Fusionsreaktoren Iter er havnet i ny omkostningskrise
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fusionsreaktoren Iter er havnet i ny omkostningskrise

I et vakuumkammer og kontrolleret af et kraftigt magnetfelt dannet med superledende spoler skal kerner af deuterium og tritium fusionere til heliumkerner og frie neutroner under afgivelse af energi. Illustration: ITER Organization

Et uafhængigt internationalt ekspertpanel har vurderet den nye plan for færdiggørelse af Iter, som direktør Bernhard Bigot har udarbejdet efter sin tiltrædelse for blot et år siden.

Bernhard Bigot (i skjorte) er manden, der skal få Iter på ret kurs. Illustration: ITER

Ekspertpanelet siger god for planen, der vil betyde, at det første plasma med hydrogen kan tændes i december 2025. Planen er dog så stram, at der ikke er lagt en buffer ind til uforudsete hændelser, der kan forsinke projektet.

Det er en yderligere forsinkelse i forhold til det, som daværende uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) kunne oplyse til Folketingets i januar 2015.

Læs også: Iters første plasma er udskudt til 2024

I en høring den 20. april afholdt af Repræsentanternes Hus i USA har Bernhard Bigot forklaret, at den kritiske vej i projektet er færdiggørelsen af vakuumkammeret, tokamak-bygningen samt samling og indkøring af selve maskinen.

Vi behøver 35 mia. kr. ekstra

Forsøgene med Iter bliver først rigtigt interessante, når man skifter almindeligt hydrogen ud med isotoperne deuterium og tritium. Kun med denne kombination bliver det muligt at få mere energi ud af fusionsprocessen, end man putter ind.

Men for at det kan ske, bør parterne bag Iter fra nu af og til 2025 til sammen betale yderligere 35 mia. kr., skriver Science.

Det er vel at mærke i kontanter til den centrale ledelse af projektet; uden disse penge bliver man nødt til udskyde forsøgene med deuterium og tritium i yderligere tre et halvt år til 2035, fremgår det af Bigots plan.

Uden flere penge må man nemlig udskyde indkøb og leverancer af dele, som ikke er nødvendige for at opnå første plasma, men som er påkrævede til deuterium-tritium-forsøg.

Det får I ikke

Den øverste ledelse for projektet, Iter Council, har tidligere indikeret, at man ikke villig til at betale mere.

Iter Council mødes igen i juni for endeligt at godkende planen om første plasma i 2025. I november skal Iter Council vedtage en plan, der rækker frem til forsøg med deuterium og tritium.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nå - en lille budgetoverskridelse. Det et vel ikke så slemt når det handler om udvikling af en "næsten uendelig energikilde".

Hvordan går det ellers med projektet. Ser det stadig lovende ud? Når vi det inden Jorden går under - eller Solen brænder ud?

  • 5
  • 3

må bevæge sig temmeligt hurtigt - nær lysets hastighed !

For 60 år siden ville den være klar om 20 år. Nu er den delvist klar om 9 år, men kan forsinkes yderligere 3½ år, hvis der ikke er penge - til om 19 år?

Der er vist nogen som har brug for det nye Thorium atom ur... :-)

  • 4
  • 1

Hvorfor er det "menneskehedens vigtigste ingeniørprojekt"

Er det ikke mere som at opfinde den dybe tallerken? Vi har jo al den fusionsenergi vi behøver.

Men det taler til fusionsforskningens fordel at der tilsyneladende ikke er nogen militære applikationer knyttet til den. Det er nok også derfor det tager så lang tid at komme nogen vegne.

  • 4
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten