Funktionel mad hjælper ikke på folkesundheden

Vi kender allerede til yoghurt, der er godt for maven, rugbrød med fedtsyrer fra fisk og margarine, der sænker kolesteroltallet - og netop nu arbejder EU på at færdiggøre en liste over nye tilladte anprisninger, så fødevareindustrien kan sende endnu flere berigede og funktionelle fødevarer på hylderne og fortælle forbrugerne, hvad de er gode for.

Men selvom effekten af de enkelte produkter er dokumenteret, vil de berigede fødevarer næppe give en bedre folkesundhed, mener professor ved faggruppen for sygdomsforebyggende ernæring ved Københavns Universitet, Lars Ove Dragsted.

»Ingen forestiller sig, at det her virkelig vil føre til en forbedring af folkesundheden. Det er først og fremmest drevet af fødevareindustriens interesse for indtjening,« siger han.

Han vil ikke afvise, at der kunne komme et virkeligt gennembrud inden for funktionelle fødevarer, der kunne forbedre folkesundheden, uden at det kunne opnås på andre måder, men han har endnu ikke set et eksempel på noget sådant.

»Men spørgsmålet er også, om det ville nå ud til de rette, hvis der virkelig var noget, der ville gøre en forskel. For anprisningerne vil ramme dem, der i forvejen har fokus på sund kost. De, der spiser usundt, går typisk efter noget billigt med mange kalorier, hvor det næppe vil give en sundhedseffekt at tilsætte noget,« siger han.

Det forkerte fokus

Han er desuden bekymret for det fokus, der vil komme på enkelte produkter, for i de fleste tilfælde vil man kunne opnå mindst samme sunde effekt, som de anpriste fødevarer lover, ved at spise varieret og sund mad.

»Jeg er bekymret for den skævhed, der kan opstå, hvis folk erstatter fødevarer, der er naturligt sunde i sig selv, med forarbejdede og kunstigt berigede produkter. For der er ikke sket en egentlig afvejning af, om den anpriste fødevare vil give en bedre sundhed end det som folk ellers ville have spist,« siger han og påpeger, at det er en reel risiko, som mange frygter.

Lars Ove Dragsted håber derfor, at det også bliver muligt, at anprise fødevarer som havregryn og æbler for deres naturlige funktioner, og at det vil ske, da det vil gøre, at de 'mere kunstigt oppustede produkter' kommer i reel konkurrence med deres naturlige alternativer.

Agronom og ph.d. ved afdelingen for ernæring ved DTU Fødevareinstituttet, Heddie Mejborn, der rådgiver fødevarestyrelsen i forbindelse med forhandlingerne om anprisningerne i EU, mener heller ikke, det er sikkert, at det er de sundeste fødevarer, der får anprisningerne.

»F.eks. vil fødevareproducenterne arbejde for at få anprisninger på deres specifikke morgenmadsprodukter, men det er mindre sandsynligt, at nogen vil sætte anprisninger på helt almindelige havregryn, der måske er dem alle sammen overlegen, og det er ikke god forbrugerinformation,« siger Heddie Mejborn.

Professor og leder af gruppen for fødevaresociologi ved Københavns Universitet, Lotte Holm, kalder det et stort problem.

»Anprisning af enkelte produkter vil sætte folk i en situation, hvor de skal have en meget større viden om indholdet i fødevarerne, og de fleste bruger ikke en masse tid på at læse deklarationer. Så hvis noget bliver markedsført som sundt, vil mange tro det,« siger hun og tror, at danskerne godt kan finde på at købe de funktionelle fødevarer på trods af, at de i de fleste undersøgelser er kritiske.

»Ofte spekulerer forbrugerne ikke over, at det er en funktionel fødevare, men kan f.eks. godt finde på at købe en yoghurt, der bliver solgt på at være god for maven,« siger Lotte Holm.

Befolkningen er kritisk

Her er Klaus G. Grunert, der er professor og leder af MAPP Centret for forskning i kunderelationer i fødevaresektoren ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, uenig. Han har været med til at undersøge holdningen til funktionelle fødevarer og anprisninger i Norden og mener, at den brede befolkning er så kritisk, at det ikke vil finde et stort marked.

»Anprisninger er ikke noget, der kan få folk til at betale mere eller vælge disse produkter frem for basisprodukterne. Snarere tværtimod, for det bliver opfattet som noget mærkeligt teknologisk,« siger Klaus G. Grunert og tilføjer, at hvis der er afvigelser mellem det, folk siger og gør, så er det til fordel for det, de plejer at gøre.

Kun forbrugere, der har specifikke sundhedsinteresser eller -problemer, som for højt kolesterol, vil blive lokket af anprisningerne, mener han.

Han afviser, at f.eks. de små økologiske fødevarevirksomheder skal frygte anprisningerne.

Men hvorfor presser industrien så så meget på for at få lov til at anprise?

»Industrien ser yderligere sundhedseffekter som en af de eneste muligheder for at tilføre merværdi til deres produkter, så de kan kræve en merpris,« siger Klaus G. Grunert.

Han mener ikke, der er noget, der tyder på, at Danmark vil blive oversvømmet af funktionelle fødevarer eller at vi vil ændre spisevaner, men påpeger, at markedet er i vækst og at danskerne med tiden vil vænne sig til anprisningerne og overveje produkterne.