Fund i Stevns Klint gav dansk øgle-begejstring en tand til
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Fund i Stevns Klint gav dansk øgle-begejstring en tand til

Illustration: MI Grafik

Hvert år får Jesper Milàn, museums­inspektør for Geomuseum Faxe, mange hundrede mails med fotos af fossiler fundet i Danmark og spørgsmål a la: ‘Jeg fandt det her fossil, ved du, hvad det er?’

»Og det er næsten aldrig noget særligt,« fortæller den garvede geolog.

Men for et år siden modtog han en helt speciel e-mail. Afsenderen var en tysk amatørgeolog. Han skulle egentlig bare høre, om den tand, han kort forinden havde fundet i Stevns Klint, var fra mosasauren Carinodens minalmamar, og om det var rigtigt, at denne mosasaur aldrig tidligere var fundet i Danmark.

Begejstret kunne Jesper Milàn bekræfte hans antagelse:

»Det var en sensation! Ikke nok med, at denne mosasaur aldrig før er fundet i Danmark. Den er nærmest heller aldrig tidligere fundet i Europa – kun et par enkelte gange i Holland og Belgien.«

Tanden fra havøglen Carinodens minalmamar – her fotograferet fra flere vinkler – blev erklæret for danekræ i maj 2017. Den blev fundet i Stevns Klint af en tysk amatørgeo­log sidste år og er ikke blot i dansk sammenhæng en sjældenhed: I hele Europa er der kun fundet enkelte spor af denne havøgle. Illustration: Steen Lennart Jakobsen, Østsjællands Museum

Den sjældne tand, der er et par cm lang, blev i maj måned erklæret for danekræ. Den er nu indlemmet i samlingerne på Geologisk Museum sammen med tænder og knogler fra de to andre arter af mosasaurer, der er fundet i Danmark: Plioplatecarpus og Mosasaurus hoffmannii.

Tilsammen vidner de små fossiler om en svunden tid, hvor deres ejermænd var urhavets herskere i den sidste del af Kridttiden for mellem 99 mio. og 66 mio. år siden.

Tænder sladrer om føden

Formen på det sidste skud på stammen adskiller sig fra formen på de tænder, man har fundet efter de to andre ‘danske’ mosasaurer. Den nye tand er nemlig bred og afrundet i stedet for kegleformet – og tændernes form er et hint om den føde, mosasaurerne åd, mens de levede side om side i Kridthavet for 66 mio. år siden.

Den tre meter lange Carinodens minalmamar var ikke kendt for at være blandt urhavets voldsomste rovdyr. Den fandt sine livretter, der bestod af krebsdyr og muslinger med hårde skaller, på havbunden. Dens brede, afrundede tænder afværgede, at den fik tandskader, når den knuste de hårde byttedyr.

Derimod var der mere svung over den syv meter lange Plioplatecarpus med de lidt tyndere, krumme, kegleformede tænder, der udelukkende jagede fisk – for slet ikke at tale om den gigantiske 15 meter lange Mosasaurus hoffmannii med de kraftige, kegleformede tænder, der stort set knuste alle byttedyr på sin vej.

Mosasaurus hoffmannii er den største mosasaur, der nogensinde har levet, og den var havets imponerende toprovdyr. Med sit enorme, fleksible kranium kunne den åbne sine kæber vidt op – som slanger – og sluge byttedyr, der var langt større end dens gab. I South Dakota, USA, har man fundet et usædvanligt velbevaret skelet af Mosasaurus hoffmannii, der i maven havde rester efter en mindre mosasaur, en haj og andre store fisk.

Et lykketræf i en grusbunke

Den nyfundne mosasaur er en sensation for geologer og zoologer – men faktisk har man siden starten af 1900-tallet fundet tænder og knogler efter andre mosasaurer i Danmark. Derimod havde vi indtil for 17 år siden ikke set skyggen af et fossil efter en dinosaur, selv om de dominerede landjorden på den tid, hvor mosasaurerne herskede i urhavet.

Man vidste med andre ord ikke, om dinosaurerne havde været en del af den danske fauna, da de levede på kloden for mellem 250 mio. og 66 mio. år siden. Men det skulle den dengang 18-årige gymnasieelev Eliza Jarl Estrup komme til at ændre på, da hun 5. september 2000 om eftermiddagen satte sig på en grusbunke i Robbedale Sandgrave sydøst for Rønne.

Hun havde brug for et hvil. Hele dagen havde hun hamret og siet efter fossiler på det kursus, der lidt kækt var blevet kaldt for ‘Jagten på den danske dinosaur’. Kurset blev afholdt af palæontologiens grand old man Niels Bonde, lektor på Geologisk Museum i København, samt hans kollega zoolog Per Christiansen.

På grusbunken lod Eliza Jarl Estrup sine hænder køre gennem sandet og gruset. Da hendes hånd vendte tilbage til overfladen, lå en to cm lang brun tand mellem hendes fingre.

»Jeg vidste ikke, hvilket dyr tanden stammede fra – jeg troede ikke, at det var noget særligt,« fortæller den i dag 35-årige palæontolog Eliza Jarl Estrup. Hun rejste sig fra grusbunken og gik over mod de to garvede autoriteter for at spørge.

Da hun åbnede sin hånd, og tanden kom til syne, tog Niels Bonde det lille, brune fund op og drejede det rundt. Han så på tanden fra alle sider. Så vendte han sig mod sin kollega:

»Tænker du det samme som jeg?« Per Christiansen studerede intenst tanden.

»Det ligner en lille dinosaurtand,« svarede han, og så brød de to ældre palæontologer instinktivt ud i jubelsang.

Kickstart til fossiljægere

Da nyheden om det første danske dinosaurfossil spredte sig, havde landets palæontologer svært ved at få armene ned, og de holdt dem deroppe i noget tid. Som en ekstra bonus viste det sig nemlig, at tanden tilhørte en dinosaurart, der var helt ny for videnskaben.

Tandens ejermand – en fjerklædt rovdinosaur med 140 mio. år på bagen – blev kaldt for Dromaeosauroides bornholmensis, og den viste sig at være i familie med Velociraptor og tæt beslægtet med fugle. Den 3-4 meter lange og 40 kg tunge danske dinosaur havde en lang flænseklo på sin anden tå, som den brugte til at dræbe sine byttedyr med.

Det fantastiske fund kickstartede en horde af fossiljægere, der gik i gang med at udforske Bornholm med håbet om, at netop de ville finde endnu en nål i høstakken. Geolog Jesper Milàns drøm var at finde det første danske forstenede dinosaurfodspor. Han besøgte derfor Bornholm i perioden fra 2002 til 2004 adskillige gange for igen og igen stædigt at lede efter de fodspor, som ingen endnu havde fundet. I maj 2004 lykkedes det:

»Den dag glemmer jeg ikke i resten af mit liv. Den var fantastisk,« fortæller Jesper Milàn, der på denne særlige dag var lærer på et feltkursus for nye geologistuderende på Københavns Universitet. Jesper Milàn var i gang med at undersøge overfladen af en sandstensblok, der lå i vandkanten ved Pyritsøen mellem Hasle og Rønne, da han fik øje på en afrundet forhøjning i stenen.

»Min puls gik op. Jeg talte fem korte, tykke tæer i et afrundet fodspor, der var 25 cm langt. Jeg var ikke i tvivl.«

Jesper Milàn havde fundet Danmarks første forstenede dinosaurfodspor – et aftryk af en forfod, der var sat i blødt mudder for 170 mio. år siden. Det viste sig, at fodsporet var fra en 4,5 meter lang planteæder, der var i familie med Stego­saurus. Den pansrede dinosaur havde smalle plader langs ryggen og skarpe pigge på skuldrene og halen, som den brugte som forsvar.

En 20 meter bornholmsk langhals

Dagen var endnu ikke slut for Jesper Milàn, og han fortsatte med at udforske flere klippeblokke på den samme strand. Adrenalinkicket fra det første fodspor skærpede måske hans syn, for der gik ikke lang tid, før han – imod alle odds – fik øje på en flig af et nyt forstenet fodspor på den nederste del af en klippeblok. Det meste af fodsporet lå nedad mod sandet, og sandstensblokken var så tung, at han ikke selv kunne vende den. Men det havde han folk til – en hel flok ellevilde geologistuderende, der med glæde hjalp, og som ikke kom til at spilde kræfterne:

Til alles overraskelse dukkede to kæmpe 70 cm lange fodspor frem. Jesper Milàn vidste med det samme, at de ovale fodspor stammede fra en langhals med søjleben. Det viste sig, at fodsporene var sat for 170 mio. år siden af en enorm 20 meter lang og 10 ton tung planteæder. Dens tænder virkede som en rive, når den flåede blade af træerne for at mætte sin kæmpe krop.

Siden år 2000 er der fundet fossiler efter i alt otte forskellige arter af dinosaurer i Danmark. Det foreløbigt sidste fossil blev fundet i 2014 af en bornholmer ved klipperne syd for Hasle. Det lille forstenede fodspor, på størrelse med en tokrone, stammer fra en lille rovdinosaur på størrelse med en krage.

Og med det seneste fund i Stevns Klint ser det ud til, at der stadig kan dukke nyt op om Danmarks urtidsdyr – både under og over vandet.

Emner : Dyr
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først