Kgl. Vetenskapsakademien i Stockholm har besluttet, at årets Nobelpris i fysik skal tildeles Peter Higgs (84 år) fra Edinburgh og Francois Englert (80 år) fra Bruxelles.
De var, som Ingeniøren allerede påpegede for mere end et år siden, storfavoritter til at modtage Nobelprisen i 2013.
Læs også: Her er Ingeniørens bud på nobelpris-vinderne i 2013
Francois Englert arbejdede sammen med Robert Brout, men han døde i 2011 og kan derfor ikke tildeles prisen.
De to fysikere får prisen for uafhængigt af hinanden og på samme tid i 1964 at have beskrevet, at et særligt felt i Universet, kan forklare, hvorfor visse elementarpartikler har masse og andre er masseløse – og hvordan en elementarpartikels masse afhænger af, hvordan koblingen er til dette felt som almindeligvis i dag kaldes for Higgsfeltet.
For fuldstændighedens skyld bør det tilføjes, at massen af eksempelvis protoner og neutroner, der er sammensat af tre kvarker, er langt højere end massen af de indgående kvarker. Størstedelen af deres masse består populært sagt af koncentreret energi.
Læs også: Massens mysterium
Higgsfeltet er et skalarfelt, dvs. det har ingen retning som eksempelvis elektriske eller magnetiske felter. Som alle andre felter røber det sin tilstedeværelse ved en særlig partikel, som almindeligvis kaldes Higgspartiklen eller Higgsbosonen, da partiklen tilhører en klasse som kaldes bosoner.
Cern annoncerede 4. juli 2012, at en sådan partikel i overensstemmelse med teoretiske forudsigelser, var fundet ved forsøgene med Large Hadron Collider.
På et møde i det store auditorium på Cern konkluderede generaldirektør Rolf Heuer, efter lederne af forskningsgrupper med de to store detektorer, Atlas og CMS, havde fremlagt deres resultater, med disse ord:
»I think we have it«
Læs også: Higgs'en er i hus og det ligner en nobelpris
Når det alene er Peter Higgs’ navn, der er knyttet til partiklen, skyldes det den koreanskfødte fysiker Benjamin Lee.
Da han på et møde ved International Conference on High-Energy Physics i 1972 skulle rapportere om mekanismen, der gav elementarpartikler masse, brugte han Higgs' navn som en slags forkortelse. Det korte mundrette navn bed sig siden hen fast.
Peter Higgs har selv på et tidspunkt foreslået navnet 'ABEGHHKt'H-mekanismen' til ære for Anderson, Brout, Englert, Guralnik, Hagen, Higgs, Kibble og t'Hooft. Så er ’Higgs’ dog nok at foretrække.
Udover en medalje og æren modtager de også otte millioner svenske kroner, som de deler ligeligt.
Den officielle begrundelse på at tildele prisen til Higgs og Englert lyder:
“for the theoretical discovery of a mechanism that contributes to our understanding of the origin of mass of subatomic particles, and which recently was confirmed through the discovery of the predicted fundamental particle, by the ATLAS and CMS experiments at CERN’s Large Hadron Collider”
Helt uventet og meget usædvanlig forsinkelse
Annonceringen blev uventet forsinket en time i henhold til den oprindelige tidsplan.
En så stor forsinkelse i offentliggørelsestidspunktet er ikke sket i mange år - om nogensinde. Under pressekonferencen ønskede det svenske videnskabsakademi ikke at komme med forklaringer på denne forsinkelse - ud over at den endelige beslutning om, hvem der skal have prisen, blev foretaget umiddelbart før offentliggørelsen af navnene, som det har for vane.
Der spekuleres derfor i, om der har været en større diskussion om, hvem der skulle modtage dette års Nobelpris i fysik.
