Fuldskab afsløres af snublen over ordene
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fuldskab afsløres af snublen over ordene

Gentagelse, forlængelse eller udeladelse af stavelser eller ord "afslører endog en beruselse af mild grad", skriver forskerholdet.

De fleste drikkende udviser også to andre tegn på en voksende brandert. Når man beder dem læse en tekst op, læser de den langsommere og med en lysere stemme, end når de er ædru. Men hos ca. hver femte forsøgsperson optræder denne effekt ikke, så den kan ikke bruges som bevis. Der er i øvrigt ikke generel enighed om, hvorvidt fuldskab fører til en lysere eller mørkere stemmeføring. I filmen "Ingen er fuldkommen" bliver Marilyn Monroe's stemme lysere, jo mere hun drikker, men andre vil mene, at druk giver en stemme som den, sangeren Tom Waits har.

Harry Hollien på universitetet i Florida målte tonehøjde, talehastighed og -styrke, samt artikuleren hos 35 forsøgspersoner. Hver person blev testet i ædru tilstand og efter indtagelse af voksende mængder af enten gin eller rom blandet med mineralvand. Mineralvandets indhold af natrium skulle sørge for, at kvalme og andre ubehagssymptomer ikke optrådte til trods for drikkeriet. Ved højeste dosis var deltagerne "severely intoxicated", som forskerne formulerer det.

Hollien fandt en lille, men signifikant stigning i tonehøjden og en aftagende læsehastighed, når forsøgspersonerne skulle oplæse en standardtekst, som er 98 ord lang. Ved påvirkning af alkohol under det niveau, der tillader bilkørsel, udviste de læsende afslørende fejl. De udelod eller tilføjede stavelser og ord. Så for de fleste menneskers vedkommende kan man altså høre, når de har fået for meget at drikke. Det har vi nu videnskabens ord for.

Undersøgelserne er nøje omtalt i artiklen "Effects of ethanol intoxication on speech suprasegmentals" i tidsskriftet Journal of the Acoustical Society of America, Vol.110, p.3198 - 3206, 2001).

(Kilde: Nature Science Update, 19.12.01, "It's the drink talking")

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først