værd at vide

Fysikforvirring om kvantemekanik, universets begyndelse og helt almindeligt vand

I den forgangne uge var jeg til to meget forskellige foredrag, hvor foredragsholderne rejste interessante problemstillinger om vores fundamentale forståelse af fysiske fænomener.

Den ene foredragsholder var blandt verdens mest berømte og respekterede videnskabsmænd. Han argumenterede godt for sine synspunkter og forklarede både, hvor de nuværende teorier og hans egne tanker kunne være lidt på gyngende grund. Han høstede stort bifald, uden at han fik overbevist alle om rigtigheden af sine tanker. Jeg tror ikke, der var en person til stede, som ville give ham ret i alt.

Den anden foredragsholder er tæt på at være en guru for nogle, for andre er han indbegrebet af pseudovidenskab. Ingen af delene er efter min mening rigtig. Han gav også en fin præsentation, som fangede tilhørerne. Foredragsholderen forholdt sig dog på ingen måde til den kritik, han gennem årene er blevet udsat for blandt andre forskere.

Enkelte tilhørere dristede sig til at stille et par opklarende, relevante spørgsmål til nogle af de mest besynderlige eksperimenter. Men hovedparten af forsamlingen lod til at sluge det meste råt. Det var måske det mest bekymrende ihukommende salig Jens Martin Knudsens ord: Man skal følge dem, der søger sandheden, men undgå dem, der siger, de har fundet den.

Roger Penrose var i byen

Første foredrag var på H.C. Ørsted Instituttet i København.

Den 85-årige matematiske fysiker Roger Penrose er en af de helt store videnskabsmænd. For tiden turnerer han Jorden rundt og holder foredrag om sin nye bog Fashion, Fairh and Fantasy in the New Physics of the Universe.

Den 21. oktober var han kommet til København, hvor han på efterårsferiens sidste dag holdt et foredrag i et tætpakket auditorium på H.C. Ørsted Instituttet.

Jeg har ikke selv fået læst bogen, men jeg kan se, at den i visse anmeldelser er blevet kaldt fremragende, mens andre mener, der måske er for lidt af Roger Penroses egne visionære tanker og for megen og mangelfuld kritik af de fremherskende teorier.

Under alle omstændigheder er Roger Penrose altid interessant at lytte til. For otte år siden hørte jeg ham holde et andet foredrag i København om universets udvikling, og jeg kan konstatere, at der var et vist genbrug fra de tanker, som han lancerede dengang.

Læs også: Fra evighed til evighed

Måske ikke så underligt, for Roger Penrose fortalte, at bogen har været 13 år undervejs, selv om det 'kun' har taget tre år at skrive den.

Men hvad er så modefænomenet (Fashion) inden for fysikken i hans øjne? Det er strengteorien med dens ekstra mange rumlige dimensioner. Ud fra et matematisk synspunkt er strengteori uhyre interessant, men det har næppe noget med virkeligheden at gøre, mener Penrose.

Det begrunder han især med de ekstra mange frihedsgrader, som disse dimensioner kaster af sig, og som Penrose mener giver mange problemer.

»Det synspunkt fremlagde jeg første gang ved et symposium i forbindelse med en af Stephen Hawkings fødselsdage, det var vist i 2003 (forkert husket, det var i forbindelse med Hawkings 60-års fødselsdag i 2002, red.). Det undrer mig, at ingen tager det alvorligt,« sagde Penrose.

Når det angår (blind) tiltro (Faith), har han kvantemekanikken i tankerne. Der er ingen tvivl om, at kvantemekanik er en uhyre nyttig teori, som beskriver virkeligheden særdeles godt.

Men Penrose er på linje med Einstein. Han mener, den må være en foreløbig teori, der kommer til at vige for en anden og mere korrekt teori. Han mener, at vi snart vil være i stand til at udføre eksperimenter, der viser, hvor kvantemekanikken vil komme i konflikt med Einsteins generelle relativitetsteori.

Tag for eksempel superpositionsprincippet, der tillader en partikel at være to steder på samme tid - før vi måler den.

Hvis vi husker, at den generelle relativitetsteori populært sagt er forklaringen, at 'rum-tiden fortæller stof, hvordan det skal bevæge sig; stof fortæller rum-tiden, hvordan den skal krumme' - så vil stof i en superposition altså bringe hele universet i en superposition. Og det går altså ikke i Penroses øjne - i hvert fald ikke i det lange løb.

Selv om Penrose har sat markante spor inden for flere dele af fysikken, betegner han først og fremmest sig selv om en kosmolog - og for kosmologer er den generelle relativitetsteori nok den mest solide af alle grundsten i fysikken i dag. Selv om Penrose beundrer Niels Bohr, er han mere en Einstein-mand.

Når det angår fantasi, peger Penrose på den såkaldte inflationsteori for den kortvarige og ekstremt voldsomme udvidelse af universet efter big bang, der blæste universet op til det, som vi kan se i dag. Uden denne inflationsproces har kosmologer og astrofysikere svært ved at forklare, hvorfor universet ser ud, som det gør. Men Penrose mener og argumenterede for, at den er ren fantasi.

Eksperimenter kan om få år vise, hvem der har ret.

Det var bl.a. denne tegning, der gav anledning til diskussionen mellem Penrose og Bech Nielsen. Hvis man har en samling gaspartikler, der i begyndelsen er samlet i et hjørne i en kasse, vil de efter en tid være nogenlunde jævnt fordelt i hele kassen. Det er Termodynamikkens Anden Hovedsætning. Vi har den omvendte situation med tunge partikler, som er påvirket af tyngdekraften. Hvis disse partikler i begyndelsessituationen (efter big bang) er nogenlunde jævnt fordelt, vil de efterhånden samle sig i klumper og bl.a. blive til sorte huller. For at universet i dag ser ud som det gør, må det have haft en helt unik begyndelsestilstand. Hvordan man skal gribe det an, er fysikerne generelt ikke enige om. Illustration: arkiv

Holger spurgte

Efter foredraget var der flere spørgsmål fra tilhørerne omkring dette forhold, heriblandt et fra Holger Bech Nielsen omkring universets begyndelsestilstand, som er helt afgørende for, hvorfor universet er, som det er i dag.

Det var nok de færreste i auditoriet, der helt forstod spørgsmål og svar, men jeg opfangede da Roger Penroses bemærkningom, at det, som Holger Bech Nielsen bragte på bane, præcist var problemet.

Jeg ved, at Holger Bech Nielsen har sine egne tanker herom, og at han næppe er enig med Penrose om alt. Da jeg bagefter mødte Holger Bech Nielsen, sagde jeg til ham, at han og Penrose i det mindste var enige om, hvad der var problemet.

Hvortil Holger Bech Nielsen sagde: »Jeg er slet ikke sikker på, at der er et problem.«

Således oplyst forlod jeg H.C. Ørsted Instituttet.

Det er ikke overraskende, at topforskere kan være uenige. Det er en del af videnskabens natur. At de også kan have en fejlopfattelse af hinandens synspunkter er heller ikke ualmindelig. For nogle år siden interviewede jeg den franske eksperimentalfysiker Alain Aspect, der i 1980'erne viste, at Einsteins konkrete kritik af kvantemekanikken i 1930'erne var fejlagtig.

Læs også: Vinder af Niels Bohr-medalje anede ikke, hvad hans berømte eksperiment ville vise

Alain Aspect forklarede mig, at det kunne være interessant at udføre samme eksperiment i dag med atomer i stedet for fotoner, som det skete i 1980'erne, da bl.a. Roger Penrose finder det tænkeligt, at forsøg med atomer vil give et andet resultat, da atomer har masse og derved påvirkes af tyngdekraften.

»Næh, det mener jeg ikke«, sagde Roger Penrose senere til mig samme dag: »Man skal lave eksperimenter med noget, som er meget tungere end enkelte atomer, for det kan tænkes, at man eventuelt kan få et andet resultat.«

Pollack vender tilbage

Fra kvantemekanik og generel relativitetsteori springer vi til noget, som burde være enkelt: vand.

For fem år siden overværede jeg et foredrag af den amerikanske professor Gerald Pollack på Niels Bohr Institutet i København med titlen 'The Secret Life of Water: E = H2O’.

Pollack var tydeligt på udebane for fem år siden. Professor Andrew Jackson rystende på hovedet og kommenterede ‘Einstein tog altså fejl’, da Pollack lancerede en forklaring på de brownske bevægelser i vand.

Læs også: Meta Science: Vanvid om vand

Mandag aften var Pollack af IDA Fremtidsteknologi inviteret til at holde foredrag i Ingeniørhuset i København med titlen ‘The Fourth Phase of Water - The Key to Novel Technologies’.

Her var Pollack mere på hjemmebane blandt interesserede, som for mange vedkommendes ikke var medlemmer af IDA, kunne jeg konstatere.

Gerald Pollack hører til de forskere, som mener, vand besidder mange egenskaber, som er i modstrid med konventionel fysik og kemi. Vand kan i visse situationer have en struktur i stor skala - det er det, han kalder en fjerde fase af vand og må endelig ikke forveksles med de mange kendte faser for vand, som kemikerne bruger.

En meget stor del af hans foredrag mandag aften var fuldstændigt identisk med det foredrag, jeg hørte for fem år siden - selv om titlen nu var anderledes.

»Hvorfor det?«, spurgte jeg ham om i pausen.

»Jeg er jo nødt til at begynde med begyndelsen,« var svaret.

Jo, det kan være rigtigt nok, men jeg havde det forventet at skulle høre noget andet end de gamle anekdoter om, hvordan hans bachelorstuderende opdagede besynderlige effekter og få gentaget de samme simple tolkninger af eksperimenterne.

Jeg ville forvente, at der ville flere resultater, og andre forskere ville have taget bolden op, hvis der virkelige var noget interessant.

De andre forstår mig ikke

»Hvorfor har I jeres egne tidsskrifter, jeres egne konferencer og stort set ingen kontakt med mainstream videnskab?« spurgte jeg Pollack.

»Kender du noget til videnskabsfilosofi?« spurgte han til gengæld mig.

»Jo, en smule.«

»Så vil du vide, at der altid er modstand mod nye idéer,« sagde han.

Jo tak. Andet vil da heller ikke være forventeligt, for det er en god regel, at ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser.

Men det er altså for let at sige som en anden værtshusgæst: 'De andre forstår mig ikke'.

For fem år beskrev jeg, at problemet med Pollack ikke er hans eksperimenter. For man kan ikke benægte, der sker noget spændende. Problemet er hans konklusioner. Det mener jeg stadig.

Så kan det godt være, at en af tilhørerne mente, at om 100 år ville mennesker sidde og tænke tilbage på den indsigt og de nye teknologier, vi hørte om denne aften, begyndte i vores tid.

Hmm ... Jeg har et åbent sind og en sund skepsis, og jeg viderebringer gerne information om alternative projekter, når jeg synes, det er interessant - også om vand.

Læs også: Er magnetisk påvirkning af vand nøglen til en ny biologi?

Det må bare ikke blive en religion. Det mener jeg ikke, Pollack gør det til helt endnu. Men han er uhyggeligt tæt på, når han viderebringer et budskab som, 'du er ikke syg, du er tørstig' - underforstået, at hvis du drikker vand, EZ-vand naturligvis, så bliver du rask.

Nogle af tilhørerne var dog for længst faldet i gryden med H2O eller H3O2. Jeg skyllede det hele ned med et dejligt koldt glas vand (ikke nærmere specificeret) fra hanen uden for mødelokalet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg syntes det er meget positivt, at en fremtrædende videnskabsmand forholder sig kritisk til videnskaben, og accepterer at der er dele, vi ikke kender endnu.

Det betyder naturligvis ikke, at det vi ved er forkert. Kun, at vi måske ikke ved det hele, og ikke ved det vi tror vi ved godt nok.

Med hensyn til superpositionsprincippet, tror jeg egentligt ikke der er en direkte konflikt med relativitetsteorien. Som jeg ser det, er der et "hul" i relativitetsteorien, der netop tillader superpositionsprincippet. På den anden side, kan jeg ikke undgå at more mig over det - det virker næsten for utroligt, til at være sandt, at naturen skulle have "opdaget" hullet, og brugt det.

  • 0
  • 0

Når det angår fantasi, peger Penrose på den såkaldte inflationsteori for den kortvarige og ekstremt voldsomme udvidelse af Universet efter Big Bang, der blæste Universet op til det, som vi kan se i dag. Uden denne inflationsproces har kosmologer og astrofysikere svært ved at forklare, hvorfor Universet ser ud, som det gør. Men Penrose mener og argumenterede for, at den er ren fantasi.

Eksperimenter kan om få år vise, hvem der har ret.

University of Oxford. (2016, October 21). The universe is expanding at an accelerating rate, or is it?. ScienceDaily: Citat: "... Now, a team of scientists led by Professor Subir Sarkar of Oxford University's Department of Physics has cast doubt on this standard cosmological concept. Making use of a vastly increased data set -- a catalogue of 740 Type Ia supernovae, more than ten times the original sample size -- the researchers have found that the evidence for acceleration may be flimsier than previously thought, with the data being consistent with a constant rate of expansion. ... 'So it is quite possible that we are being misled and that the apparent manifestation of dark energy is a consequence of analysing the data in an oversimplified theoretical model -- one that was in fact constructed in the 1930s, long before there was any real data. A more sophisticated theoretical framework accounting for the observation that the universe is not exactly homogeneous and that its matter content may not behave as an ideal gas -- two key assumptions of standard cosmology -- may well be able to account for all observations without requiring dark energy. Indeed, vacuum energy is something of which we have absolutely no understanding in fundamental theory.' ..."

  • 1
  • 0

Fin henvisning. Det har bare ikke noget direkte med inflationsprocessen at gøre, men er helt andet problem relateret til mørk energi, som ingen forstår, og nogle mener slet ikke findes.

Hej Jens

Der er en hårfin balance om universets fremtid er Big Rip eller Big Crunch - hvis universet vel at mærke faktisk udvikler sig på stor skala.

At nogen mener at mørk energi er overflødigt betyder, at alt skal regnes igennem igen - og dermed er Big Bang og de andre Big"X"ere muligvis i spil?

PS: Jeg synes det er hybris at lancere Big"X"ere, når man ikke har en eksakt og fuldt fungerende forenet teori om alting.

  • 1
  • 0

Ovennævnte bog er en massiv kritik af streng teorien og man må spørge, hvornår der er en strenteoretiker der tager til genmæle.

Han har sin helt egen model for et cyklisk univers, hvor big bang er et af mange, men uden big crunch og med teoretiske forudsigelser.

Han argumenterer imod inflations teorien.

Han kan få bølgefunktioner til at kollapse, uden egentlige målinger.

Han redegør matematisk for, hvorfor computer ikke kan være bevidste.

Jeg savner, at nogen stiller sig op og siger ham imod.

  • 2
  • 1

Jeg syntes det er meget positivt, at en fremtrædende videnskabsmand forholder sig kritisk til videnskaben, og accepterer at der er dele, vi ikke kender endnu.

Det er da vist sådan at al videnskab baserer sig på at der er noget vi ikke kender endnu. Ellers ville der jo ikke være nogen grund til at forske.

Det du mener er nok at man er skeptisk overfor gældende teorier. Fint nok - det er netop det der driver udviklingen, men skepsis er dog ikke prisværdig i sig selv men skal have et frugtbart indhold.

  • 6
  • 0

Jeg syntes det er meget positivt, at en fremtrædende videnskabsmand forholder sig kritisk til videnskaben, og accepterer at der er dele, vi ikke kender endnu.

Det kan siges meget kort, som Jens Ramskov også gør det i artiklen:

"Ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser"

Så hvis man f.eks. vil rykke ved en 100 år gammel teori, som endnu ikke falsificeret, er det ikke nok at komme med nogle tanker, man har udtænkt en sen aften ved køkkenbordet derhjemme. Hvis man vil tages alvorlig her, skal der tungere argumenter til - enten baseret en ekstrem genial idé, som tusindvis af forskere endnu ikke er kommet på, eller baseret på mange års intensivt arbejde på området.

Man bør altid udfordre verden, også den etablerede, men det ville være mere konstruktivt, hvis man lige overvejede ovenstående før man præsenterer sin nye, geniale kosmologiske model på ing.dk som den eneste rigtige sandhed.

  • 5
  • 0

Hvis vi nu antager, at der findes parallelle universer, så kunne entanglement forklare en hel del om mørk energi og masse. Desuden tror jeg, at vores univers blev skabt af en sort hul i et andet univers, som opnåede en kritisk masse og imploderede. Inflationen har jeg foreløbig ikke nogen forklaring på.

  • 0
  • 2

"The study concluded that we’re now only 99.7 percent sure that the universe is accelerating, which is hardly the same as “it’s not accelerating.” ...

the authors used a different method of implementing the corrections—and we believe this undercuts the accuracy of their results. They assume that the mean properties of supernovae from each of the samples used to measure the expansion history are the same, even though they have been shown to be different and past analyses have accounted for these differences."

Så lad os antage, at universets udvidelse accelerer indtil et evt. solidt resultat modsiger dette.

  • 3
  • 0

Jeg kan forstå på reaktionerne, at nogle er utilfredse med min manglende forklaring på inflationsfasen. Derfor vil jeg bede dem komme med en bedre version.

  • 0
  • 1

Så lad os antage, at universets udvidelse accelerer indtil et evt. solidt resultat modsiger dette.

Jeg har givet dig en "pilop".

Og jeg bemærker at du skriver antage.

Husk at vi også har det astronomiske problem med at få mælkevejens og mange andre galaksers synligt masse - og galaksers rotationskurve som funktion af afstand fra galakseomdrejningspunktet - til at passe sammen:

Wikipedia: Galaxy rotation problem: Citat: "... When mass profiles of galaxies are calculated from the distribution of stars in spirals and mass-to-light ratios in the stellar disks, they do not match with the masses derived from the observed rotation curves and the law of gravity. [] A solution to this conundrum is to hypothesize the existence of dark matter and to assume its distribution from the galaxy's center out to its halo.

Though dark matter is by far the most accepted explanation of the rotation problem, other proposals have been offered with varying degrees of success. Of the possible alternatives, the most notable is Modified Newtonian Dynamics (MOND), which involves modifying the laws of gravity.[3] ..."

  • 1
  • 0

God humor, Flemming Sørensen.

Selvom der på enkelte af fysikkens grænseområder ikke findes nogen god teori, mener jeg nu heller ikke, at det er konstruktivt at forsøge at udfylde hullet med en hvilken som helst teori.

Nogen har fundet på, at universet består af følgende, for at få vores gældende "fysiklove" til at bestå: * opfundet 75% mørk energi (man ved ikke hvad det består af og det er ikke påvist) * opfundet 21% mørkt stof (man ved ikke hvad det består af og det er ikke påvist) * "kun" 4% (radio)synligt stof

Hvorfor ikke blot erkende, at det pt bare ikke hænger sammen?

Holger Bech Nielsen har også forsøgt med en alternativ lapning.

NASA har tidligere udtrykt, at der var noget galt med nogle rumsonders baner. En passende forklaring blev fundet i 2012.

  • 0
  • 0

Hvorfor ikke blot erkende, at det pt bare ikke hænger sammen?

Ja, men gør den videnskabelige verden da ikke det?

Hvis du med sætningen antyder, at man så blot skal forkaste hele den generelle relativitetsteori og antage en hvilken som helst tin-foil-hat teori som en ligeværdig kandidat, er det nok ikke en særlig frugtbar fremgangsmåde.

Relativitetsteorien har tydeligvis begrænsninger på enkelte grænseområder, men da den jo åbenlyst forklarer store dele af det univers, vi observerer omkring os, må en bedre teori indeholde relativitetsteorien som grænsetilfælde. Det må være minimumskravet til enhver ny og bedre teori.

  • 1
  • 0

21% mørkt stof (man ved ikke hvad det består af og det er ikke påvist)

man ved ikke, hvad det består af, men det er påvist via dets påvirkning af almindeligt stof.

"Although dark matter has not been directly observed, its existence and properties are inferred from its gravitational effects such as the motions of visible matter, gravitational lensing, its influence on the universe's large-scale structure, and its effects in the cosmic microwave background. ... Estimates of masses for galaxies and larger structures via dynamical and general relativistic means are much greater than those based on the mass of the visible "luminous" matter."

Når jeg skrev "antage" er det fordi indenfor de fysiske videnskaber kan intet bevises, kun teoretiseres på grundlag af observationer. Den for tiden bedste teori til forklaring af en lang række fænomener (se tekst ovenfor) er ikke-observerbart stof "dark matter".

  • 0
  • 0

Det du mener er nok at man er skeptisk overfor gældende teorier. Fint nok - det er netop det der driver udviklingen, men skepsis er dog ikke prisværdig i sig selv men skal have et frugtbart indhold.

Jeg tror at skepsis er udgangspunktet, og det frugtbare indhold kommer bagefter.

Først, har man en formodning om, at et eller andet - måske - er galt. Herefter undersøges det grundigt. Dette kan give resultater, der enten bekræfter mistanken, eller resulterer i, at man konkluderer mistanken ikke bar frugt.

Hvis mistanken bærer frugt, eller måske bærer frugt (det er ikke altid 100% bestemt) kan det måske lede til resultater, der ikke kan forklares. Kan observationen reproduceres, så finder nogen måske en forklaring på det. Eller, vi kommer dertil, at vi måske får en teori, der forklarer resultaterne.

Ekstraordinære beviser er ikke noget der bare opstår. Det er en process - en lang process - hvor teorier, forklaringer, og beviser, måske først kommer mange år efter de første observationer.

  • 0
  • 2

Med hensyn til superpositionsprincippet, tror jeg egentligt ikke der er en direkte konflikt med relativitetsteorien. Som jeg ser det, er der et "hul" i relativitetsteorien, der netop tillader superpositionsprincippet. På den anden side, kan jeg ikke undgå at more mig over det - det virker næsten for utroligt, til at være sandt, at naturen skulle have "opdaget" hullet, og brugt det.

Jeg mener, at relativitetsteorien reelt tillader informationshastighed større end lysets. Når Einstein konkluderer at lysets hastighed er største informationshastighed, så skyldes det, at han anbringer informationen på en platform, f.eks. bestående af en fysisk partikel. En fysisk partikel har altid en iboende tid, og det umuliggør hastighed større end lysets. En partikel uden tid, vil ikke kunne medføre forsinkelse, og den vil ikke kunne have retning. Den vil medføre øjeblikkelig kommunikation overalt i universet, og være overalt samtidig. Jeg kan ikke se, at relativitetsteorien forhindrer informationsoverførsel med uendelig hastighed. Men, det vil ikke kunne ske retningsbestemt. Og det kan ikke ske, med en sædvanlig partikel, der bevæger sig med lysets hastighed og retningsbestemt. Partiklen må ikke have en indbygget "ur".

Det er netop dette, at kvantemekanisk enlargement udnytter. Her bruges "hullet" i relativitetsteorien, der tillader information overføres med uendelig hastighed. Det kan diskuteres, om der reelt sker en informationsoverførsel. Men, selvom det sker, så vil relativitetsteorien være uforandret. Det er kun den forkerte konklusion om at informationer ikke kan bevæge sig hurtigere end lysets hastighed der ikke holder. Det er ikke bevist i relativitetsteorien. I beviset, indgår i alle tilfælde, at transmissionen skal ske ved hjælp af en partikel (der har tid), eller energi (der også har indbygget tid). Informationsoverførslen kan ikke ske retningsbestemt, og den kan ikke ske med energioverførsel.

  • 0
  • 5

Når jeg skrev "antage" er det fordi indenfor de fysiske videnskaber kan intet bevises, kun teoretiseres på grundlag af observationer. Den for tiden bedste teori til forklaring af en lang række fænomener (se tekst ovenfor) er ikke-observerbart stof "dark matter".

Måske er en bedre teori her?:

Universiteit van Amsterdam (UVA). (2016, November 8). New theory of gravity might explain dark matter. ScienceDaily: Citat: "... In 2010, Erik Verlinde surprised the world with a completely new theory of gravity. According to Verlinde, gravity is not a fundamental force of nature, but an emergent phenomenon. In the same way that temperature arises from the movement of microscopic particles, gravity emerges from the changes of fundamental bits of information, stored in the very structure of spacetime. ... Extending his previous work and work done by others, Verlinde now shows how to understand the curious behaviour of stars in galaxies without adding the puzzling dark matter. ... The outer regions of galaxies, like our own Milky Way, rotate much faster around the centre than can be accounted for by the quantity of ordinary matter like stars, planets and interstellar gasses. Something else has to produce the required amount of gravitational force, and so dark matter entered the scene. Dark matter seems to dominate our universe: more than 80% of all matter must have a dark nature. Hitherto, the alleged dark matter particles have never been observed, despite many efforts to detect them. ... 'We have evidence that this new view of gravity actually agrees with the observations,' says Verlinde. 'At large scales, it seems, gravity just doesn't behave the way Einstein's theory predicts.' ..."

artikel.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten