Det første budget på OL i Tokyo, var på omkring 100 milliarder DKK...

Kan man få Nike og Tiktok til at sponsorere Fusionsreaktorer?

Måske ville der efterhånden være prestige i at sponsorere miljøtech.....

Er budgettet virkeligt mindre end OL's?

Det første budget på OL i Tokyo, var på omkring 100 milliarder DKK...

Når rumfarterne gik godt, var det jo grundig forberedelse, baseret på jordforsøg, og et ret begrænset antal forsøg i rummet.

Ad 20: økonomi er én ting, men der er også spørgsmålet om at forvalte midlerne bedst muligt, hvilket i megen forskning handler om at computersimulere så langt hen ad vejen som muligt, og kun lave de strengt nødvendige eksperimenter.

Er budgettet virkeligt mindre end OL's?

Teorierne er vel på plads?

Teori er noget man tror, men endnu ikke har bevist og mange teorier har med tiden vist sig at være forkerte, også selvom et stort flertal af forskere troede på de teorier. Man viste også en gang at jorden var centrum i universet, det er så siden bevist at det ikke passer, men nogle tror stadig på det.

men der er på den anden side nærmest ubegrænsede midler til at lave de deleksperimenter der er nødvendige for at lave kvantespringet.

Iters budget er mindre end en omgang sommerolympiske lege. Tankevækkende, faktisk.

Teorierne er vel på plads?

Det har virkelig ændret sig undervejs.

Senere forskning, herunder dansk, har vist at det slet ikke er så simpelt.

Tilsyneladende er man ved at have bedre styr på de udfordringer, der har vist sig gennem eksperimenterne.

Hvorledes kan det være, at man ikke kan lave designet på et computeranlæg, og så i princippet først bygge reaktoren når målet er nået?

Man har brug for rigtige resultater, men der er på den anden side nærmest ubegrænsede midler til at lave de deleksperimenter der er nødvendige for at lave kvantespringet.

Teorierne er vel på plads?

Det lyder måske af meget, men det er allerede om 140 år. Har ud fra de kendte data extrapoleret kurven og kommet frem til at en fungerende prototype vil tage ca. 45 år med yderligere udviklingsarbejde. Men erkender også at det er et kompliceret projekt med mange tekniske udfordringer. I den konstruktionsafdeling hvor jeg har arbejdet, havde vi et lille matematisk trick, som gjorde det muligt at overholde det udmeldte færdiggørelsestidspunkt. Det bestod i at multiplicere det beregnete tidsforbrug med en faktor pi (= 3,1). 45 år x 3,1 = 140 år. Det giver 2022 + 140 = år 2.162. Det er nok det mest realistiske bud. Har allerede sat kryds i kalenderen.

Så altså ikke fuldkornsudgaven?

Jo, netop.?

Ikke helium, men heliumkerner.

Biproduktet er helium

Jeg mener at have hørt at et biprodukt ved fusion er brint,

Hvor mange penge tror du der går til R&D i batteriteknologi på verdensplan hvert år ?

Rigtigt mange. Nu har jeg imidlertid i det meste af mit liv i arbejdet store virksomheder. Der er fanden til forskel på at arbejde 9-16 for at firmaet kan tjene $$$ og så virkelig give den en skalle i resten af døgnets 24 timer.

Skal jeg give en parallel skulle det være Ansari x-price der virkelig satte gang i rumindustriens græsrødder, på trods af mia og atter mia af $$ pumpet ind i aerospace siden midt '50erne.

I et af mine forrige jobs var jeg involveret i noget åben innovation, hvor alle kunne byde ind med bud på løsning af problemer. Du drømmer ikke om hvor megen uforløst kreativitet der er at finde derude. Husker især nogle gamle Kodak kemiingeniører der kunne betydeligt mere end deres eget fadervor.....

I øvrigt er det en gratis omgang for os allesammen hvis der ikke kommer et bud der opfylder specifikationen - what's not to like?

Hvor svært kan det egentlig være?

Hvor mange penge tror du der går til R&D i batteriteknologi på verdensplan hvert år ?

At sammenligne fissile atombomber med fusionsreaktorer er lidt som at sammenligne æbler og pærer - fusionsreaktoren er væsentlig mere kompliceret da du skal holde processen kørerende i lang tid og ikke bare ultrakort som i en bombe. På samme måde er det også væsentlig nemmere at lave en fusionsbombe (thermonuclear bomb), dette skete første gang i 1952, altså snart 70 år siden.

Ja, det er lidt tankevækkende. Fx kunne man jo pludselige en hel masse med virkelig mange penge i ryggen......

Jeg tror faktisk ikke der skal så meget til bare pengene bliver brugt rigtigt.

1 mia er tilsyneladende bare et greb i lommen. Tænk hvis den Danske stat lavede en X-price konkurrence med en virkelig fed præmie.......

Specificer et batteri der er simpelt, billigt og ikke forurenende og udlov 1 mia til opfinderen i bytte for rettighedene. Staten lægger rettighederne i public doman så hele planeten Jorden kan skifte til VE, atom eller whatever der leverer CO2 fri energi.

Job done - lille Danmark har reddet planetern (til en pris der er 1/100 af vores F35 eventyr)

Hvor svært kan det egentlig være?

Jeg håber at de politikere der bevilger pengene (på bekostning af støtte til videreudvikling af sol, vind, a-kraft, geoenergi eller whatever vi ved der virker) kan gennemskue perspektiverne og nøgletallene lige så godt som forskerne selv.</p>
<p>

Der er rigtig mange perspektiver ved sådanne projekter, såsom spin-offs og ikke mindst at "tiltrække og fastholde de bedste forskere med spændende, perspektivrige projekter".

Ja, det er lidt tankevækkende. Fx kunne man jo pludselige en hel masse med virkelig mange penge i ryggen, da en akut pandemi stod for døren. Det er lidt som om, at man stadig ikke helt tager det med klimaet 100% alvorligt.</p>
<p>

Klimaet er jo et problem "i år 2100"...

Så når "år 2100" har været nævnt tusindvis af gange, er det ikke så underlige at det ikke føles som om det står lige for døren.

Skal man være imponeret? det kan jeg ikke rigtig finde ud af. Som grundforskning er det sindssygt spændende at man kan få solens princip til at køre i et laboratorium, men 59 MJ efter årtiers indsats for milliarder af kroner, hm. Og så har jeg det lidt anstrengt med at man angiver virkningsgraden Q til 0,3 når det er beregnet ud fra et energiinput der kun er 5% af hvad der reelt bruges (40MW ud af et samlet input på 700-800 MW).

Jeg håber at de politikere der bevilger pengene (på bekostning af støtte til videreudvikling af sol, vind, a-kraft, geoenergi eller whatever vi ved der virker) kan gennemskue perspektiverne og nøgletallene lige så godt som forskerne selv.

En effektivitet på 0,33, og det er kun varmeudvikling relativt til selve plasmaopvarmningen. Så har Rossi meget større virkningsgrad!

Ja, det er lidt tankevækkende. Fx kunne man jo pludselige en hel masse med virkelig mange penge i ryggen, da en akut pandemi stod for døren. Det er lidt som om, at man stadig ikke helt tager det med klimaet 100% alvorligt.

Nu har man siden man begyndte med de første forsøg fusionsenergi, sagt at det ville være klar om 25 år. Det er efterhånden en del år siden, men nu må vi da komme tættere på nu hvor de siger 28 år.

Hvis varmen er hovedproduktet, så er heliumkerner (alfapartikler) biproduktet, men dem har ingen rigtig brug for.

Jeg forstod øvrigt fra en netop afholdt pressekonference, der begyndte samme tid, som denne artikel blev offentliggjort, at der er videnskabelige planer om yderligere deuterium-tritium forsøg ved JE. Men først skal EU og UK blive enige om, hvordan JET skal drives videre i år og evt. til 2023. Men så er det nok også slut. Hvis EU og UK ikke bliver enige, kan det være slut med JET allerede om få måneder.

eg fatter dog ikke, at det først er i 2055 man forventer at producerer strøm. Hvor hurtigt kunne man lave en atombombe, blot man blev presset lidt af noget krig. Og nu er vi jo en krig med klimaet!

Ja, det er lidt tankevækkende. Fx kunne man jo pludselige en hel masse med virkelig mange penge i ryggen, da en akut pandemi stod for døren. Det er lidt som om, at man stadig ikke helt tager det med klimaet 100% alvorligt.

Jeg mener at have hørt at et biprodukt ved fusion er brint

Der har du hørt forkert, for brint er det grundstof der driver fusionen og tritium er en brint isotop, så bringer ikke noget du får ved fusion, tværtimod bruger du brint.

Flotte resultater, som lover godt for fremtiden. Jeg mener at have hørt at et biprodukt ved fusion er brint, som man passende kan bruge til mange "grønne" ting. Jeg fatter dog ikke, at det først er i 2055 man forventer at producerer strøm. Hvor hurtigt kunne man lave en atombombe, blot man blev presset lidt af noget krig. Og nu er vi jo en krig med klimaet!