Fynsk pilotanlæg skal producere fremtidens grønne råstof fra biogas og brint
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Fynsk pilotanlæg skal producere fremtidens grønne råstof fra biogas og brint

På biogasanlægget Nature Energy Månsson i Brande fjerner firmaet BiogasClean svovlbrinte efter samme metode, som efter planen skal bruges i EUDP-projektets pilotanlæg. Illustration: Biogasclean

Frem til 2022 skal fem parter bag et nyt projekt ved navn eFuel udvikle, bygge og demonstrere et pilotanlæg i tilknytning til et eksisterende biogasanlæg mellem Odense og Faaborg.

Pilotanlægget skal – via en ny, biologisk proces – omdanne overskydende CO2 fra biogasprocessen til methan ved at lade det reagere med brint, der fremstilles på vindmøllestrøm via elektrolyse.

Læs også: DTU-forskere omdanner biogas direkte til naturgas

Methan kan både lagres i naturgasnettet og anvendes som råstof i fremstillingen af bl.a. fossilfrit flybrændstof og plastic, og agerer dermed en slags lager for vindmøllestrøm.

Projektet har et samlet budget på 23 mio. kr. og har netop fået 16,6 mio. kr. i støtte fra Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP).

Projektet er led i fynsk energiplan

Bag projektet står Nature Energy, der udvikler biogasanlæg og ejer biogasanlægget Nature Energy Midtfyn, hvor pilotanlægget på 250 kW skal bygges.

Så deltager BiogasClean, der er blandt verdens førende leverandører af biogasafsvovling uden brug af kemikalier, og endelig DTU, SDU og MiljøForum Fyn, som har samlet parterne omkring projektet som led i en fælles fynsk plan for den grønne omstilling, Energiplan Fyn.

Illustration: Grafik Juice

Professor Henrik Wenzel, som deltager fra SDU, har gennem længere tid slået til lyd for, at den mest effektive og bæredygtige måde at skaffe nødvendigt brændstof på netop er methan:

Læs også: Glem lagring af vindmøllestrøm: Brint via elektrolyse er fremtiden

»Hovedvisionen bag projektet er, at biomethan fra biogas og elektromethan, som er methaniseret CO2, er en attraktiv, realistisk og ikke mindst tilstrækkelig råvare til fremstilling af fremtidens kulbrinter, herunder både brændstoffer og plastic, fordi det er fremstillet af organisk affald og CO2,« siger han.

Mest effektiv udnyttelse af biomasse

Henrik Wenzel tilføjer, at bio- og elektromethan er en optimal måde at lagre vindkraften på og samtidig uden sammenligning den mest effektive udnyttelse af den biomasse, vi tager fra naturen. Samtidig med at udbyttet af biogas næsten fordobles ved at biogassens CO2-indhold reagerer med brint til endnu mere methan.

At booste CO2 fra biogas med brint, kaldet methanisering, er ikke nyt i sig selv. Det foregår allerede med andre metoder i Foulum, hvor Aahus Universitet og Haldor Topsøe har et projekt kørende, samt ved Avedøre, hvor virksomheden Electrochaea driver et anlæg.

Læs også: Nu bliver vindmøllestrøm og spildevandsslam til metan i det danske gasnet

Henrik Wenzel forklarer, at det nye ved eFuel projektet er, at man vil anvende et såkaldt rislefilter til at omdanne brint og CO2 med.

Et rislefilter er kendt teknologi fra andre sammenhænge, herunder bruges det i forvejen i rensning af biogas, nemlig til fjernelse af svovlbrinte fra gassen, som BiogasClean er eksperter i:

Læs også: Aarhus-forskere vil sende omdannet CO2 ud på naturgasnettet

»Det er en enkel og velafprøvet teknologi og kan køre ved atmosfæretryk. Processen foregår i en gasfyldt reaktor i en atmosfære af brint og CO2, og ikke som ved de hidtidige teknologier i en væskereaktor, hvor brinten skal bringes ind i væskefasen i form af meget små bobler, før den kan optages af mikroorganismerne. Det er besværligt, fordi brint er meget lidt opløselig i vand og meget tilbøjelig til hurtigt at gå over i gasfasen igen,« påpeger han.

Forskningsaktiviteter inkluderet

Men da metoden ikke er anvendt i denne sammenhæng før, indgår der også forskningsaktiviteter i projektet.

Aktiviteter har til formål at optimere de driftstekniske forhold i forhold til den biologiske proces, herunder tests af filtermaterialers egnethed, karakterisering af bakteriekulturer, flow af hhv. gas og væske mv.

Læs også: Eksperter er enige: Forgasning er vejen til grøn transport - men det er op ad bakke

Henrik Wenzel er ikke i tvivl om, at Danmark kan blive globalt førende som leverandør af teknologi til fremstilling af grøn methan som råvare til fremtiden brændstoffer og plastic:

»De videre processer til fremstilling af brændstoffer og plastic ud fra methan findes allerede som kendt teknologi på markedet, og der er sådan set ikke noget at vente på. Også ekstraprisen for at lave brændstoffer på denne måde er til at overse,« vurderer han.

Læs også: Nu kan DTU-forskere forædle biogas til rent methan

I en pressemeddelelse om projektet hæfter biogasudvikleren Nature Energy sig ved, at opsamlingen af CO2 samtidig gør det mere rentabelt at producere biogassen, fordi CO2 – der udgør 40 pct. af den producerede gas i bioreaktorerne – i dag blot ledes ud i atmosfæren.

»Det er helt afgørende, at vi udnytter vores ressourcer bedst muligt. I kombination med vores biogasproduktion kan eFuel blive et enestående fyrtårnsprojekt for Danmark og give os en global førerposition. At vi så samtidig kan udnytte overskydende vindmøllestrøm, øger kun projektets potentiale,« siger adm. direktør i Nature Energy, Ole Hvelplund i pressemeddelelsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det lyder godt, men måske skulle man lige løse et problem med aldrende vindmøller. De slides op i løbet af 12-15 år og producerer kun halvdelen ved slutningen af levetiden, sammenlignet med begyndelaesfasen? Hvis det følgende studie da er sandfærdigt:

Vindmøller holder så lang tid som man vedligeholder dem. Hvor lang tid det er rentabelt (og der kan fås reservedele) er en anden sag.
Men de danske erfaringer siger i hvertfald 20 år+ og med en klart stigende tendens på de mekaniske dele.
Noget andet er, at den såkaldte "overskudsstrøm" fra vindmøller der omtales i artiklen, jo principielt ikke er i overskud på et liberaliseret marked. Og kommer der en efterspørgsel så kommer prisen også til at være derefter og økomien i biogas/brint projektet bliver endnu mere tvivlsom.

  • 20
  • 2

Det handler ikke om økonomi - det handler om at blive fossilfri.

Denne metode er imho eneste gangbare vej til at lagre VE i stor skala. Der er jo masser af plads i naturgasnettet.

@Rasmus
Biogas er i forvejen den suverænt dyreste form for VE.
https://ing.dk/artikel/statsstoette-biogas...
Nu gives der yderligere støtte !
Vel skal vi være fossilfrie, men derfor kan vi vel godt forvalte skattekronerne på en ansvarlig måde.

  • 10
  • 0

Steam reforming processen kan omdanne methan til brint og shift processen den dannede CO til mere brint og CO2. Altså 4 mol brint for 1 mol methan og 1 mol produceret CO2, som ved hjælp af den nævnte EUDP proces kan bringes tilbage til methan. De 2 mol brint fra f.eks. de involverede 2 mol vanddamp er dermed i overskud; men hvad med anlægudgifter og energibalancer? EUDP projektet kan nemt involvere disse beregninger,så det kan vurderes om brint fra elektrolyse og vindmøller eventuelt kan undgås, hvilket vil styrke processen.

  • 0
  • 0

Enig, hvis en alm. hustand havde sin egen lille unit, der var uafhængig af div. kabler og rørfremføring, så vil man kunne spare rigtigt meget i vedligehold og materiel af disse fremføringsveje hvor der i tide og utide graves op og lukkes i.

Tænk hvis man en dag kan producere sin egen brint, strøm og varme vedhjælp af solpaneler, elektrolyse, og en udskiftelig brintpatron på størrelse med en gasflaske eller lignende.

Det ønsker jeg mig, at være uafhængig af et større netværk, og være selvforsynende.

  • 2
  • 7

Undrer mig lige lidt: Fra CO2 og H2 til CH4 og H2O lyder besnærende, og alle er glade.
m
Men er methan ikke en MEGET mere potent drivhusgas end CO2?
Hvor meget udslip af methan kan accepteres, uden at drivhusgaseffekten øges negativt ved anførte operation?

  • 9
  • 0

Det handler ikke om økonomi - det handler om at blive fossilfri.


Jo, det handler i høj grad om økonomi, hvad koster det at reducere udledningen af CO2 med et kilo.
Det er kun økonomien der sætter grænser for hvor meget vi kan reducere klimabelastningen.
Når dette anlæg er en god idé på trods af evt. dårlig økonomi, så er det kun fordi vi har brug for viden så vi kan vælge til og fra blandt forskellige teknologier.

Mit personlige gæt er at vi opnår den største reduktion i udledninger af klimagasser ved at øge dækning med vind og sol til 2 - 300% altså så møllerne stoppes når der er for meget strøm.

  • 8
  • 1

ADVARSEL MOD BIODIESEL
Man er nød til at advare diesel kørerne mod fowling at blandet diesel hvor biodiesel iblandes almindelig diesel med op til 10%. Biodiesel af sætter mikro slagger overalt i motoren og kræver en rensning overalt hvor biodiesel brændstoffet har befundet sig i motoren. Her i Nordjylland køber landmændene diesel på tankstationer i havne som kun forhandler diesel olie uden biodiesel tilskud. Et skib kan jo ikke tillade sig at motoren stopper ved feks. indsejling til havn.
Brugt plast er i forvejen møgbeskidt når det indsamles og der vil altid partikler i dieselolie som forbrændes og afsætter mikro-slagger i motorerne.

  • 2
  • 4

Jeg er enig i, at det er interessant at se på muligheden for at anvende CO2 i/fra biogasanlæg til fremstilling af elektro-methan, men især den følgende meget bastante og bredt favnende påstand er mildt sagt problematisk:

””” Henrik Wenzel tilføjer, at bio- og elektromethan er en optimal måde at lagre vindkraften på og samtidig uden sammenligning den mest effektive udnyttelse af den biomasse, vi tager fra naturen.”””

Det synes bl.a. glemt, at udgangspunktet for tilføjelsen af ”elektro-delen” er, at de to største danske biomasseressourcer træ og overskudshalm ikke er velegnede til biologisk forgasning uden væsentlig (energikrævende og/eller fordyrende) forbehandling. Der har tidligere været omtale af planer for anvendelse af store mængder halm i kommercielle biogasanlæg, men jeg husker ikke at have set tilsvarende (erfaringsbaserede) positive konklusioner. (Måske kan nogen bidrage med en kommerciel status her?)

Hvis det groft antages, at ca. 50 % af brændværdien i tør halm kan omsættes til brændværdi i biogas, (evt. at fordelen af evt. yderligere energiomsætning effektivitetsmæssigt og økonomisk ”spises” af tab/udgifter til forbehandling), vil el-produktionspotentialet pr kg halm på et større effektivt termisk kraftvarmeværk være ca. det dobbelte, klimaeffekten i omegnen af den 3-4 dobbelte (højest hvis der fortrænges kul frem for naturgas), ligesom støttebehovet til sådan termisk el-produktion har været langt mindre.

Det kan skyldes min egen manglende uvildighed, men jeg finder det mere perspektivrigt at benytte separerede og tørrede biogasrestfibre som et supplerende brændsel til (i øvrigt) bl.a. træ- og halmfyret termisk kraftvarme. Derved kan der opnås et større regulerbart ”rygstød” til (et samtidigt væsentligt reduceret behov for) fluktuerende ”vind og sol”, ligesom biogasanlæggene bedre vil kunne modtage organiske restprodukter med indhold af bl.a. hormonlignende stoffer, medicinrester, mikroplast og cadmium, når der følger en effektiv oprensende foraskning af de separerede restfibre.

Jeg har nævnt en række yderligere fordele af sådan ”seriel” biologisk og termisk udnyttelse af organiske restprodukter i andre nylige debattråde, så lad mig her nøjes med følgende mere energieffektive anvendelse af noget ellers overskydende el- fra fluktuerende ”vind og sol”:

Ved energiøkonomisk varmepumpe-baseret damptørring produceres 1 kg lagerfaste biogasrestfibre med en brændværdi på 8-10 MJ/kg. Dette ved borttørring af 2 kg vand med et elforbrug på 2 MJ (1 MJ pr kg vand) fra 3 kg mekanisk separerede restfibre. Når behovet for el er størst - f.eks. et halvt år senere - benyttes den billigt og næsten tabsfrit oplagrede kg tørrede restfibre til produktion af ca. 4 MJ el og ca. ligeså meget restvarme. Det svarer til en el-til-el -virkningsgrad på ca. 200 % eller i omegnen af seks gange så meget som de godt 30 %, der typisk kan forventes ved langtids- el-til-el -lagring på basis af elektro-methan.

Når det er koldt og blæsende, så der primært behøves fjernvarme, vil der ved supplering af kraftvarmeværkerne med store energieffektive varmepumper (COP = 4) i stedet kunne produceres fjernvarme i et omfang svarende til i omegnen af i alt (4 x 200 + 200 =) 1000 %.

For resten vil jeg tro, at langt hovedparten af de 2 MJ el, anvendt til damptørringen, vil kunne genvindes til varmholdelse af biogasanlægget :-)

  • 5
  • 1

Så må du jo skrive til energinet at de skal være bedre til at udtrykke sig. Fra den linkede dekleration:

"Deklarationen viser brændselsfordelingen samt de tilhørende miljøpåvirkninger ved almindeligt salg af elektricitet i Danmark. Den generelle deklaration er beregnet ud fra elproduktionen i Danmark og er korrigeret for udvekslingen af el med nabolandene samt el-salget til de elkunder, der har købt individuelt deklareret elektricitet, fx vindmøllestrøm."

Det er jo lidt sjovt at elhandlerne skal informarer kunderne om Generel Deklaration:

Forløb med at lave den generelle deklaration
Energinet.dk beregner hvert år en generel deklaration på baggrund af oplysninger
for det foregående kalenderår. Principperne for beregning af den generelle
deklaration er baseret på en frivillig europæisk standard, og beregningen bliver
udført i koordinering med andre europæiske lande. Dataudveksling m.m. på
europæisk plan sker gennem EPED2. Forløbet med beregning af den generelle
deklaration er skitseret nedenfor:

A. I løbet af foråret indsamler Energinet.dk nøgletal for den danske elproduktion
samt oplysninger om handlen med oprindelsesgarantier og anden fyldestgørende
dokumentation af brændselsanvendelsen af specielle leveringsaftaler
i Danmark. Energinet.dk beregner herudfra et indledende dansk
residual mix og sender i slutningen af april oplysningerne videre til den europæiske
samarbejdsplatform EPED.

B. EPED modtager data fra blandt andet Energinet.dk og indsamler derudover
data fra de europæiske lande, der ikke er omfattet samarbejdet. På baggrund
heraf beregner EPED et europæisk residual mix, der anvendes til at
korrigere de nationale residual mix for udveksling af el og oprindelsesgarantier
med andre lande. Medio maj sender EPED resultatet fra disse beregninger
retur til bl.a. Energinet.dk.

C. Energinet.dk beregner herefter et endeligt dansk residual mix (generel deklaration).
Den generelle deklaration offentliggøres senest den 1. juni på
www.energinet.dk/eldeklaration og stilles frit til rådighed for elhandlerne,
når de skal informere deres slutkunder. Elhandlere skal ajourføre den generelle
deklaration på deres hjemmeside senest den 1. juli.

https://energinet.dk/-/media/B17CF17077ED4...

Hvorimod i Miljødeklarationen skriver man:

"Miljødeklarationen er som
udgangspunkt beregnet for den el, der aftages fra det overordnede transmissionsnet."

Altså ikke fra distributionsnettet.

https://energinet.dk/-/media/F655674B7E814...

Det er jo lidt sjovt så kreativ man er i Miljødeklerationen, i forhold til eksport/import, hvor man kun beregner netto import med i regnestykket :-D

Altså hvis vi importerer 1GW fra Norge og 1,5GW fra Sverige men samtidigt eksporterer 1,5GW til Tyskland, så bliver kun 1GW regnet med i deklarationen, hvilket kunstigt trækker andelen af vind op i regnestykket i miljødeklarationen.

https://energinet.dk/-/media/97BD3AAAA5F34...

Så ifg. energinet vælger elektroner ikke længere den vej med mindst modstand og så kan vi vist også godt afslører at miljødeklarationen ikke viser hvad vi faktisk bruger.

  • 1
  • 6

ROLF
Det er netop hvad den gør.
Du kan bare ikke forlige dig med dens resultater.
Mere er der vist ikke i det .

Og du kan vist ikke forlige dig med simpel matematik og fysik.

Man behøver vist ikke være det store matematik geni for at regne ud at den korrekte metode er at regne importen med i den samlede el sammensætning og derefter udregne importen ud fra denne sammensætning.

Hvad jeg ikke kan forlige mig med er direkte manipulation og den inkompetence som du lige nu udviser.

  • 1
  • 7

Energinets egen beskrivelse sf Miljødeklarationen:

Derfor laver Energinet hvert år en beregning og dermed et estimat over, hvor strømmen fysisk kommer fra. Det er Energinets miljødeklaration. Den viser, hvordan en dansk kWh er produceret - hvor strømmen kommer fra set som et gennemsnit over et helt år.

  • 7
  • 1

@Rolf
Brug nu lige et par minutter på Goole eller en anden søgemaskine til at fakta tjekke dine udsagn.
Selv gasbranchens egen hjemmeside skriver om prisforholdet.

Det er så en energibærer/lager(så det er hvad du skal sammenligne prisen med) og ikke en energikilde. Hvis det skulle give mening i en klimamæssig forstand satsede man på at producerer syntetiske flydende brændsler til transportsektoren og ikke biogas, til erstatning for naturgas til udjøvning af varierende "ikke" liberal elproduktion eller varmeproduktion der ville være langt mere effektiv at erstatte med el direkte.

Men ok med nullogik som denne kan man jo nok ikke forvente andet:

Vindmøller holder så lang tid som man vedligeholder dem. Hvor lang tid det er rentabelt (og der kan fås reservedele) er en anden sag.

Hvor det jo reelt er noget værre vrøvl fordi du antyder at man ikke villigeholder møller nu og at dette skulle være årsagen til den begrænsede levetid og det kun er grundet at det ikke skulle være rentabelt at vedlige holde dem længere at de har en begrænset levetid på 20+ år.

Eller som her:

Noget andet er, at den såkaldte "overskudsstrøm" fra vindmøller der omtales i artiklen, jo principielt ikke er i overskud på et liberaliseret marked. Og kommer der en efterspørgsel så kommer prisen også til at være derefter og økomien i biogas/brint

Hvor i et liberaliseret marked støttede man ikke opstillingen af møller, men lod markedsøkonomi styre hvilke energikilder der giver mening udfra værdien af produktion og overordnede klimaaftryk.
Man støttede så heller ikke yderligere energikonvertering kun for at absorbere denne overproduktion, men lukkede møllerne når de producerer under reelle markedsomkostninger det koster at producerer 1kWh el.

  • 2
  • 6

Derfor laver Energinet hvert år en beregning og dermed et estimat over, hvor strømmen fysisk kommer fra. Det er Energinets miljødeklaration. Den viser, hvordan en dansk kWh er produceret - hvor strømmen kommer fra set som et gennemsnit over et helt år.

Du snakker jo bare uden om og forholder dig ikke til de beregningseksempler fra energinets egen forklaring på beregningerne bag miljødeklerationen hvor de udtrykkeligt skriver og giver eksempler på de kun udregner sammensætningen udfra nettoimport, og ikke den korrekte og ellers simple forklaring jeg gav ovenover:

Man behøver vist ikke være det store matematik geni for at regne ud at den korrekte metode er at regne importen med i den samlede el sammensætning og derefter udregne eksporten ud fra denne sammensætning.

Men jeg undskylder da meget hvis det forvirrede dig jeg kom til at skrive import hvor der skulle stå eksport, men det ville man jo nok let kunne have regnet ud hvis man vidste hvad man snakkede om og ikke forsvarer simpel manipulation.

  • 1
  • 7

Når der importeres el fra Norge, så:

regnes det som et mix af kul olir gas akraft hydro sol etc i den Generelle deklaration.

Miljødeklationen medregner den som hydro og ikke andet.

Jeg er ikke i tvivl om hvilken der er retvisende.

  • 7
  • 1

Når der importeres el fra Norge, så:

regnes det som et mix af kul olir gas akraft hydro sol etc i den Generelle deklaration.

Miljødeklationen medregner den som hydro og ikke andet.

Jeg er ikke i tvivl om hvilken der er retvisende.

Nej jeg tvivler ikke på du mener det skulle retvisende. Men så er der andre der faktisk forstår hvordan man udregner sådan noget korrekt.

Man kan jo altid undrer sig over at energinet bruger så misvisende overordnede gennemsnitsberegninger når vi andre kan følge produksionen og sammensætningen time for time og iøvrigt nemt kunne lave noget kode med de API der allerede findes og energinet bruger fra feks. Nordpool der korrekt kunne sammenkøre det til en reel retvisende løbende og årlig total sammensætning, ligesom energinet allerede gør for Danmark isoleret.

  • 1
  • 8

@Rolf
Kan godt se at det var forkert at bede dig tjekke fakta.

Hvis man søger på google efter biogas pris, bliver det sammenlignet med priserne på energikilder som feks. Vindmøller mm.(feks artikler fra ing.dk) Så hvis det er de "fakta" du hentyder til står mit forrige indlæg ved magt og du hentyder til du ikke forstår hvad forskellen er på energikilde og energibærer/lager(som det jo er den her artikel egentligt drejer sig om) og dermed kan mennesker der vil saglig debat sagtens bladre forbi dine indlæg.

  • 1
  • 9

Er vores svineproduktion overhovedet bæredygtig? Det er herfra diskussionen bør starte!

Min opfattelse er, at svineproduktionen er kangt fra bæredygtig startende med stor import af soyaskrå, som er produceret - hvordan?

Den sandsynligt alt for store og ikke bæredygtige svineproduktion er efterfølgende basis for en biogasproduktion, som i konsekvens af ovenstående heller ikke er bæredygtig.

Fint nok at arbejde med biogas for den del af svineproduktionen, som er bæredygtig, for jeg er ikke i tvivl om, at svin kan produceres bæredygtigt - bare ikke i de eksorbitant store mængder, som Danmark lægger land til

  • 3
  • 3

Det der med omdåb: Passer egentligt rimeligt godt med min opfattelse, da jeg scrollede ned gennem kommentarerne.
Men det viser jo, at mange ingeniører har ladet sig spænde for overtallige DJØF'eres vogn - og udstiller, at energi ikke har med ret meget andet at gøre end skatter og afgifter - og overtallige DJØF'eres tekster, hvoraf der efterhånden er så mange, at selv eksperter ikke kan finde hoved og hale deri.

  • 1
  • 1

Med fare for at kaste benzin på bålet; energideklarationen - uanset hvor den kommer fra - er et forsøg på at skille vindmøllestrøm fra anden strøm. Vindmøller producerer omkring 40% af DK's elektricitet. Så er der selvfølgelig noget im- og eksport som mudrer billedet, men ikke så meget at svaret kan blive hverken 7% eller 100% som Ørsted påstår.

  • 2
  • 0

Hvis teknologien kan udvikles og gøres økonomisk interessant, vil den i lige så høj grad være interessant for termiske kraftværker (kul, biomasse, affald), hvor interessen for løsninger med CO2-capture (CSS) er stigende, men kun realiseret meget få steder.

Så uanset hvad man mener om hvor attraktiv man finder at biogas er, er eFuel en spændende teknologi at forfølge. Hvis effektiviteten kan blive acceptabel og prisen fornuftig.

Investeringsprisen og stor kapacitet er nok de vigtigste parametre, da driftstiden bliver begrænset, hvis systemet baseres på at udnytte billig/"overskuds"-el. (Præcis som for de store varmepumper, politikerne forestiller sig skal aftage overskudsstrøm.)

  • 3
  • 0

CO2 capture - ikke kun biogas:
Claus har ret. Processen, der har startet denne debat, nemlig at reducere CO2 til methan koster i virkeligheden betydelige mængder energi, selvom der er tale om overskuds-el, og hvad skal den producerede methan egentligt anvendes til, hvis det ikke netop er for at brænde den af igen eller i hvert fald oxidere den på en eller anden vis.
I øjeblikket er det muligt at rense CO2 ud af et biogasanlægs gasproduktion til fuldstændig renhed, så det endda kan bruges til ølfremstilling. Det er derfor muligt at opnå helt rent carbondioxid, som kan anvendes til forskellige formål, herunder forøget olieudvinding til produktion af kemikalier, polymerer m.v. fra de allerede etablerede produktionsbrønde. Desuden kan CO2 bringes ned i det formationsvand, der ligger i de kalkholdige oliefelter og gemmes der. Altså carbon capture, utilisation and storage (CCUS). Methan kan, som tidligere nævnt i denne debat, udsættes for pre-combustning ved hjælp af steamreforming processen; ren hydrogen er resultatet sammen med mere opsamlet ren CO2. Det koster noget, men der skal selvfølgelig følge tilskud med til udviklingen af denne teknik, så den kan eksporteres. USA og Canada besidder i øjeblikket hver et anlæg til denne proces. Det dyreste led er carbon storage. Danmark bør samarbejde med andre EU lande, USA og Canada m.fl. om at videreudvikle teknologien. Selv biomasse kan faktisk også anvendes til pre-combustning, men vi besidder ret meget methan såvel fra biogas anlæg som fra gasfelterne, herunder især fra Thyrafeltet, så lad os satse på først at anvende dette til brintfremstilling. Hvis CO2 en dag også kan anvendes til at fremstille anvendelige kemikalier på en bæredygtig måde, giver det selvfølgelig helt andre muligheder.

  • 2
  • 0