Fynsk bioreaktor fjerner medicinrester fra spildevandet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fynsk bioreaktor fjerner medicinrester fra spildevandet

Sådan ser Gummerup Renseanlæg ud. De blå containere i venstre side rummer bioreaktorerne til at rense spildevandet for medicinrester. Illustration: Assens Forsyning

I Schweiz skal de 100 største rensningsanlæg fjerne medicinrester fra spildevandet, før vandet må ledes ud igen. Dermed undgår man, at de skader miljøet. Desuden mindskes de stigende problemer med resistente bakterier, fordi selv små mængder af antibiotika vil kunne føre til resistens hos bakterier.

I Danmark er der ikke krav om, at renseanlæg fjerner medicinrester endnu, og teknologien til det er også kun i sin vorden. Men forventningen er, at det er et spørgsmål om tid, før det bliver et krav i Danmark såvel som i EU.

Så vand- og spildevandsbranchen diskuterer intenst medicinrester, ligesom Miljøstyrelsen løbende støtter forsøgsprojekter med ny teknologi, der skal få has på medicinstoffer. Et af de projekter, Hepwat, er netop åbnet på Gummerup Renseanlæg ved Assens.

Her tester Assens Forsyning og Krüger A/S det næste års tid, hvor effektive mikroorganismer er til at rense spildevand for bl.a. medicinstoffer.

Får mikroorganismerne i sving

Herlev Hospital har i flere år har renset vandet helt ved hjælp af en mekanisk, kemisk rensning med membraner og kemi udviklet af DHI og Grundfos Biobooster. Men på Gummerup Livelab tænker man anderledes og bygger videre på erfaringer med mikroorganismer fra et projekt i Herning og Skejby.

Læs også: Dansk reaktion: Uambitiøst EU-forslag om genbrug af spildevand til markvanding

»Vi har kørt mange forsøg i lille skala og fundet ud af, at vi rent faktisk kan rense medicinresterne ved hjælp af mikroorganismer – altså biologisk i stedet for mekanisk/kemisk. Og det er meget lovende, for uanset hvordan vi vender og drejer det, så vil det altid være den billigste og mest miljøeffektive løsning på sigt at få mikrobiologien til at gøre arbejdet for os – også inden for spildevandsrensning,« siger Theis Gadegaard, markedschef hos Krüger A/S.

I Mermiss-projektet så man, at det var muligt at fjerne selv svært nedbrydelige medicinrester med den biologiske rensemetode.

»Med den biologiske metode som efterpolering på et renseanlæg er omsætningshastighederne af medicinresterne mange gange højere end tidligere observeret, og vi har derfor høje forventninger til metodens effektivitet og det lavere miljøaftryk end de kemiske teknologier,« siger han.

96 procent af medicinen kommer fra byerne

Det er oplagt, at spildevandet fra sygehuse indeholder medicinrester. Men tilbage i 2007 viste en rapport fra DHI, at hvis man for alvor skal fange udledningen af medicinrester, skal man have fat i byspildevandet.

For hvis man ser på omfanget af medicinmængden, så er det kun cirka fire procent, der forbruges på sygehusene, mens 96 procent kommer fra byspildevandet, fordi megen behandling foregår derhjemme.

Og byspildevandet er da også udgangspunktet for projektet på Fyn.

Plastikchip med netværk til bakterier

Teknologien udnytter mikroorganismernes evne til at spise og nedbryde medicinstoffer. Man har fundet ud af, hvordan man kan opnå en optimal blanding af bakterier i spildevandssuppen, så de opsamler medicinresterne.

Læs også: Nyt renseanlæg skal fjerne medicinrester fra vandet

Spildevandssuppen er også tilsat mange tusinde små plastikbærelegemer, kaldet carriers, som bakterierne sætter sig fast på.

Bærelegemerne er fremstillet af HDPE ligner buede kartoffelchips med glat overside og et plastiknetværk på undersiden med henholdsvis 200 og 400 mikrometers dybde, hvori bakterierne sætter sig fast, mens den glatte overside holdes ren, fordi bærelegemerne skvulper rundt mellem hinanden.

Teknologien hedder MBBR (Movin Bed Biological Reactor), og den muliggør etablering af langsomt voksende bakterier, der kan nedbryde vanskelige stoffer som eksempelvis medicinrester. Dermed er det de medicinrester, der er i spildevandet, som afgør, hvilke bakterier der vokser op. Med den metode er efterpoleringen særligt tilpasset det enkelte renseanlæg.

På grafikken kan man se, hvordan bioreaktormetoden kan samarbejde med også nærliggende industrier, ligesom partnerne i projektet er vist. Illustration: Assens Forsyning

Vekselvirkning mellem overfodring og sult

Bioreaktoren består af tre forskellige reaktorer, hvor man skiftevis fodrer med masser af mad, fodrer med tilpas mad og endelig lader bakterierne sulte lidt. Det skyldes, at de i den tilstand er mest effektive til at rense spildevandet for medicinrester.

Læs også: GRAFIK: Renseanlæg mangler vigtigt trin, før spildevandet kan smides på marken

Når bakterierne er mætte af dage dør de og falder af, når bærelegemerne skurrer op og ned af hinanden i suppen.

Hvis mikroorganismerne sultes for tidligt og for længe, dør biofilmen hurtigt, og falder af bærelegemerne og ned i returslammet i bunden af reaktorerne.

»Testanlægget skal hjælpe med til, at vi får bedre viden om, hvilken sammensætning af bakteriekulturen, der er mest effektiv, og hvordan vi driver den, så den holder længst,« siger Theis Gadegaard.

Der findes også andre typer carriers – nogle ligner eksempelvis små pastahjul. Med forsøgene i Assens bliver det undersøgt nærmere, om der skal driftes forskelligt ved de forskellige typer carrieres, og om nogle carrieres er bedre til nogle typer renseanlæg end andre.

Sådan ser der ud i reaktorerne, hvor plastikbærelegemerne skvulper rundt mellem hinanden. Illustration: Assens Forsyning

Opskalering til stort centralt anlæg?

Mens medicinresterne i spildevandet bliver omsat, og i sidste ende bare bliver nedbrudt og kan ledes ud, bliver returslammet filtreret fra og kørt til et biogasanlæg.

Læs også: Samsø viser vejen for brug af renset spildevand til markvanding

»Vi har tidligere laboratorieudviklet metoden, og kørt det i en meget lille skala. Nu opskalerer vi lidt, og tager en mindre vandstrøm direkte fra renseanlægget og tester MBBR-teknologien. Så ser vi hvilken drift, som giver en biofilm (bakterier, red.), der er bedst at drive på et kommunalt rensningsanlæg, når der ikke er hospitalsspildevand med, og hvad det koster osv.,« siger Theis Gadegaard

»Optimalt kan vi implementere teknologien i fuld skala på eksisterende og nye danske og udenlandske rensningsanlæg,« siger han.

Bioreaktorerne står side om side inde i skibscontainerne, og arbejder med mikroorganismerne (biofilmen), plastikbæreelementerne og spildevandet. Illustration: Assens Forsyning
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten