Fuld damp på København-Ringsted-banen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fuld damp på København-Ringsted-banen

Anlægsarbejdet på Banedanmarks hidtil største projekt er godt i gang. Den nye dobbeltsporede jernbane mellem København og Ringsted skal give passager- og godstrafikken en bedre køreplan med flere tog­afgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser.

I slutningen af oktober var alle kontrakter på anlægssiden på plads, så nu kan man allerede ane sporene i landskabet på det, der hedder nordsektionens første etape.

»Langs Holbækmotorvejen mellem Hvidovre og Brøndby kan man se, at motorvejen er blevet flyttet, og et stort tunnelbyggeri er i gang. Der er et hul i Vestvolden, hvor banen skal gå igennem,« fortæller projektdirektør i Banedanmark Jan Schneider-Tilli om de synlige beviser på den nye bane.

Da Ingeniøren talte med projekt­direktøren for et år siden, var der kommet 115 ændringer ind i hans log over projektet. Bl.a. tre store poster, der kom som en overraskelse.

Banedanmark skal i alt anlægge 90 broer i forbindelse med den nye København-Ringsted- bane. Og at man nu endelig kan se frugten af planlægningsarbejdet langs Holbæk­motorvejen, bringer stolt­heden frem hos projektdirektør Jan Schneider-Tilli og hans kolleger.

Kreative løsninger

For det første står grundvandet visse steder højere end monitoreret. Det har betydet, at der skulle lægges længere vandtætte trug i jorden end forventet, og det er ved at blive gjort nu.

For det andet har der været mere blødbund end forventet, hvilket ville koste ekstra penge at stabilisere.

Læs også: Overblik: Sådan får Danmark en moderne jernbane for 91 mia. kr.

»Der har entreprenøren været kreativ og foreslået, at vi graver fire meter ned og erstatter jorden med et stabilt lag i stedet for at lave et pæledæk, som ellers var meningen. Det er nemmere og billigere at grave ud frem for at lave en konstruktion,« forklarer Jan Schneider-Tilli.

Endelig fandt man en losseplads i Vallensbæk, som ikke var tilstrækkeligt kortlagt. Dels var den mere forurenet end forventet, dels udgjorde den et problem stabilitetsmæssigt.

»Jorden, der ligger under jernbanen, skal graves op, og vi har endnu ikke fået de endelige myndighedsgodkendelser til, om det skal på deponi eller kan graves ind i en jordvold,« siger projektdirektøren.

Fornuftigt budget

I dag er Jan Schneider-Tillis log røget op på 150 ændringer, men ifølge projektdirektøren er der kun tale om små forglemmelser a la gadebelysning hist og her.

»I virkeligheden har der ikke været væsentlige tekniske komplikationer,« siger han.

For eksempel vidste man godt, at der ville være stærkt forurenet jord på det gamle Valby Gasværks grund.

Læs også: Togkapløb om milliardkontrakter i fuld gang

»Men vi har fundet noget, der var decideret giftigt, som skal fjernes med heldragter og masker. Det er ikke noget, der vælter projektet, men det har krævet lidt fokus og har kostet lidt ekstra tid.«

På trods af de 150 små og store ændringer er Jan Schneider-Tilli overbevist om, at budgettet på ni milliarder kroner, der af kritikere tidligere er blevet kaldt urealistisk og udtryk for politisk ønsketænkning, er ‘fornuftigt’.

Han understreger, at det er svært at sige med sikkerhed med så store anlægsarbejder, men han regner stadig ikke med, at projektet får brug for 20 procent-reserven.

»Vi er langt fra, at budgettet bliver sprængt,« siger han.

Projekt i 3D-model

Undervejs i projektet har Banedanmark som noget nyt satset på 3D-modeller som dokumentationsværktøj.

Det betyder, at entreprenøren laver sine design i 3D, så Banedanmark kan være bedre forberedt på kon­fliktløsning. Samtidig er det nemmere at forberede næste skridt i projektet.

»Det er gået supergodt. 3D-modeller er kommet for at blive!« siger Jan Schneider-Tilli.

»Vores entreprenører kan se en klar fordel ved det – både som kommunikationsværktøj og som et redskab til, at entreprenørerne kan udnytte deres maskinel bedre.«

En anden ny feature, dette byggeri har fået, er støjmålere i de tæt bebyggede områder ved tunnelarbejdet i Valby og Hvidovre, så Banedanmark ved, hvordan støjbilledet ser ud, inden arbejdet går i gang.

»Vi ved, at byggestøj er særligt oppe i tiden, så når anlægsarbejdet går i gang, kan vi monitorere det samlede støjbillede og se, hvad der skyldes almindelig støj, og hvad der skyldes anlægsarbejdet,« forklarer projekt­direktøren.

Læs også: Europas største infrastrukturprojekt er helt igennem digitalt

Målinger er offentligt tilgængelige, så alle kan følge med.

Om kort tid begynder tunnelbyggeriet på nordsektionen, og så er der ellers fuld damp på anlægsarbejdet de næste to år.

»Nu er det ‘go do, what you have planned’,« som Jan Schneider-Tilli udtrykker det.

Kommentarer (16)

Det lyder jo alt sammen godt. Desværre har vi nogle ikke særlig fremtidsorienterede politikere. Havde vi haft det, så havde man fra starten gjort banen klar til 4 spor.
Det burde ikke koste ret mange penge mere at gøre disse 90 broer 5-6 meter bredere og lave en undergrund for skinnerne så man om 15-20 år kunne udlægge 2 spor mere.
Både når skinnerne skal udskiftes, men også når behovet for flere tog pr tidsenhed opstår. Allerede nu har vi problemet på banen ud til Kastrup og over Øresundsbroen.

  • 3
  • 5

fra starten gjort banen klar til 4 spor

Plus at Ringsted-banen krydser Ring3-letbanen, men ikke får forbindelse til den. Det ville have været den eneste ting der kan få et nævneværdigt antal bilister til at skifte fra den overbelastede KøgeBugt-motorvej til skinner.

Alternativet er at tage toget via Roskilde eller Ny Ellebjerg og så skifte i Glostrup, men det havde været noget mere tillokkende at skifte ved Sydgårdsvej - HVIS man vel at mærke havde forberedt broerne til ekstra overhalingsspor. Man kan ikke standse hurtigtogene dér i myldretiden sålænge der kun er eet spor hver vej.

  • 1
  • 1

Er der nogen der ved, om der i anlæggelsen af jernbanen er taget højde for, at Køgebugtmotorvejen kan få behov for udvidelser og der derfor ikke anlægges for tæt på motorvejen?

  • 0
  • 0