Fuldt stop for Grønlands olieeventyr: Selskaber leverer tilladelser tilbage
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fuldt stop for Grønlands olieeventyr: Selskaber leverer tilladelser tilbage

Det bliver ikke lige foreløbig, at boreriggene kommer til at tårne sig op som en del af Grønlands skyline.

Tre store energiselskaber – norske Statoil, franske GDF Suez og danske Dong Energy – har her ved årsskiftet leveret efterforskningstilladelser til at lede efter olie i Vestgrønland tilbage, fordi det er for dyrt og for usikkert at søge efter olie i Arktis.

Læs også: Ekspert: Grønlands råstofjagt fortsætter trods strandet mineprojekt

I anden række har Shell, skotske Cairn Energy og danske Maersk søgt om at udnytte deres licenser senere. De er gået i tænkeboks og har to år til at beslutte, om de vil gøre brug af licensen. Det skriver Politiken.

Skotske Cairn Energy har ellers investeret over syv milliarder kroner i at lede efter olie i Grønland. Nu er kontoret i Nuuk lukket.

Ifølge Politiken er Grønlands beskedne infrastruktur blandt årsagerne til, at selskaberne vælger at lede efter olie på steder, der ligger tættere på resten af verden.

Læs også: Nye sikkerhedsregler for arktisk sejlads på plads

»Fremtidsudsigterne for efterspørgslen efter olie er ikke gode. Selskaberne begynder at vurdere risici strengere, og Grønland er et af de områder, der er mere usikkert. Det pres kommer ikke til at blive mindre,« siger Thina Margrethe Saltvedt, chefanalytiker for olieområdet i Nordea, til Politiken.

I Nuuk medgiver Råstofdepartementet, at de forliste olielicenser ikke er godt nyt, men understreger, at Grønland ikke på langt sigt kan afskrives som olieland.

Læs også: Dyster fremtid for Grønland: Jagten på mineraler er brat stoppet op

»Vi er helt klar over, at Grønland er et frontierland inden for olieefterforskning, og ja, olien springer ikke her til sommer. Det ved vi godt. Men Grønland er enormt stort, så selv om man umiddelbart ikke kan finde olie ét sted, så siger geologien, at der er masser af muligheder andre steder,« siger konstitueret departementschef Jørgen T. Hammeken-Holm til Politiken.

Nyheden om olieselskabernes exit vækker til gengæld begejstring hos miljøorganisationerne.

»Det er det, vi hele tiden har sagt: Det er for risikabelt og for dyrt at bore efter olie i Arktis. Vi håber, at selvstyret vil se andre veje til udvikling end den hovedløse oliejagt,« siger Jon Burgwald, der er Arktis-ansvarlig i Greenpeace, til Politiken.

Emner : Olie
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Citat: "Det er det, vi hele tiden har sagt: Det er for risikabelt og for dyrt at bore efter olie i Arktis"

Det har I så ret i. Men det skyldes ikke omkostningerne har ændret sig, det har indtægterne derimod.

Den lave oliepris er udtryk for overproduktion, overproduktionen skyldes mange lande er afhængige af olie. Det bedste eksempel er Venesuela, som simpelthen går bankerot, hvis ikke de får indtægter fra olie. Det gør, at man i Venesuela er nødt til at fortsætte produktionen trods man får en markant lavere pris for olien.

Jeg vil dog ikke ønske Greenpeace tillykke, fordi den lave oliepris gør alternativ energi relativt dyrere. Det er skidt for miljøet.

Greenpeace får ret - men taber slaget.

Krigen kan også tabes. Ingen ved jo, om olieprisen forbliver lav. Olien findes sandsynligvis stadig i Grønland, og kan med en stigende oliepris igen blive rentabel at hente op.

Indtil da, betaler miljøet (og dermed menneskeheden) en høj pris for en billig olie.

Det er der ikke grund til at ønske Greenpeace eller andre tillykke med.

At Greenpeace jubler, må være et udtryk for et Komiske-Ali-Anfald.

  • 1
  • 0

Citat: "Vi kan kun håbe fracking og deep sea samt Tarsand felter også snarest opgives for altid"

@ Jens Stubbe

Jeg er enig med dig.

Det er der imidlertid ikke noget der tyder på.

I USA er de meget tæt på at beslutte Keystone XL. En ny olierørledning, som ikke giver mening økonomisk, med de nuværende oliepriser. Den skal primært transportere olie fra Canada (tjæresand), og kan også i fremtiden kobles til skifergas kilderne i det nordlige USA, og fragte olien til det befolkningstunge syd, hvor raffinaderierne også ligger.

Trods den ikke giver mening økonomisk, er USA fast besluttet på at gøre sig uafhængig af araber-olien. Koste hvad det vil.

Både Republikanere og Demokrater støtter olierørledningen.

Det er en meget uheldig udvikling miljømæssigt.

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2015/01/05...

  • 2
  • 0

Jeg er ret overbevist om at der er tale om en stakket frist - når først olieprisen farer afsted igen, så kommer de alle tilbage. Grunden den meget kapitaltunge efterforskning er det som regel sådan at olieselskaberne i hobetal kryber i ly når olieprisen dykker. Snakker man med folk der har været i oliebranchen i mange år, så er udmeldingen også at det sker med jævne mellemrum. Men ligesom olieselskaberne reagerer på en meget hurtig udvikling, så glemmer vi som samfund også meget hurtigt;

Sidst olieprisen kollapsede var ikke tilbage i 70'erne eller 80'erne - men i 2009, hvor olieprisen var blevet blæst op til 130 $ og så pludselig forsvandt bunden ud af markedet. Alle olieselskaberne trak følehornene til sig efter et par klondike år hvor alt hvad der kunne slæbes til søs, blev slæbt til søs for at bore efter olie. Markedet fik en nødvendig afklapsning og kølede af - det sker igen nu, men jeg tror ikke på at vi ser meget lange, meget lave oliepriser, for efterhånden som udbud og efterspørgsel igen finder hinanden, så vil der igen indfinde balance og markedspriserne vil normalisere igen på et højere niveau. Mekanismen er præcis den samme som man så i 2009:

Det er bundnaivt at tro på at olieprisen forbliver lav og vi dermed har sikret alle de områder der potentielt gemmer store ressourcer. Der står 1,2 mia Kinesere og 1,2 mia Indere klar til at købe alt den olie vi ikke vil bruge, så når først der er kommet bugt med overudbud som følger af panik i oliemarkederne (Rusland og Venezuela har gang i en omgang tis i bukserne politik ved at sælge dyr olie til billig penge for at dække et underskud i statskassen som ikke er holdbart) så vil prisen komme op igen og boremaskinerne vil igen drage nordpå.

Så det vil være for tidligt at lykønske Greenpeace. Den dag kommer, i min optik, først den dag der ikke kan trækkes mere olie ud af undergrunden.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten