Fuld damp på København-Ringsted-banen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fuld damp på København-Ringsted-banen

Anlægsarbejdet på Banedanmarks hidtil største projekt er godt i gang. Den nye dobbeltsporede jernbane mellem København og Ringsted skal give passager- og godstrafikken en bedre køreplan med flere tog­afgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser.

I slutningen af oktober var alle kontrakter på anlægssiden på plads, så nu kan man allerede ane sporene i landskabet på det, der hedder nordsektionens første etape.

»Langs Holbækmotorvejen mellem Hvidovre og Brøndby kan man se, at motorvejen er blevet flyttet, og et stort tunnelbyggeri er i gang. Der er et hul i Vestvolden, hvor banen skal gå igennem,« fortæller projektdirektør i Banedanmark Jan Schneider-Tilli om de synlige beviser på den nye bane.

Da Ingeniøren talte med projekt­direktøren for et år siden, var der kommet 115 ændringer ind i hans log over projektet. Bl.a. tre store poster, der kom som en overraskelse.

Banedanmark skal i alt anlægge 90 broer i forbindelse med den nye København-Ringsted- bane. Og at man nu endelig kan se frugten af planlægningsarbejdet langs Holbæk­motorvejen, bringer stolt­heden frem hos projektdirektør Jan Schneider-Tilli og hans kolleger. Illustration: B

Kreative løsninger

For det første står grundvandet visse steder højere end monitoreret. Det har betydet, at der skulle lægges længere vandtætte trug i jorden end forventet, og det er ved at blive gjort nu.

For det andet har der været mere blødbund end forventet, hvilket ville koste ekstra penge at stabilisere.

Læs også: Overblik: Sådan får Danmark en moderne jernbane for 91 mia. kr.

»Der har entreprenøren været kreativ og foreslået, at vi graver fire meter ned og erstatter jorden med et stabilt lag i stedet for at lave et pæledæk, som ellers var meningen. Det er nemmere og billigere at grave ud frem for at lave en konstruktion,« forklarer Jan Schneider-Tilli.

Endelig fandt man en losseplads i Vallensbæk, som ikke var tilstrækkeligt kortlagt. Dels var den mere forurenet end forventet, dels udgjorde den et problem stabilitetsmæssigt.

»Jorden, der ligger under jernbanen, skal graves op, og vi har endnu ikke fået de endelige myndighedsgodkendelser til, om det skal på deponi eller kan graves ind i en jordvold,« siger projektdirektøren.

Fornuftigt budget

I dag er Jan Schneider-Tillis log røget op på 150 ændringer, men ifølge projektdirektøren er der kun tale om små forglemmelser a la gadebelysning hist og her.

»I virkeligheden har der ikke været væsentlige tekniske komplikationer,« siger han.

For eksempel vidste man godt, at der ville være stærkt forurenet jord på det gamle Valby Gasværks grund.

Læs også: Togkapløb om milliardkontrakter i fuld gang

»Men vi har fundet noget, der var decideret giftigt, som skal fjernes med heldragter og masker. Det er ikke noget, der vælter projektet, men det har krævet lidt fokus og har kostet lidt ekstra tid.«

På trods af de 150 små og store ændringer er Jan Schneider-Tilli overbevist om, at budgettet på ni milliarder kroner, der af kritikere tidligere er blevet kaldt urealistisk og udtryk for politisk ønsketænkning, er ‘fornuftigt’.

Han understreger, at det er svært at sige med sikkerhed med så store anlægsarbejder, men han regner stadig ikke med, at projektet får brug for 20 procent-reserven.

»Vi er langt fra, at budgettet bliver sprængt,« siger han.

Projekt i 3D-model

Undervejs i projektet har Banedanmark som noget nyt satset på 3D-modeller som dokumentationsværktøj.

Det betyder, at entreprenøren laver sine design i 3D, så Banedanmark kan være bedre forberedt på kon­fliktløsning. Samtidig er det nemmere at forberede næste skridt i projektet.

»Det er gået supergodt. 3D-modeller er kommet for at blive!« siger Jan Schneider-Tilli.

»Vores entreprenører kan se en klar fordel ved det – både som kommunikationsværktøj og som et redskab til, at entreprenørerne kan udnytte deres maskinel bedre.«

En anden ny feature, dette byggeri har fået, er støjmålere i de tæt bebyggede områder ved tunnelarbejdet i Valby og Hvidovre, så Banedanmark ved, hvordan støjbilledet ser ud, inden arbejdet går i gang.

»Vi ved, at byggestøj er særligt oppe i tiden, så når anlægsarbejdet går i gang, kan vi monitorere det samlede støjbillede og se, hvad der skyldes almindelig støj, og hvad der skyldes anlægsarbejdet,« forklarer projekt­direktøren.

Læs også: Europas største infrastrukturprojekt er helt igennem digitalt

Målinger er offentligt tilgængelige, så alle kan følge med.

Om kort tid begynder tunnelbyggeriet på nordsektionen, og så er der ellers fuld damp på anlægsarbejdet de næste to år.

»Nu er det ‘go do, what you have planned’,« som Jan Schneider-Tilli udtrykker det.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det lyder jo alt sammen godt. Desværre har vi nogle ikke særlig fremtidsorienterede politikere. Havde vi haft det, så havde man fra starten gjort banen klar til 4 spor.
Det burde ikke koste ret mange penge mere at gøre disse 90 broer 5-6 meter bredere og lave en undergrund for skinnerne så man om 15-20 år kunne udlægge 2 spor mere.
Både når skinnerne skal udskiftes, men også når behovet for flere tog pr tidsenhed opstår. Allerede nu har vi problemet på banen ud til Kastrup og over Øresundsbroen.

  • 3
  • 5

fra starten gjort banen klar til 4 spor

Plus at Ringsted-banen krydser Ring3-letbanen, men ikke får forbindelse til den. Det ville have været den eneste ting der kan få et nævneværdigt antal bilister til at skifte fra den overbelastede KøgeBugt-motorvej til skinner.

Alternativet er at tage toget via Roskilde eller Ny Ellebjerg og så skifte i Glostrup, men det havde været noget mere tillokkende at skifte ved Sydgårdsvej - HVIS man vel at mærke havde forberedt broerne til ekstra overhalingsspor. Man kan ikke standse hurtigtogene dér i myldretiden sålænge der kun er eet spor hver vej.

  • 1
  • 1

Er der nogen der ved, om der i anlæggelsen af jernbanen er taget højde for, at Køgebugtmotorvejen kan få behov for udvidelser og der derfor ikke anlægges for tæt på motorvejen?

  • 0
  • 0

Denne dobbeltsporede jernbane bliver bygget med større radier og mindre hældninger end motorveje.Det er derfor piece of cake at overdrage den til gummihjul når fornuftens klare lys og pensioneringen af de sidste tjenestemænd i DSB og traffikministeriet kommer.Halleluja.
Samme areal kan derved transportere 4 til 6 gange mere og med mindre larm.Kommer strømmen til bilerne fra vejen bliver det rent vindmølleparadis.

  • 0
  • 12

Det burde ikke koste ret mange penge mere at gøre disse 90 broer 5-6 meter bredere og lave en undergrund for skinnerne så man om 15-20 år kunne udlægge 2 spor mere.

Måske ikke, men når man nu udvikler en teknologi som gør, at togne kan køre langt tættere efter hinanden (som også arbejdes med for biler) ville pengene alligevel være spildt.

  • 5
  • 0

Måske ikke, men når man nu udvikler en teknologi som gør, at togne kan køre langt tættere efter hinanden (som også arbejdes med for biler) ville pengene alligevel være spildt.

Hej John
Det varer lidt før friktionskoefficient mellem stål/stål og blade ændrer sig markant.Og slet ikke uden gensplejsning.

  • 1
  • 4

som så mange andre ting er det jo en økonomisk afvejning, kombineret med en usikkerhed omkring fremtidige teknologier.

Opgraderinger bliver jo nød til at ske gradvist, og i takt med at det bliver nødvendigt.

Korrekt, det vil på den lange bane være billigere at forudse alle disse ting, og bygge dem "store" nok fra starten af... men det ville betyde at anlægudgifterne bliver så enorme at de fleste projekter aldrig ville blive til virkelighed.
Hvis dem der byggede øresundsbroen havde startet ud med at sige; vi skal have 10 baner motorvej, og 6 baner til tog... så var den nok aldrig blevet bygget ;)

fra 2014-2031 fra det meningen af der skal bruges 57mia.kr på de nationale jernbane forbedringer, men hvis vi skulle tænke "mere fremtidssikring" alle steder, og klargøre til både 4 & 6 spor ville de umiddelbare udgifter blive for høje, og mange af projekterne ville aldrig blive sat igang.

  • 3
  • 1

Halleluja.
Samme areal kan derved transportere 4 til 6 gange mere og med mindre larm.Kommer strømmen til bilerne fra vejen bliver det rent vindmølleparadis.

Så mangler du blot at forklare mig hvor jeg skal sætte min bil, når jeg kommer frem - for der er sk* ikke plads til den blandt alle de andre.

Indtil paradiset med de vanddrevne selvkørende biler kommer om +100 år (når alverdens jurister er blevet enige om ansvar og bilerne har lært at selektere moralsk [1] etc), er både denne nye bane, såvel som samtlige letbaneprojekter pt. i støbeskeen, totalt afskrevet. I den mellemliggende tid har en masse mennesker forhåbentlig været fri for at sidde i kø i trafikken (og især været fri for det håbløse tidsspilde det er at flyve mellem Aarhus og Kbh).

Og .. når paradiset kommer, er både du og jeg for længst lagt i graven ;-)

[1] Du skal lige lære dem at vælge om de i en ulykkessituation vil ramme cyklisten med hjelm (bedre overlevelseschance) eller uden hjelm (har selv valgt det!).

  • 2
  • 2

Mogens Hansen
6 dage siden

            Re: Fremtidssikret??  


                    Det burde ikke koste ret mange penge mere at gøre disse 90 broer 5-6 meter bredere og lave en undergrund for skinnerne så man om 15-20 år kunne udlægge 2 spor mere.    


                    Du skal bruge ca. 10m per spor. 5-6 meter rækker ingen vegne.    
                    Og det skal du så have hele vejen langs med banen, inkl. hvad det kræver af ekspropiationer osv.    
                    Det koster ret meget mere.  

Så bliver der godt nok god plads! Lillebæltsbroen med dobbeltspor, gang/cykelsti og 2 kørerbaner er blot 16.5 m bred. En togvogn er 2,5 m bred. Med max 1 meter mellem 2 passerende togstammer og 3/4 meter til hver side ved passage at broer og tunneller, bliver afstanden vel omkring max 7,5 meter.
Og så skal det erindres at selvom det koster lidt mere fra starten, så skal skinner og køretråde udskiftes, Der sker givet tog som bryder sammen.
Så byggede man tunneller og broer fra starten bedre nok til 4 spor og ventede med at ligge skinner / opsætte køretråd - ja så ville fordyrelsen næppe overstige 25% af anlægsprisen. Og stort set ingen anlægspriser indenfor det offentlige plejer alligevel at holde.

  • 1
  • 0

Mogens Hansen
6 dage siden

            Re: Fremtidssikret??  


                    Det burde ikke koste ret mange penge mere at gøre disse 90 broer 5-6 meter bredere og lave en undergrund for skinnerne så man om 15-20 år kunne udlægge 2 spor mere.    


                    Du skal bruge ca. 10m per spor. 5-6 meter rækker ingen vegne.    
                    Og det skal du så have hele vejen langs med banen, inkl. hvad det kræver af ekspropiationer osv.    
                    Det koster ret meget mere.  

Så bliver der godt nok god plads! Lillebæltsbroen med dobbeltspor, gang/cykelsti og 2 kørerbaner er blot 16.5 m bred. En togvogn er 2,5 m bred. Med max 1 meter mellem 2 passerende togstammer og 3/4 meter til hver side ved passage at broer og tunneller, bliver afstanden vel omkring max 7,5 meter.
Og så skal det erindres at selvom det koster lidt mere fra starten, så skal skinner og køretråde udskiftes, Der sker givet tog som bryder sammen.
Så byggede man tunneller og broer fra starten bedre nok til 4 spor og ventede med at ligge skinner / opsætte køretråd - ja så ville fordyrelsen næppe overstige 25% af anlægsprisen. Og stort set ingen anlægspriser indenfor det offentlige plejer alligevel at holde.

  • 0
  • 0

Lillebæltsbroen med dobbeltspor, gang/cykelsti og 2 kørerbaner er blot 16.5 m bred.


Hvoraf langt størstedelen er afsat til togspor, der er ikke behov for støjafskærmning, hastigheden er nedsat, der er ingen sving, meget af kabelføringen ligger på siden af/under broen, der er ingen signaler, osv. osv. Lillebæltsbroen er på ingen måde typisk jernbaneterræn.

En togvogn er 2,5 m bred.


Hvilken slags tog er det, du tænker på? IC3 f.eks. er over 3m bred.

  • 1
  • 0

@Mogens Hansen
Korrekt - et IC3 tog er ca 3.10 m i bredden. Men det ænder ikke på broer og tunneller skal være meget bredere end de 2 x 3,10 m + 2 x afstande mellem de ekstra spor. Så det bliver ca. 8-8,5 m.
Signaler, kabler etc. er "ligegyldige ved de korte strækninger hvor der fra starten skulle laves plads til en bro / tunnel som kan indeholde 4 jernbanespor.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten