Fuldautomatiserede overvågnings- systemer pibler frem
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fuldautomatiserede overvågnings- systemer pibler frem

På de europæiske universiteter forskes der på livet løs i overvågningsteknologier. Det sker med opbakning fra EU, som har afsat ikke færre end 10,5 milliarder kroner til at forske i sikkerhed over en fem års periode.

EU-Kommissionen, der har erklæret borgersikkerhed som det ene af sine to vigtigste indsatsområder, støtter målrettet forskningen gennem det syvende rammeprogram, der strækker sig fra 2007 til 2013. Netop nu kører 50 sikkerhedsprojekter med EU-støtte fra programmet. Deraf handler 13 projekter, der samlet koster mere end en halv milliard kroner, om at udvikle teknologier, som skal effektivisere overvågningen af personer inden for og omkring EU's grænser. Det viser en opgørelse, som Ingeniøren har foretaget.

Flere overvågningsprojekter går ud på at koordinere og samle overvågningen via intelligente, computerstyrede løsninger, der kræver så lidt menneskelig involvering som muligt - en tendens, der udspringer af erkendelsen af, at det ikke er menneskeligt muligt at overvåge alle de data, der bliver indsamlet fra kameraer, telelogninger, banker etc.

Et af de mest omsiggribende projekter er 'Intelligent information system supporting observation, searching and detection for security of citizens in urban environment' eller Indect.

Det overordnede mål med Indect er: 1) At udvikle en platform, der dels kan registrere og udveksle data, dels forarbejde informationen intelligent, automatisk afsløre trusler og genkende vold og anden afvigende adfærd. 2) At udvikle prototypen til et integreret, netværksbaseret system, som kan støtte politifolk i marken med teknologi og værktøjer til at overvåge bevægelige objekter. 3) At udvikle en ny slags søgemaskine, der både kan gennemsøge digitalt vandmærkede billeder og videoer og lagre dem som digitale vandmærker.

»Borgersikkerhed er et varmt emne nu,« siger Micolai Leszczuk, ph.d. og adjunkt på telekommunikation på AGH University of Science & Technology i Krakow, Polen. Som en del af projektledersekretariatet for Indect rider han på overvågningsbølgen, men tilføjer, at det etiske aspekt også optager projektets partnere.

Konkret forventer projektets partnere løbende, og indtil det løber ud 1. januar 2014, at præsentere prototyper på kamera- og overvågningssystemer og at kunne implementere et computerbaseret system, der både kan skaffe, lagre, dele og bearbejde data indsamlet fra eksempelvis banker, internettet og kameraer intelligent.

Der skal også skabes en række prototyper af instrumenter, der kan opspore bevægelige objekter.

Der skal udvikles en søgemaskine, som omgående genkender digitalt vandmærkede personer og dokumenter, intelligent software til automatisk overvågning af offentligt tilgængelige websites, diskussionsfora, servere, p2p-netværk og individuelle computersystemer samt endelig et internetbaseret system, der samler efterretninger, og hvis evne til effektivt at gøre det er målbar.

Ud over en række universiteter i Polen, Østrig, Tyskland, Bulgarien, Tjekkiet, Slovakiet, Frankrig, Spanien og Storbritannien samt flere industripartnere, udgøres projektets 17 partnere af nordirsk og polsk politi, ligesom der samarbejdes med politiet i Tyskland og Bulgarien.

Indects totale budget er 111 millioner kroner. Heraf er EU's del næsten 90 millioner kroner.

Også i Danmark

Det er dog ikke nødvendigt at bevæge sig uden for landets grænser for at finde forskere, der arbejder på højtryk for at effektivisere overvågningsteknologier. I Danmark forsker universiteterne i systemer, der skal optimere overvågningen. På Syddansk Universitet er Counter-terrorism Research Lab netop blevet indviet. Her arbejder forskerne på at finde matematiske algoritmer, der kan hitte rede i de uendelige mængder af overvågningsdata, der til stadighed bliver indsamlet fra eksempelvis internettet. Forskerne håber på, at algoritmen ud fra datagrundlaget kan hjælpe med at forudsige en eventuel terrorhandling og dermed forhindre, at den nogensinde optræder. Også på Aalborg Universitet arbejder forskerne på intelligente overvågningsteknologier, der selv kan bearbejde så mange data som muligt. Projektet med den ligefremme titel 'Big Brother is watching you!' har til formål at skabe brugbare billeder til ansigtsgenkendelse ved brug af gængse, og ikke nødvendigvis specielt gode, overvågningskameraer.

Leder af Big Brother-projektet, lektor Thomas Moeslund fra universitetets Computer Vision and Media Technology Laboratory arbejdede indtil for seks år siden slet ikke med overvågning, men med at lave algoritmer til at genkende bevægelser foran en computerskærm via et webcam. Forskningen skulle gøre det muligt for brugeren at interagere med computeren alene ved brug af fagter, eller 'gestures'. Men i dag har Thomas Moeslunds forskningsfokus flyttet sig i retning af overvågningsteknologier, som dog også baserer sig på hans arbejde med computerinteraktion via gestures.

»Min primære forskningsinteresse er ikke overvågning, men derimod 'looking at people'. Altså at få et computersystem til automatisk at give svar på fire spørgsmål: Er der nogen foran kameraet? Hvem er de? Hvad laver de? Og hvorfor? Men det er klart, at det konkrete genstandsområde for min forskning farves af samfundsdebatten, og de sidste 5-10 år har der været meget opmærksomhed på overvågning, og derfor har min interesse også ændret sig,« siger han.

Big Brother-projektet er ikke et af de forskningsprojekter, der får støtte fra EU's rammeprogram. Men Thomas Moeslund og Aalborg Universitet har deltaget i et netop afsluttet overvågningsprojekt 'Hermes', under EU's sjette rammeprogram. Hermes-projektets primære fokus var også analyse af video fra overvågningskameraer. Forskerne forsøgte blandt andet at lave metoder til automatisk genkendelse af, hvor en person kigger hen, og hvorvidt personen er på vej ud foran en kørende bil.

På den måde ligger Big Brother-projektet i en naturlig forlængelse af Hermes-arbejdet, som nu fokuserer på identifikation af en person ud fra ansigtstræk. Og en del af Big Brother-arbejdet baserer sig da også på erfaringer gjort fra Hermes-projektet, blandt andet i forhold til at kunne spore en person på et kamera, forklarer Thomas Moeslund.

»Det kræver et forholdsvist godt billede af et ansigt, før man kan bruge det til automatisk at genkende en person. Vi arbejder med metoder, der kan sammensætte flere forskellige billeder til et enkelt, brugbart billede,« siger Thomas Moeslund.

Find personen - drop skyggen

Blandt forudsætningerne for arbejdet med at genkende ansigter er at kunne identificere personer på et overvågningsbillede. Og det arbejder ph.d. ved Aalborg Universitet Michael Holte med. En af teknikkerne til at spotte personerne er en slags bluescreen-metode, hvor computersystemet kender det stationære baggrundsbillede, som et kamera ser, og derefter udskiller nye objekter, der træder ind i billedet.

»Når der er nogle personer, der bevæger sig på et billede, kan man trække baggrundsbilledet fra, så man kan identificere personerne,« siger Michael Holte.

Han forklarer, at bluescreen-teknikken kan kombineres med kendte metoder til at tracke bevægelser, hvor en af dem hedder et Kalman-filter.

En af de store udfordringer i forbindelse med at isolere enkeltpersoner på et overvågningsbillede er skygger. Hvis en overvåget person på et billede kaster en skygge, er der nemlig en stor sandsynlighed for, at softwaren tror, der er tale om en ekstra person.

»Vi ønsker at fjerne skygger fra billedet, så det kun er forgrundsobjekter,« siger Michael Holte og tilføjer, at det er muligt at opsætte en række regler, som blandt andet knytter en skygge til et forgrundsobjekt, så det bliver lettere at bortfiltrere skyggerne, når objekterne, det vil sige personerne, bevæger sig.

Bevægelse er et af de andre forskningsområder, Big Brother-projektet beskæftiger sig med. Her forsøger forskerne at finde metoder til at kunne forudsige om personer går eller løber, og i hvilken retning, de bevæger sig, så det bliver muligt for andre overvågningskameraer automatisk at tage over.

Big Brother-projektets bevilling kommer fra Frie Forskningsråd, men Thomas Moeslund og hans hold af forskere planlægger at have en ansøgning klar til foråret til sikkerhedsområdet under det syvende rammeprogram.

Fakta: Forhadt svensk lov

En ny lov, som giver Försvarets Radio Anstalt, FRA, fri adgang til kablerne, har sat sindene i kog i Sverige. FRA-loven eller signalefterforskningsloven, som netop er blevet endelig godkendt i Riksdagen, og som træder i kraft til december, var forhadt, endnu inden den blev vedtaget.

Det er udsigten til nu for alvor at blive overvåget, som har oprørt det svenske folk. Men myndighederne siger, at loven bare tager højde for, at den trafik, de er sat til at efterforske, har forladt æteren og er gået over til kabel. FRA hverken må, vil eller kan lytte på alt - og overhovedet ikke på indenrigstrafik:

»Hvis vi købte pc'er for hele vort årsbudget, dvs. 500 millioner svenske kroner, ville vi bare kunne lagre 15 timers trafik fra et kabel så tyndt som en lillefinger,« siger Ingvar Åkesson, generaldirektør for FRA. Men han kan godt forstå ængstelsen, ikke mindst som den indenlandske overvågning med f.eks. kameraer øges.

Men sådan arbejder FRA, der er en civil myndighed under Forsvarsministeriet, ikke, når den kortlægger de udefrakommende trusler som terrorisme mod Sverige. Ifølge FRA selv fungerer efterforskningen, så man i realtid filtrerer information ved hjælp komplicerede søgemekanismer, der f.eks. kan bestå af forskellige numre, navne, ordsammensætninger og forskellige signaltekniske egenskaber, en slags fiskekroge, der sænkes ned. En del fisk må man trække op, men de fleste forsvinder for altid med strømmen.

Loven medfører, at også danskere risikerer at få deres datatrafik overvåget, fordi mange teleselskaber benytter knudepunkter i hele Norden for at opnå stordriftsfordele.

Kommentarer (0)