Fund af underhavs-skorstene kan gøre dybhavet til fremtidens metalmine

Undervandsminer kan blive en væsentlig kilde til at skaffe metaller til fremtidens produktion.

Sådan lyder det fra Karen Hanghøj, statsgeolog fra Geus, afdelingen for petrologi og malmologi, efter at norske forskere har kortlagt et 1.500 langt, undersøisk vulkanbælte mellem Grønland og Svalbart.

Black smokers, som undervandsskorstenene kaldes, opstår, fordi der omkring oceanryggene er meget vulkansk aktivitet med stenmasser med meget høje temperaturer.

Når havvandet når ned til de varme stenmasser, vasker det mineralerne ud. De danner en slags skorsten for det vand, som følgelig er blevet til damp og stiger op. Masser af kobber og andre værdifulde metaller vokser på disse flere kilometers dybde.

»For nogle år siden tog New Yorks naturhistoriske museum ud og skar en af skorstenene af for at tage den med hjem og udstille. Året efter så man til stor overraskelse, at skorstenen var vokset tilbage igen næsten som før. Vandet blev bare ved med at komme op og sætte mineraler af,« fortæller Karen Hanghøj.

Allerede i 1970’erne opdagede man de første dybhavsskorstene på oceanryggen i Stillehavet. Man fandt organismer, der trods al tidligere opfattelse ikke levede af sollys, men af svovl. Organismer trives i ekstremt høje temperaturer og under ekstreme trykforhold.

Vandet er meget svovlholdigt på de dybder, og bakterierne på de dybder ‘spiser’ svovl, og andre organismer ‘spiser’ så bakterierne.

Norge har nu fundet flere hundrede skorstene og må til at afgøre, om det 1.500 kilometer lange område skal blive Norges nye undervands-nationalpark, eller om minedrift i dybet kan blive fremtidens kilde til metaller og mineraler.