Fysikprofessor anbefaler fup-tidsskrift, mens SDU kæmper imod
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fysikprofessor anbefaler fup-tidsskrift, mens SDU kæmper imod

Illustration: Simon Väth

»Medarbejderne ved tidsskriftet og medlemmerne af dets editorial board har arbejdet yderst hårdt for, at tidsskriftet har kunnet etablere dets høje professionelle standard.«

Sådan lyder det i et brev til USA’s National Libary of Medicine med en kraftig opfordring om at godkende og indeksere Journal of Physical chemistry & Biophysics på lige fod med allerede accepterede, ansete videnskabelige tidsskrifter.

Afsenderen har tilknytning til Syddansk Universitet, hvor forskere ellers advarer mod OMICS. For stik imod deres vilje fremhæves disse forskere som en del af udgiverens påståede aktive og grundige editorial boards.

Afsenderen hedder John R. Sabin og er tilknyttet universitetet som adjungeret professor. Han er en anset forsker indenfor kvantefysik, men anbefaler i flere forskellige sammenhænge det pågældende såkaldte videnskabelige tidsskrift.

Bedragerianklager i USA

Tidsskriftet udgives af OMICS International, men meget tyder på, at dette firma med over 800 tidsskrifter sjofler god forskningsskik blandt andet via et lemfældigt eller ikke-eksisterende peer-review.

En føderal ret i USA har efter anklager om bedrageri fra USA’s Federal Trade Commission udstedt flere forbud til OMICS, bl.a. mod at hævde at udføre peer review. OMICS er ifølge forbuddet og anklagerne at betragte som værende en pseudo-videnskabelig pengemaskine.

Ingeniøren har kontaktet John R. Sabin. I en ordknap e-mail bekræfter han, at det er korrekt, at han støtter OMICS og anbefaler firmaets foretagende.

»I 2011 modtog jeg en invitation om at blive en del af editorial boardet hos Journal of physical chemistry & biophysics. Jeg så ikke nogen grunde til ikke at acceptere,« skriver John R. Sabin.

I samme e-mail giver han dog desuden indtryk for, at hans peer-review arbejde kan ligge på et meget lille sted.

God forretning

Vi vender tilbage til John R. Sabin, men for at forstå konsekvenserne af hans rolle og blåstempling af tidsskriftet om biofysik og kemi er det muligvis værd at forstå hans baggrund samt OMICS International en smule bedre.

OMICS International publicerer såkaldte Open Access-videnskabelige tidsskrifter(OA).

Modsat de abonnementsbaserede videnskabelige tidskrifter tjener OA-tidsskrifter såsom OMICS’ penge på gebyrer, som de modtager fra personer, som gerne vil have en videnskabelig artikel eller studie offentliggjort i deres online såkaldte peer-review-tidsskrift.

Forretningen står og falder altså ikke på, hvor mange, der gider læse deres tidsskrifter, men hvor mange, som gider betale for at publicere i et af OMICS Internationals tidsskrifter.

Og det er der tilsyneladende mange, der gør. Både danskere og forskere fra hele kloden har siden 2009 betalt for at publicere hos OMICS. Over 82.000 artikler er det indtil videre blevet til. Ifølge oplysninger indgivet til myndighederne i Hyderabad i Indien, hvor OMICS hører hjemme, omsatte virksomheden i 2016 for 75 millioner kroner og havde et overskud på 7,6 millioner kroner.

Selskabet har i dag 2500 ansatte tilknyttet og er altså i dag større volumenmæssigt og medarbejdermæssigt end nogle af klodens fem største abonnementsbaserede videnskabelige tidsskriftsudgivere.

Publicerer vås

Problemet er bare, at kvalitetskontrollen i form af peer-reviewet, altså fagfællebedømmelsen, efter meget at tyde halter. Konsekvensen er blandt andet, at fejlbehæftede eller misvisende videnskabelige studier bliver publiceret og anerkendt.

Eksempelvis er vås og volapyk blevet offentliggjort i flere tidsskrifter ejet af OMICS. OMICS og dets tidsskrifter regnes derfor af adskillige forskningsbibliotekarer og Open Acces-organisationer som en såkaldt predatory publisher; et firma, der tjener på bondefangeri gennem fuptidsskrifter.

Forekomsten af sådanne tvivlsomme firmaer, som har øjnet en god gesjæft ved at snylte på forskningsverdenens pres for konstante publiceringer, er øget kraftigt i de seneste ti år, hvor digitalisering har åbnet op for nem og billig serverplads, hvor alle kan udgive et såkaldt videnskabeligt tidsskrift.

Læs også: 5 tips til at undvige et fuptidsskrift

Ifølge et studie udgivet i Library Hi Tech News er antallet af firmaer, der beskæftiger sig med predatory publishing vokset fra 18 i 2011 til ikke mindre end 693 i 2015.

Ophavsmanden til termen predatory journals er i øvrigt den amerikanske bibliotekar ved University of Colorado Jeffrey Beall. Fra 2009 til 2017 producerede han en online-sortliste over selskaber, han betegnede som predatory publishers.

Jeffrey Beall var forfærdet over, at Open Acess-tidsskrifter efter hans opfattelse eroderede god forskningsskik. Ved at publicere en sortliste over predatory publishers håbede Jeffrey Beall at komme uvæsenet til livs. OMICS beskrev Jeffrey Beall som en »global parasit« og »the worst of the worst«.

En smutvej til publicering

Men hvis sådanne firmaer udhuler tilliden til videnskabelig troværdighed og lader studier passere et tvivlsomt peer-review, hvorfor betaler flere og flere forskere så for at få deres forskning udgivet i de pågældende pseudo-videnskabelige tidsskrifter? Ikke mindst når sådanne tidsskrifter tilmed har en lavere såkaldt journal impact factor og altså er mindre karrierefremmende at publicere i end andre ansete tidsskrifter med højere impact factor?

Årsagerne bag væksten i brugen er der stort set ikke undersøgt eller forsket i hverken herhjemme eller i udlandet.

Ingeniøren har spurgt et større udsnit af de forskere fra danske universiteter, som i løbet af de seneste ni år har betalt for at få deres forskning publiceret i et tidsskrift under OMICS.

Mange har afstået fra at belyse årsagerne, men blandt de, som har svaret, tegner der sig to primære grunde.

1. For det første har nogle forskere udset sig tidsskrifter under OMICS, efter at deres forskningsartikler under en peer-review proces blev afslået af et tidsskrift med en højere journal impact factor.

Noget ved deres forskning blev altså ikke fundet validt nok af fagfællebedømmelsen. Men i stedet for at vende tilbage til skrivebordet og gennemgå deres artikler og teser påny, indsendte forskerne studiet til et andet tidsskrift.

Det var eksempelvis tilfældet for Alistair V. G. Edwards. I samarbejde med tre andre forskere har han ved SDU's Institut for Biokemi og Molekylær Biologi som hovedforfatter været med til at betale OMICS-tidsskriftet Journal of Proteomics & Bioinformatics for at få udgivet dels en artikel om storskalaanalyser af proteiner, dels en artikel om analyse af gener i store datasæt.

»Vi fik afslag der, hvor vi først ville publicere, og så søgte vi ned ad listen. Og det er klart, at når man går ned ad listen mod en lavere impact score, så ved man, at graden af peer review falder. Jeg oplevede, at der er var et peer review, men det overrasker mig ikke, at der eksisterer svindelforetagender på grund af presset for at publicere hele tiden,« har Alistair V. G. Edwards, som i dag arbejder i lægemiddelindustrien, fortalt til Ingeniøren.

2.For det andet har nogle forskere betalt for at publicere i OMICS-tidsskrifter uden tilsyneladende hverken at undersøge tidsskriftets kvalitet eller at være kritisk og stille spørgsmål ved selskabets storskrydende udsagn: Eksempelvis, at OMICS råder over editorial boards bestående af 50.000 »eminente personligheder, som faciliterer en hurtig kvalitetsmæssig peer review-proces«.

Ingeniøren har gennemgået OMICS’ omfattende editorial boards. 40 af disse medlemmer er forskere tilknyttet danske universiteter.

Ingeniøren har været i kontakt med 20 af disse personer. Enten er de uvidende om, at de står tilknyttet editorial boardet under OMICS-tidsskriftet med deres foto og CV, eller også har de forgæves forsøgt at stoppe snylteriet på deres renommé.

Snylteri og langt under videnskabelig standard

Det gælder eksempelvis ingeniør og professor Jens Ejbye Schmidt, institutleder på Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi ved SDU.

Til hans store irritation står han oplistet som editorial board-medlem af tidsskriftet Industrial Engineering & Management udgivet af OMICS. Et firma, som Jens Ejbye Schmidt mener, på ingen måde lever op til standarderne i den videnskabelige verden.

»Jeg har aldrig godkendt at blive redaktør hos dem. Jeg har flere gange bedt om at blive fjernet fra deres hjemmeside, men de har tydeligvis ikke gjort noget ved det,« fortæller Jens Ejbye Schmidt, som er et kendt forskernavn på grund af hans metoder til at omdanne organisk affald til biobrændsel.

Læs også: Frustrerede forskere jog arrangør af fup-konference på flugt

Men forskerens frustration kender potentielle betalende forsker-kunder bare ikke noget til, når de bliver lokket ind i OMICS’ publiceringsbutik. Tilstedeværelseren af ansete professorer og forskerpersonligheder såsom Jens Ejbye Schmidt blåstempler dermed fup-tidsskrifterne og får OMICS-koncernen til at fremstå mere troværdig, end der er belæg for.

Det er her adjungeret professor i fysik ved SDU, John R. Sabin returnerer ind i billedet.

Plæderer for pseudo-videnskab

John R. Sabin er professor emeritus hos University of Florida, hvor han primært har gjort karriere og efterfølgende er blevet tilknyttet SDU som adjungeret professor på grund af hans indsigt indenfor molekylær fysik, kvantefysik og kvantekemi. Om disse emner har han udgivet mere end 173 forskningsartikler i ansete peer-review tidsskrifter.

Som den eneste kilde overfor Ingeniøren har han intet problem med sin tilknytning til OMICS. John R. Sabin anbefaler ligefrem OMICS. Det sker også i et interview på sitet.

På samme website står John R. Sabin oplistet som professor ved SDU. En oplistning som SDU oplyser overfor Ingeniøren er faktuelt forkert. På samme præsentationsblad fremgår det desuden, at den estimerede fysik-professsor har været tilknyttet OMICS-tidsskriftet Journal of physical chemistry & biophysics siden 2011.

Desuden har OMICS uploadet et brev, hvis ægthed John R. Sabin bekræfter overfor Ingeniøren. I brevet stilet til U.S. National Institutes of Health's National Library of Medicine (NIH/NLM) plæderer John R. Sabin for, at det pågældende såkaldt videnskabelige tidsskrift, han er redaktør hos, bliver optaget hos PubMed Central, et tidsskriftarkiv som den amerikanske myndighed varetager.

At OMICS er interesseret i sådan en optagelse hænger sammen med, at det vil fungere som endnu en blåstempling. Forsøget skal i ses i lyset af at ingen hvidlister- eller Open Access-organisationer vil optage eller acceptere OMICS’ tidsskrifter på grund af deres mangelfulde eller lemfældige peer review.

Hvorfor synes du så, at Journal of Physical Chemistry & Biophysics bør blive indekseret hos PubMed Central?

»Det virker passende,« skriver John R. Sabin i en e-mail til Ingeniøren præget af korte svar.

Hvad har du udført som medlem af editorial boardet? Hvor mange papirer har du eksempelvis reviewet? Hvor mange har du accepteret eller afslået?

»Jeg er blevet bedt om at gøre meget lidt.«

En føderal ret i USA har udstedt flere forbud mod OMICS’s virke, og OMICS defineres af mange forskningsbibliotekarer som værende en predatory publisher. Hvad er din opfattelse af dette firmas videnskabelige troværdighed?

»Jeg synes, at OMICS er okay, men det er ikke samme standard som eksempelvis Physical Review A (udgivet af American Physical Society, red.) eller The Journal of Chemical Physics (udgivet af American Institute of Physics red.).«

Med dit omfattende forsknings-cv og din troværdighed, vil nogen mene, at du styrker OMICS’ virke, og forskere bør afstå fra at være involveret i OMICS på nogen vis. Hvad synes du om sådan et argument?

»Det er forkert. Forskere bør kunne være tilknyttet til hvilken som helst gruppe, de har lyst til«, mener John R. Sabin.

Indtægter fra pseudovidenskabs-konferencer er blevet en stor indtægtskilde for OMICS. Bedrageriet foregår blandt andet ved, at betalende gæster lokkes til via programmer med prominente forskere, som dog ikke aner de står som gæstetalere og derfor aldrig dukker op. Det er også tilfældet med John R. Sabin. Til Ingeniøren siger, at han ikke deltaget i denne konference om kvanteteknologi. Illustration: OMICS/Conference Series

Advarer egne forskere

Ingeniøren har også spurgt John R. Sabin om han har modtaget penge, økonomisk hjælp eller nogen gaver fra OMICS eller dets beslægtede selskaber. Nej, har han svaret.

Dekanen for SDU’s Naturvidenskabelige Fakultet, Marianne Holmer, fortæller, at universitetet i 2018 har øget opmærksomheden mod predatory publishing. SDU har dog indtil nu været uvidende om John R. Sabins tilknytning til OMICS og hans lovprisning af selskabet.

»Vi støtter jo ikke predatory journals. Det er noget vi forsøger at holde vores forskere langt væk fra. Lige præcis OMICS er ikke en udgiver, jeg kender allermest til, men belært af den her sag, du har rejst, skal vi have lidt ekstra tjek på de adjungerede professorer,« siger dekan Marianne Holmer.

OMICS har ikke svaret på nogen spørgsmål eller henvendelser fra Ingeniøren om et interview. Firmaet er generelt karrig med at give interviews eller at udtale sig.

Et af de eneste eksempler er tilbage i november 2017 i forlængelse af det amerikanske forbud mod dele af OMICS’ forretning. Sitet Retractionwatch, der overvåger fejl og korrektioner i videnskabstidsskrifter, skrev om dommen og modtog en e-mail fra Kishore Vattikoti, juridisk seniorrådgiver for OMICS.

Han afviser, at selskabet beskæftiger sig med predatory publishing. Kishore Vattikoti fremfører, at anklagerne i retten er fake news, og at myndighederne slet ikke begriber peer review-processen.

»Desuden har hele det videnskabelige miljø globalt set øget deres støtte til os. Efter FTC’s anklager er antallet af artikler modtaget til behandling i vores tidsskrifter fordoblet i forhold til de foregående år og vel at mærke fra alle egne af verden (inklusive USA),« skriver Kishore Vattikoti til Retractionwatch.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten