Fuzzylogik fortæller bilforhandleren, når du er købeklar
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fuzzylogik fortæller bilforhandleren, når du er købeklar

Det kan virke som et tilfælde, at et godt tilbud på en ny bil lander i din indbakke eller brevkasse, netop som du indser, at den gamle bil står foran en udskiftning.

Men måske er det ikke så tilfældigt, for bilforhandleren ved en hel del mere om dig, end du tror – og han har brugt dine data til sende tilbuddet til dig lige præcis på det tidspunkt, hvor der er størst sandsynlighed for, at du slår til. Og hvordan kan han så vide det?

Siden 2006 har virksomheden Easi’r leveret traditionelle it-systemer til bilforhandlere i hele Europa. Men i 2010 begyndte man at overveje, om alle de mange data om potentielle kunder, som bilforhandlere får fat i via hjemmesider, kunne bruges anderledes:

»Vi begyndte at tænke i fuzzy­logik, og i om det var muligt at lave forudsigelser, som forhandleren kunne bruge til at opbygge et tættere forhold til kunderne,« forklarer Mikael Moeslund der er administrerende direktør og medgrundlægger af Easi’r.

Fuzzylogik er kort fortalt en metode til at vægte en logisk værdi, så den ikke kun kan være 1 eller 0, men også et sted imellem.

Tilbud på rette tid

Softwaren blev videreudviklet, og i slutningen af 2015 blev en helt ny version sendt ud til forhandlerne. Med en ny algoritme er det for eksempel muligt at sende et nyt tilbud til en kunde på det helt rigtige tidspunkt, efter at vedkommende for eksempel har afvist et tidligere tilbud. Mikael Moselund vil ikke ind på detaljerne i algoritmen, men afslører:

»Overordnet set bruger vi neurale netværk, som fodres med grunddata, der har været en tur gennem fuzzylogik. Oven på det indregner vi de forskelle, der er mellem landene i Europa. Det betyder også noget, om det er en Mercedes eller en Renault, kunden er på udkig efter.«

Som nævnt har kunderne selv leveret data; det kan for eksempel være, når de booker en prøvetur, får et tilbud eller bare er fast kunde med en bil, som skal til service.

I dag er systemet rullet ud til 2.600 bilforhandlere i Europa.

... for måske nu 12 år siden af en der til daglig forskede i beslutningsstøttesystemer. Ifølge ham virkede fuzzy logic i praksis lige så godt som at vifte med vådt franskbrød. Og så brugte vi ikke mere tid på det. Tror det skulle forstås i modsætning til sandsynlighedsteori og systemer der tager udgangspunkt i Bayes' sætning.

  • 1
  • 0