Fuptidsskrift får millionbøde af amerikansk domstol
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fuptidsskrift får millionbøde af amerikansk domstol

Illustration: Simon Väth

Skal man have en karriere i forskningsverdenen, så er det alfa og omega at få udgivet sin forskning i et videnskabeligt tidsskrift. Det udnytter såkaldte predatory journals på det groveste: Som Ingeniøren har dokumenteret i en længere artikelserie, udgiver de fuptidsskrifter fyldt med pseudo-videnskabelig forskning, og tjener penge på det, når forskere forvilder sig til deres konferencer eller vil have deres forskning trykt.

Men onsdag klappede fælden for OMICS, et af de største fuptidsskrifter i verden. Udgiveren OMICS Group, konferencevirksomheden iMedPub LLC og bagmanden Srinubabu Gedela skal betale 50 millioner dollars i bøde, efter den amerikanske Federal Trade Commission (FTC) slæbte dem for retten ved distriktsdomstolen i Nevada. Det skriver det amerikanske medie Ars Technica.

Trykte den rene volapyk

Med base i Indien udgiver OMICS Group tidsskriftet OMICS, mens iMedPub LLC organiserer videnskabelige konferencer. Eller det er i hvert fald hvad virksomhederne har udgivet sig for at gøre. I virkeligheden er der tale om rene pengemaskiner, der kaster al videnskabelig redelighed over bord, og i stedet udgiver hvad som helst for penge, lyder de gentagne beskyldninger, som nu også følges op af en dom.

Læs også: Forskere holder fup-forlag i live

Ifølge Ars Technica har OMICS påstået, at de bruger den såkaldte peer-review proces til at vurdere de forskningsresultater, der indsendes. Men det har to journalister modbevist, da de indsendte falske afhandlinger. Det indsendte materiale var det rene volapyk, men artiklerne gik alligevel direkte igennem processen uden problemer, og blev trykt i tidsskriftet.

En lang liste af svindelnumre

Udover den manglende peer-review, dokumenterede FTC også en lang liste af andre problematikker: Blandt andet har både tidsskriftet og konferencevirksomheden brugt anerkendte forskeres navne som reklame. De har påstået, at velrenommerede eksperter var redaktører på tidsskriftet og talere til konferencerne, men det har ikke været noget, som forskerne selv har været vidende om.

Læs også: Over 100 danske forskere har publiceret i fuptidsskrifter

Derudover dokumenterede FTC, at OMICS har opfundet sit eget kvalitetssikringssystem. Anerkendte videnskabelige tidsskrifter anvender den såkaldte Impact Factor til at kontrollere kvaliteten af forskningsartiklerne, men i stedet har OMICS selv kreeret et rating-system, der blandt andet henter informationer fra Google Scholar. Samtidig har virksomhederne også misbrugt logoer fra store anerkendte organisationer som National Institutes of Health og National Library of Medicine.

Ifølge Ars Technica løftede FTC en bevisbyrde så massiv, at det var nok til at overbevise retten i Nevada om, at OMICS og iMedPub LLC fører vildledende forretninger. Dermed gav retten FTC et såkaldt ”summary judgment”, hvilket betyder, at sagen ikke skal igennem en egentlig retssag.

Fake Science er ikke nyt

Srinubabu Gedela er ikke den første, der har fundet ud af, at fupforskning er en profitabel forretningsmodel.

I sommeren 2018 kunne en håndfuld internationale journalister afsløre, at tidsskriftet The World Academy of Science, Engineering and Technology (Waset), udgav det rene volapyk. To tyske journalister udgav sig for at være forskere fra et opdigtet universitet og havde skrevet en afhandling, der var det rene nonsens.

Artiklen blev ikke bare trykt, men de to snyde-forskere blev inviteret til en konference i London, hvor de blev præmieret for forskningsindsatsen. Vel og mærke sammen med hundredvis af andre forskere, der alle havde betalt 750 euro for at deltage.

Læs også: Fake science: Tidsskrifter præmierer det rene volapyk

Siden da har journalister overalt i verden afsløret en række predatory journals, der trykker hvad som helst mod betaling. I bedste fald er det naive forskere, der hopper i svindelnummeret med begge ben. I værste fald er det en let vej til at få udgivet sin forskning. Det fortalte Lars Bjørnhauge, der er direktør for Directory of Open Access Journals (DOAJ), til Ingeniøren tilbage i efteråret 2018.

»Min erfaring er, at mange forskere er under pres for at få noget på deres cv. Artiklerne skal bare ud, og de skal videre med at søge bevillinger. Men ved at publicere de forkerte ssteder underminerer de deres eget renommé og sår tvivl om deres forskning, som jo ellers kan være tiptop. Fremfor alt eroderer de tiltroen til videnskaben,« sagde han dengang.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først