Fysikeren ville både være død og levende

For 100 år siden fødtes en af det 20. århundrede største fysiske genier, Ettore Majorana. Hans vejleder ved det fysiske institut i Rom, Enrico Fermi, placerede ham på niveau med Galileo og Newton. Majorana er i dag mest kendt for sine forudsigelser af egenskaberne for neutrinoer, de små næsten masseløse partikler, der eksempelvis dannes ved fusionsprocesserne i Solen. Men på en lang række andre områder inden for partikelfysikken og kvantemekanikken var Majorana i1930'erne forud for sin tid. Men da alt, hvad der kunne forstås eller forklares, forekom ham banalt, var det sjældent, han fik skrevet noget ned.

Kun 31 år gammel forsvandt Ettore Majorana på mystisk vis i forbindelse med en sejlads mellem Napoli og Palermo i slutningen af marts 1938. Begik han selvmord, gik han i kloster eller rejste han under en anden identitet til eksempelvis Argentina? Enrico Fermi forklarede: »Ettore er intelligent. Hvis han har besluttet sig for at forsvinde, vil ingen finde ham.« Og det vides den dag i dag ikke med sikkerhed, hvad der skete med en af fysikkens største begavelser.

Fysikeren Oleg Zaslavskii fra Karazin Kharkiv National University i Ukraine mener nu at have fundet belæg for, at Majorana iscenesatte sin egen version af den ultimative kvantemekaniske tilstand, hvor man både kan være død eller levende på samme tid, som det kendes fra Schrödingers tankeeksperiment om den indespærrede kat, der både er død og levende på samme tid – indtil nogen ser efter, og katten da havner i den ene eller anden tilstand (levende eller død).

Fra båden sendte Majorana først et brev til Antonio Carrelli, leder af det fysiske institut i Napoli, hvor han gjorde rede for sine selvmordstanker. Det blev efterfulgt af et telegram sendt fra Palermo, der bad Carrelli om at negligere brevet. I et efterfølgende brev til Carrelli skrev Majorana, at han håbede, at det første brev (med selvmordstankerne) og telegrammet (der benægtede dem) ankom på samme tid; som om både hans selvmord og hans overlevelse skulle eksistere side om side med hinanden. Siden har ingen hørt noget som helst fra Ettore Majorana.

I følge passagerlisten delte Ettore Majorana kahyt med en englænder ved navn Charles Price og professor Vittorio Strazzeri fra universitetet i Palermo. Price blev aldrig fundet, men Strazzeris forklaringer, som Zaslavskii har analyseret, kunne tyde på, at Majorana har fået en anden person til at tage sin plads på båden. Desuden hævede Majorana umiddelbart før sin rejse alle sine penge i banken. Det tyder på, at Majorana nøje havde planlagt hele forløbet.

Men hvad skete der så med Majorana? Majoranas familie og Fermis datter Laura tror mest på, at han gik i kloster. Det tror Zaslavskii ikke, han hælder mest til formodningen om, at Majorana tog en ny identitet i et fremmed land, for det er det nærmeste man komme af både at være død og levende på samme tid, men at udelukke, at pessimisten Majorana tog sit eget liv, kan Zaslavskii dog ikke. http://arxiv.org/abs/physics/0605001, New Scientist 5. august 2006 og CERN Courier juli/august 2006.