Funky beton forskønner danske byggerier

Snart kan danske virksomheder få skåret firmalogoet ind i hovedkvarterets betonfacade.

Betonfirmaet Confac, der efter eget udsagn fabrikerer "funktionel og funky beton", benytter en patenteret finsk teknik til at støbe unikke mønstre i betonelementer.

»Man bestemmer sig for det udtryk, man gerne vil have. Man kan forestille sig et transportfirma, der gerne vil have en lastbil som mønster, eller en it-virksomhed, der får støbt nuller og et-taller ind i facaden. Der er ingen grænser,« fortæller Frank Laursen, en af Confacs fire ejere.

Firmaet, der blev stiftet i juli, støber de ornamenterede betonelementer med almindelige støbeforme, hvori der er lagt en foliemembran. Foliemembranen bliver smurt med formolie og retarder, så man kan styre, hvilke områder der skal størkne, og hvilke der skal bearbejdes til et bestemt mønster.

Tanken er at give mulighed for flere udtryksformer i byggerier, og prisen på de ornamenterede betonklumper kommer til at afhænge af brug af materialer og mønsterets kompleksitet.

»I forhold til en traditionel betonoverflade bliver prisen pr. kvadratmeter fra 50 kroner højere og opefter,« siger Frank Laursen.

Konceptet er udviklet af den finske virksomhed Graphic Concrete, og Confac er ifølge stifterne en af to danske virksomheder, der nu har købt rettighederne til produktionsteknikken.

Confac har netop fået mundtligt tilsagn om deres første ordre, der gerne skulle sikre produktionen frem til sommeren 2008.

Dokumentation

Confacs hjemmeside

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan ser det ud om ti år? synes tit, arkitekter finder på mange finurligheder uden at tænke på hvordan facaden ser ud om ti år når vejret har fået lov til at markere sig.

  • 0
  • 0

Der findes i dag ingen smukke byggerier.

Tilbygninger til gamle slotte, kirker, politistationer, rådhuse, hospitaler og skoler er skamfulde byggerier.

Ligeså nybygninger.

At bruge det skønne gamle murstensbyggeri, ligesom heldigvis gjort i Grundtvigskirken, ser ud til at være glemt af "opfindsomme" arkitekter og politikere, der ønsker deres navne fremhævet.

Nutidens byggeri er ikke pænt.....slet slet ikke og slet ikke kunst........

Se også Bronsonskirken og de omliggende bygninger, alle bygget i flot stil. Hobros gamle Politistation er flot.

Kærlig hilsen Per Er vi bare dumme eller ikke dygtige nok?

  • 0
  • 0

se lige www.vikanbeton.dk/default.asp?mID=main&pID... da vil i se ting og sager og på www.tnb.aau.dk/beton

Denne link er med til at under bygge Per´s teori om hvor dygtige vi reelt er, med beton. Tænk her vi kun taler om beton, vi skal ikke i denne debat tale om andet. Men desværre kunne jeg godt tænke mig at opfordre panelet og dens ingeniør bruge at diskutere gennem gå hvor genneralle byggematerialer. Og det er eftersom jeg kan bevis ved brug af samtlige danske tegl producenter produktions historie over de sidste 200 år er der kun sket ændring ved brug af roborter, ikke andet selv lamda er den samme.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten