Fukushima ramt af eksplosion
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fukushima ramt af eksplosion

Det japanske atomkraftværk Fukushima Dai-ichi, der har ligget i ruiner siden det store jordskælv i marts, er blevet ramt af en eksplosion under oprydningsarbejdet. Det viste sig at være skader på en gasbeholder, som skabte eksplosionen.

»Vi fandt ud af, at en tung maskine fangede en gasbeholder i murbrokkerne, ligesom når en krabbe bruger sin klo, og skadede gastanken,« sagde talsmand for Tepco, der driver Fukushima Dai-ichi, Junichi Matsumoto, på et pressemøde. Det skriver Reuters.

Der var ingen ændringer i strålingsniveauet omkring atomkraftværket, og ingen kom til skade ved uheldet, oplyste Tepco.

Det kinesiske nyhedsbureau Xinhua rapporterer desuden, at arbejdere fra Fukushima Dai-ichi har fundet et olielæk i havet nær reaktor fem og seks. Tepco arbejder i øjeblikket på at inddæmme olien.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man skulle ikke tro, det var interessant at læse i Danmark om, at en gasflaske er eksploderet i oprydningen i en industrivirksomhed i Japan efter at være ramt af en tsunami med følgende store eksplosioner. - Især, da ingen er skadet.

Netop derfor er det interessant!!

Under tsunamien så vi i nærbilleder af, hvordan folk svømmede rundt i kaosset eller sad på flydende huse og andre flydende genstande.
Vi så også i oversigtsbilleder, hvordan kvadratkilometer store områder var flydende bål antændt af ødelagte NLG- og olietanke, hvor brændstoffet flød ovenpå vandet, bredte sig ud og derefter må have kremeret en masse levende mennesker.

Ligesom med alle de dødsfald og alvorlige forgiftninger, der må have fundet sted i oprydningen efter dette kaos, har vi her i Vesten ikke hørt noget om alle de stakkels mennesker, de brændte ihjel pga. lagre af fossilt brændsel.
- Kun på Japansk TV har jeg haft mulighed for at følge det enorme arbejde, der hver dag gøres, og hvor alvorligt, det er, at rydde op i dette kaos, hvor der hvor som helst kan ligge en benzin- gas- eller kemikaliebeholder, der kan eksplodere.

I debatten her slynges ordet "atomkraftlobbyen" ofte rundt.
Jeg har haft vanskeligt for at identificere den, men jeg ser nu, at jeg har set et forkert sted. - Den "lobby" har intet med atomkraft at gøre.

Når alt, der har med "atomer" at gøre, bliver så vigtigt, at en eksploderende gasflakse på en brandtomt uden skadede på den anden side af jorden bliver mere vigtigt, end en, der eksploderer hos naboen, da må der være en tilnærmet global bevægelse, der må kunne få betegnelsen "atomkraftlobbyen".
- Mit bud er, at det er en åndelig bevægelse, der har skaffet det moderne menneske, der lider af en generel angst for udviklingen i en uoverskuelig verden, et konkret objekt at rette sin angst imod: Kerneteknologi af al slags.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Når alt, der har med "atomer" at gøre, bliver så vigtigt, at en eksploderende gasflakse på en brandtomt uden skadede på den anden side af jorden bliver mere vigtigt, end en, der eksploderer hos naboen, da må der være en tilnærmet global bevægelse, der må kunne få betegnelsen "atomkraftlobbyen".

Journalisten har nok hørt at gas består af ATOMER;-)

  • 0
  • 0
  • Mit bud er, at det er en åndelig bevægelse, der har skaffet det moderne menneske, der lider af en generel angst for udviklingen i en uoverskuelig verden, et konkret objekt at rette sin angst imod: Kerneteknologi af al slags.

Det kan vi sådan set godt blive enige om Peder.

Men frygten er jo ikke ubegrundet.

I mentalt runde tal er sandsynligheden for at komme til skade på grund af kommerciel luftfart og atomkraft nogenlunde den samme: Forsvindende lille.

Flybranchen benægter ikke at fly kan falde ned og det gør hvad der ligner en hæderlig indsats for at finde ud af hvad der gik galt når det sker og forsøger tilsyneladende at undgå gentagelser.

Læg mærke til ordene "ligner" og "tilsyneladende", de er valgt med omhu.

Set fra menigmands lænestol, kan man ikke vurdere om det faktisk gør mere end "ligner" eller bunder dybere end "tilsyneladende", det har menigmand ikke forudsætninger for at vurdere, men indsatsen ser troværdig ud, takket være den mængde åbenhed der er om den.

Sammenlign så med atomkraft-industrien og -tilsynsmyndighedernes altid beroligende forklaringer om at det er helt utænkeligt at der sker et uheld med udslip til følge og næsten totale lukkethed omkring de uheld og fejl der faktisk sker og det vil være indlysende for dig hvorfor den brede befolkning ikke har tiltro til atomkraft.

Jeg har sagt det før og jeg står stadig ved det: Den største mentale forhindring for atomkraft i Danmark, var de folk der prøvede at få det indført mere end selve teknologien.

Jeg ville ønske at de gamle årgange af Ingeniøren var online, for jeg tror de fleste ville blive overrasket over hvor tidligt immunforsvaret begynder at reagere på tonen den debat føres i.

Atomkraft er ikke en energiform vi kommer uden om, men det er tilsyneladende kun en energiform man giver sig i lag med hvis man ikke har andre muligheder, eller hvis man allerede har påført sig mange af ulemperne og derfor ligeså godt kan maksimere sit udbytte i forhold dertil.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

.....har valgt en liv på samme velfærdsniveau som nu, uden CO2.

For at få tilsvarende med VE er mange nødt til at forøge deres viden og få mere struktur på deres tilværelse.....forstået som...tage ansvar for eget liv, hvis dette PHK citat skal være muligt:

<<<<Atomkraft er ikke en energiform vi kommer uden om, men det er tilsyneladende kun en energiform man giver sig i lag med hvis man ikke har andre muligheder, eller hvis man allerede har påført sig mange af ulemperne og derfor ligeså godt kan maksimere sit udbytte i forhold dertil.>>>

  • 0
  • 0

hvad videnskaben og ingeniører, bruger deres hoveder til.

Overordnet set, er at Atomkraftværk uhyre avanceret, rigtigt dyrt og ekstremt farligt, men hvad er det lige det bliver brugt til?? At koge vand!!!

Se nu at komme videre :-)

  • 0
  • 0

Jeg har sagt det før og jeg står stadig ved det: Den største mentale forhindring for atomkraft i Danmark, var de folk der prøvede at få det indført mere end selve teknologien.
......

Poul-Henning

Generelt og essentielt er dette korrekt - omend noget indviklet.
- I den grad, Danmark stikker sig ud, er grunden, at før antifolkene fik fat i sagen blev den stoppet af nogle jordbundne andelsbønder med mere sans for økonomi end statusobjekter, og så lang tid, først olien og derefter kullene var billige, havde kk ikke en chance.

Sammenligningen med luftfart er god.
Begge kan forårsage katastrofer, men sikkerheden er næsten ufatteligt stor, når man regner det ud i det enkelte menneskes chancer for at blive dræbt.
- Paradoksalt nok, så er luftfarten blevet mere troværdig, fordi der sker langt flere ulykker der, hvilket giver folk et realistisk indblik i farerne, og ikke mindst: Man kan ikke skjule hverken katastrofer eller uheld, og samtidigt får folk indblik i det store arbejde, der gøres for større fremtidig sikkerhed.

Kerneindustrien er desværre vokset op som en krigsteknologi - efter den første spændende grundforskning - hvilket har bevirket en "skæv start", hvor fredsbevægelser spillede en afgørende rolle, hvilket i sin tur fik regeringer til at hemmeligholde både teknologi, uheld og til dels hensigter.
- Derfor var det også så let at handle efter argumentet om, at hvad folk ikke ved, har de ikke ondt af - sådan som de fleste regeringer gjorde på den tid. - Og en sådan adfærd vil bare øge frygten på den lange bane.

Når jeg ser tilbage efter Fukushima, så slår et andet paradoks mig:
Et resultat af meget få alvorlige uheld samt tendensen til at negligere betydningen af "drifthændelser", så man ikke lærte af dem, har gjort, at teknologien og sikkerheden i kernekraftindustrien slet ikke har udviklet sig som i f.eks. luftfart.
- "Fejlen" ved kernekraft er altså faktisk, at der ikke er sket nok uheld - derfor lider både den og organiseringen stadigt at "børnesygdomme".

Mystikken rundt luftfarten er nu helt væk, fordi den er så omfattende.
Derfor har den lært at åbenhed og en accept af, at det går helt galt engang imellem, er den bedste metode for både at opnå tillid og sænke fejlprocenter.
- Som du så rigtigt skriver, så har der været for meget snak om at alvorlige fejl ikke sker med kk - eller at de kun sker en gang hver 100.000. år.
- Problemet her er jo, at når der er 1000 reaktorer i drift i verden, så sker det med 50% sikkerhed i løbet af de første 50 år.

Jeg ved godt, at kernekraftfolk ved dette, og at de derfor nu tænker mere på den passive sikkerhed og på, at konsekvenserne skal være små, når "det værste" sker. - Det ved "almuen" desværre ikke, og de kommer heller ikke til at vide det, så lang tid, medieverdenen ikke spiller positivt med til at udvikle vor teknologiske verden til større sikkerhed - som man f.eks. i høj grad gør, når det gælder trafiksikkerhed

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Det ved "almuen" desværre ikke, og de kommer heller ikke til at vide det, [...]

Og her er så min virkelige bekymring: Er andre nye teknologier på vej i samme sorte hul som atomkraften er havnet i ?

Mikrobølgekommunikation ?

Helt klart ikke noget problem, en meget stor procentdel af befolkningen læste WHO historien på deres trådløse dims.

GMO ?

Helt klart et stort problem, specielt i Europa.

Forsøget på at sælge planter der er gjort pesticid-resistente samtidig med at grundvandsforurening med pesiticider truer vores drikkevandsforsyning er helt klart op ad bakke.

Nano ?

Tør man håbe at de mange "$nanoopdagelse vil måske i fremtiden tillade $mirakel" nyheder ikke har vaccineret den forkerte vej ?

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Fukushima er nyhedsstof - og det er der vel intet at sige til. Når først, at noget er nyhedsstof, så gælder andre regler. Selv de mindste begivenheder, bliver interessant for medierne. Tænk på politikkerne. På de kongelige. Og på kendte fodboldsspillere. Eller filmskuespillere. De er nyhedsstof - og langt mindre begivenheder, ender på forsiden.

Så jeg er egentligt ikke overrasket - og det vil også være naturligt, hvis langt mindre begivenheder fra Fukushima ender på forsiden.

Det med en anti-atomkraft lobby står bag osv. er rent konspiration. Det, at begivenheder ender på forsiden, er naturligt, når en begivenhed er blevet nyhedsstof. I nogle tilfælde går medierne langt grundigere til værks - hvis de ikke kan finde nok. Så undersøger de også personer, og virksomheder omkring begivenheden, interviewer dem, og beskriver deres dagligdag.

  • 0
  • 0

Og her er så min virkelige bekymring: Er andre nye teknologier på vej i samme sorte hul som atomkraften er havnet i ?

Det er helt åbenbart!
- Og jeg tror, "atomernes" skræmselsvirkning har trukket det andet med sig. - Der er simpelthen opstået en generel frygt for "al den legen Gud" - en frygt, som en medieverden, der i høj grad har mistet sit kompas, ved at udnytte.

Vi kommer simpelthen ikke videre i det mest postmoderne Europa, så lang tid halvdelen af banen er fyldt med spillere, der ikke vil spille med, men kun stoppe spillet. - Som danskerne så smerteligt erfarede, så var én sådan nok til at svenskerne fik en sejr på 3-0 og danskerne ikke kom til VM :-)

  • Det er med kerneteknologien, GMO, IT og pesticdier, som det er med den bureaukratiske mastodont EU:
    Man kan ikke undvære EU hverken af fredspolitiske eller økonomiske grunde, så derfor gælder det om at være så skeptisk og vagtsom overfor alt, de gør, så de gør mindst mulig skade.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

konsekvensen kan kun være, at dyrke kommunikationen med "almuen", eller afskaf demokratiet. Diktaturernes velsignelse kendes!

  • 0
  • 0
  • Og jeg tror, "atomernes" skræmselsvirkning har trukket det andet med sig.

Det tror jeg til gengæld ikke på, for der er mange andre interessante teknologier der er kommet igennem de sidste 50 år uden at lide den skæbne.

Jeg tror det kritiske punkt er om teknologien præsenteres ærligt, eller i det mindste på en måde der opfattes som ærligt og at den helt indlysende ikke bare handler om at mele nogens private kage, men kommer almenvældet til gode.

Atomkraften tabte på det med ærligheden, på grund af alt hemmelighedskræmmeriet i forbindelse med den kolde krig.

GMO tabte på det med "for egen vindings skyld", havde de i stedet taget Douglas Adams gode råd og startet med plænegræs med 45mm ambitionsmål havde sagen set helt anderledes ud.

Nano er jeg bange for er blevet vildt oversolgt af universiteters PR-afdelinger og en kritikløs presse (herunder ing, jeg har været efter dem for det i årevis nu).

Og ja, selv den bedste indsats kan saboteres af tabloidavisers forsøg på at bisekere verden i de ting der giver kræft og dem der ikke gør.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Det er helt åbenbart!
- Og jeg tror, "atomernes" skræmselsvirkning har trukket det andet med sig. - Der er simpelthen opstået en generel frygt for "al den legen Gud" - en frygt, som en medieverden, der i høj grad har mistet sit kompas, ved at udnytte.

Nej, at medierne går amok, er naturligt. Det gør de altid. Også med langt mindre begivenheder.

Derimod, at tyskerne pludseligt vil lukke alle deres atomkraftværker, og at amerikanerne pludseligt indsér "risikoen for jordskælv", som altid har været der - det er paradokssalt.

  • 0
  • 0

konsekvensen kan kun være, at dyrke kommunikationen med "almuen", eller afskaf demokratiet. Diktaturernes velsignelse kendes!

Ja, og desuden kan et diktatur ikke opretholdes i en moderne medieverden, hvor man ikke kan holde særligt meget skjult.

Vi må nok have en ny Grundtvigsk vækkelse med en erkendelse af, at oplysning er for folket.
- Og så håbe, at medierne får troen tilbage på, at de har en vigtig og positiv rolle at spille. - Det er en uovertruffen motivation.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

N. F. S. Grundtvig, 1839
Melodi: Thomas Laub, 1919

Er lyset for de lærde blot
til ret og galt at stave?
Nej, himlen under flere godt,
og lys er himlens gave,
og solen står med bonden op,
slet ikke med de lærde,
oplyser bedst fra tå til top,
hvem der er mest på færde.

Er lyset i planeter kun,
som ej kan se og mæle?
Er ikke ordet i vor mund
et lys for alle sjæle!
Det giver os for ånder syn,
som solens skin for kroppe,
det slår i sjælen ned som lyn
fra skyerne hist oppe.

Er lys på visse vilkår blot
så halvvejs at ophøje?
Gør det ej alle vegne godt!
Er lys ej livets øje!
Skal for misbrugens skyld måske
på åndens himmelbue
vi heller mulm og mørke se
end solens blanke lue!

Nej, aldrig spørges det fra Nord,
vi lyset vil fordunkle!
Som nordlys i fribårne ord
det sås på himlen funkle,
og ses det skal ved nordens pol,
ej blot i kroppens rige:
midsommerens den bolde sol
vil ej for midnat vige!

Oplysning være skal vor lyst,
er det så kun om sivet,
men først og sidst med folkerøst
oplysningen om livet;
den springer ud af folkedåd
og vokser, som den vugges,
den stråle i vort folkeråd,
til aftenstjernen slukkes!

  • 0
  • 0

Jeg tror det kritiske punkt er om teknologien præsenteres ærligt

Hvordan skulle den så præsenteres?

Forestil dig en kommende folkeafstemning om opførelse af et akraftværk på en given adresse på Sjælland.

For at imødese enhver mistro om at noget fejes ind under gulvtæppet ønsker akraftindustrien i den forbindelse, åbent og ærligt i en kortfattet og letlæselige pjece at gøre "almuen" klart hvilke risici og evt. konsekvenser de bør forholde sig til, når de træffer deres valg i stemmeboksen.

Kan du give et eksempel på ordlyden?

  • 0
  • 0

Kan du give et eksempel på ordlyden?

Lad os lige gøre øvelsen en smule mere realistisk:

Som jeg tidligere har gjort rede for på min blog, var det realpolitiske vindue for atomkraft i Danmark kun åbent til omkring Niels Bohrs død i 1962.

Lad os derfor placere folkeafstemningen, Niels Bohr in memoriam, som et J.O.K projekt i 1962, hvilket gør det til Hilmar Baunsgaards resort.

Kunne atomkraft være solgt til danskerne hvis man ærligt havde fortalt dem hvad man vidste den gang ?

Det tror jeg faktisk godt, ikke mindst fordi forurening og den slags stadig var byer i Sibirien og fatamorgana som formeringsreaktorer og den slags stadig lød sandsynlige og fusionsenergien ventede lige om hjørnet.

Hvis man idag bladrer i gamle udgaver af Ingeniøren fra den tid, fremgår det imidlertid snart klart at det ikke var ærlig og oprigtig information der blev bragt til torvs.

En stor del af skylden var utvivlsomt at der ikke var ret mange der faktisk havde (adgang til) denne viden, men forlod sig på heftigt propaganderet information, hvis mangelfuldhed rejste flere spørgsmål end den besvarede.

Spørgsmålet er derfor om der var nogen med et dannebrog i knaphullet, der kunne have propaganderet åbent og ærligt, når de ikke selv var åbent og ærligt informeret ?

Med andre ord: ja, hvis det havde været muligt at være ærlig om atomkraften, ville det muligvis have været muligt at overbevise danskerne om at det var en god ide.

En afstemning i nutiden er illusorisk, selv hvis dommedag forleden havde fjernet alle rettroende OOA medlemmer, alt den stund at ingen i Europa kan få budgettet til at hænge sammen for atomkraft for tiden.

Mit forslag til en ærlig præsentation af kernekraften ville derfor lyde:

"Der er ingen penge i traditionel kernekraft som vi kender den fra Sverige og Tyskland, det koster dyrt, tager lang tid at bygge, er dyrt at rydde op efter og stort set alle job skabes i udlandet.

Hvis vi i Danmark skal have noget ud af kernekraft, skal vi kaste 30 mia i forskning i en prototype reaktor for en af de nye og hidtil uprøvede koncepter, der prøver at undgå de værste ulemper ved traditionel kernekraft.

Der er naturligvis ingen garanti for at en sådan forskningsindsats resulterer i det resultat vi drømmer om, men ligeledes er det dybt usandsynligt at vi ikke få en masse spin-off og arbejdspladser ud af det.

Skal Danmark satse "en storebæltsbro" på et nyt energi-gennembrud med en bedre, renere og mindre problematisk atomkraft ?

JA [] NEJ []
"

Jeg ville stemme JA.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Atomkraften tabte på det med ærligheden, på grund af alt hemmelighedskræmmeriet i forbindelse med den kolde krig.

Kernekraft = koldkrig. I manges hoveder. Med eller uden hemmelighedskræmmeri.

Det der gør kernekraft usælgeligt hos dem er billeder fra Pripyat. En forladt sovjetisk by der blev opført fra 1970 og frem til den blev evakureret i 1986.

Ingen af de billeder jeg har set har fotograferet strålingsintensitet og eventuelt overlejret den på "rigtige" billeder. Det er kun billeder af hvor grimt(sovjetisk funktionelt) den blev bygget og hvor hurtigt byen er evakueret og henfaldet.

Det pisser rigtigt mange af, selvom det ikke har med kernekraft at gøre. Ukraine har valgt at lade det forblive sådan. Selvfølgelig er det ikke en større økonomisk prioritet at rydde op i Pripyat.

Der er ikke meget mening i hælde penge i noget der ødelægger den smule øko-turisme det giver. Men med en ny sarkofag på selve værket og et dosistjek på selve Pripyat, så er der mulighed for at få meget mere turisme ind. Sådan vil det være indtil rigdom, højere jordpriser og uansvarlighed vil kræve ny anvendelse af flere af de forladte landområder. Den virkelige taber er dog de hviderussiske områder der fik størstedelen af forureningen.

  • 0
  • 0

Skal Danmark satse "en storebæltsbro" på et nyt energi-gennembrud med en bedre, renere og mindre problematisk atomkraft ?

JA [] NEJ []
"

Jeg ville stemme JA.

Jeg ville stemme MÅSKE. Der er intet galt i de PWR vi kan få idag, men der kan selvfølgelig udvikles på konceptet. en reaktor er kun en led i en større kæde der går fra minering, fuel frontend, reaktor, fuel backend, genanvendelse/deponi.

Skal vi noget, så er det i samarbejde med den øvrige kernekraftindustri. Konkret kunne man finde en partner på det eksisterende marked og vidreudvikle på en Gen3+ reaktor. Skal det være mere eksotisk end det, så skal der anvendes flere penge en 30 mia, da der bliver behov for materialeforskning i et stort omfang.

  • 0
  • 0

Der er simpelthen opstået en generel frygt for "al den legen Gud" - en frygt, som en medieverden, der i høj grad har mistet sit kompas, ved at udnytte.

Det kunne også være at man skulle forsøge at se vores teknologiske adfærd og metoder i kontekst med den verden vi lever i. Det burde være åbenlyst at vi har et problem med vores måde at tænke teknologi på. Og hvis man ikke ser problemerne kan man jo heller ikke være innovativ.

Debattørerne på disse sider er dog - med få undtagelser - helt uinteresserede i at se hvad der er overover sandet. Alt tænkes snævert i primære funktioner, skyklapper er den foretrukne beklædningsgenstand, tykpandethed en dyd, generelle principper noget juks. Det kan måske forklare noget af mistænksomheden hos "almuen" i forhold til hvad man kan få ingeniører til at lave og hvorfor Peders glade fremskridtsbudskab ikke rigtig vil lette fra jorden. Folk er måske ikke så dumme endda.

Der er ellers spændende nok ovenover sandet, heroppe i den klare luft. Jeg citerer fra ugens Economist:(The Anthropocene: A man-made world)

"...a number of these scientists [geologists] are arguing that future geologists observing this moment in the Earth’s progress will conclude that something very odd was going on.

The carbon cycle (and the global warming debate) is part of this change. So too is the nitrogen cycle, which converts pure nitrogen from the air into useful chemicals, and which mankind has helped speed up by over 150%. They and a host of other previously natural processes have been interrupted, refashioned and, most of all, accelerated (see article). Scientists are increasingly using a new name for this new period. Rather than placing us still in the Holocene, a peculiarly stable era that began only around 10,000 years ago, the geologists say we are already living in the Anthropocene: the age of man.

Her: http://www.economist.com/node/18741749

og her (article):

http://www.economist.com/node/18741749

Jeg venter nu på at The Economist i næste uge (?) vil sætte vore fysiske aktiviteter som beskrevet i kontekst med vores økonomiske filosofi (markedssystemet) og eventuelt forklare problemet med at bruge private profitmotiver som grundlag for investeringsbeslutninger - som igen styrer hvad ingeniører går og laver.

Er det kun "almuen" der ikke er oplyst nok?

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Skal Danmark satse "en storebæltsbro" på et nyt energi-gennembrud med en bedre, renere og mindre problematisk atomkraft ?

JA [] NEJ []
"

Jeg ville stemme JA.

Poul-Henning

Det ville jeg nok også, i betragtning af vi skriver 1962, men det tror jeg næppe almuen ville, slet ikke almuen af dengang.

Som du selv skriver; forurening var en by i Sibirien.

Desuden havde ingen fantasi til at forestille sig olieprodukter koste over 25 øre/liter.

Energi var ganske enkelt noget der kom ud af hanen, når man drejede på den, og ingen spekulerede på hverken prisen eller konsekvensen af den.

Det eneste man tænkte på dengang, var hvad det kostede at installere den facilitet der skulle generere den, og hvem der skullle tage initiativ til det.

Det var jo også udelukkende et spørgsmål for iniativtagerne dengang - ikke for almuen - og iniativtagerne valgte det jo fra på rationelt og lavpraktisk grundlag.

Der skulle med andre ord andet end et traditionelt behov for energi til at drive det i 1962. Atomvåben ville aldrig være accepteret (heller), og akraftudvikling på eksperimental plan var vi jo allerede i gang med, på det niveau der passede et land som Danmark.

De ting ændrede sig efter 1973. Energikrisen stillede os i en ny situation, hvor akraft til rene kommercielle energiformål var blevet mere modent og samtidig langt mere relevant.

Samtidig havde tiden ændret sig på en måde hvor almuen engagerede sig mere i spørgsmål om energi og miljø.

Det er her jeg mener kommunikationstalentet skulle have været på banen.

Og det kom det - for vi havde jo udviklet det forureningsfrie kulkraftværk, på et tidspunkt hvor CO2 var den nye by i Sibirien ;-)

  • og derfor blev akraft jo aldrig et specielt relevant tema i Danmark.
  • 0
  • 0

[quote]Skal Danmark satse "en storebæltsbro" på et nyt energi-gennembrud med en bedre, renere og mindre problematisk atomkraft ?

JA [] NEJ []
"

Jeg ville stemme JA.

Poul-Henning

Det ville jeg nok også, i betragtning af vi skriver 1962, [...]
[/quote]

Beklager hvis jeg var uklar: Det spørgsmål er det jeg ville stille befolkningen idag.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Beklager hvis jeg var uklar: Det spørgsmål er det jeg ville stille befolkningen idag.

Sådan læste jeg det også. Men jeg kan ærligt talt ikke forstå behovet for at afkoble sig helt fra den eksisterende industri. Der er meget mere viden der, og det skulle være utroligt hvis vi kunne komme fra baghjul og revoluitonere med et nyt koncept.

Westinghouse lavede jo en lille genistreg med deres passive skorstenskøling af en stor containment.
http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/e...

Det koncept tiltalte kineserne, og nu har de planer om at bruge det på alle deres indlandsværker og vidreudvikle en reaktor i 1700MW klassen.

Det er sådan nogle små ting vi kan være med på. Et godt sted at tage fat er black out sikker køling af spent fuel pools.

  • 0
  • 0

Hvor er fordelen, ved et atomkraftværk i Danmark? Vi kan jo importere strøm, lavet på atomkraftværker, i andre lande - ligesom vi allerede gør. Et atomkraftværk, er relativ dyrt for landet, med mindre vi begynder at selv udvinde uran i Grønland. Såvel værket, som brændsel skal indkøbes i dyre domme fra udlandet. Og det er dyrt - for priserne her, er ikke belagt med told, moms, skat, og afgifter. Jeg tror, at det er omtrent ligeså billigt - og måske billigere - at importere A-kraft strømmen fra tyskland og Sverige.

Hvis Tyskland - og måske i fremtiden også Sverige - går bort fra atomkraft, så er det noget andet. Vi bør straks bygge et kæmpe A-kraftværk, tæt ved den tyske grænse, så vi kan sælge billigt strøm til Tyskland, frembragt på grønlandsk uran.

  • 0
  • 0

Hvor er fordelen, ved et atomkraftværk i Danmark? Vi kan jo importere strøm, lavet på atomkraftværker, i andre lande - ligesom vi allerede gør. Et atomkraftværk, er relativ dyrt for landet, med mindre vi begynder at selv udvinde uran i Grønland.

Brændslet er kun en mindre del af driftomkostningen. Den store post er kapitaludgifterne. Der er mange gode grunde til at have kernekraft i landet. Primært fordi det os der får byggeaktviteten og alle servicejobs. Sekundært kan vi stå som ejer på en stor del af kapciteten. Det er et aktiv der ikke kan flages ud af landet. Tertiært så vil de skabe et spin off på viden. Vi får brug for flere kloge folk, der kan sidde i velbetalte vidensjobs i statligt regi som regulatorisk myndighed.

Det er meget bedre at have kernekraftværkerne frem for møllerne. Husk det er opstillerlandet der betaler subsidierne til møllerne. Lad endelig tyskerne bøvle med det! Strømmen kommer jo med samme dynamik som ved vores egne møller. Altså ganske intermittent. Skal vi læreat optage overskuds-el fra egne møller, så kan vi også fra tyske.

Hvis møllestrømmen kommer her fra Tyskland, så kan vi ligeså godt bygge nogle subsidiefri kernekraftværker og lade dem løbende betale for deponi, dekommision og regulatorisk virksomhed.

  • 0
  • 0

Hvis tyskerne ikke mere ønsker A-kraft, og er villige til, at betale for vindmøllestrøm - så tror jeg sagtens, at det betaer sig, at sætte møller op, der kan forsyne tyskerne.

Men, hvis de vil aftage A-kraft strøm, så tror jeg også, at det betaler sig med et A-kraftværk tæt på grænsen. Så tabet i ledningerne, ikke er for stort. Et stort dansk A-kraftværk ved grænsen, og at tyskerne forbyder A-kraft i deres eget land - men ikke import af billig A-kraft strøm fra Danmark, vil være optimalt.

  • 0
  • 0

Hvis tyskerne ikke mere ønsker A-kraft, og er villige til, at betale for vindmøllestrøm - så tror jeg sagtens, at det betaer sig, at sætte møller op, der kan forsyne tyskerne.

Tyskerne vil ikke betale en skid for vindmøllestrøm. Når både de danske og nordtyske havmøller snurrer på en gang, så presses markedsprisen i bund, og det er opstillerlandets subsider der betaler mølleejerne. En dansk mølle der sælger strøm til dumpingspris koster danske forbrugere på PSOen, den nærliggende tyske mølle der sælger strøm til dumpingspris koster [b]ikke[/b] den den danske forbruger PSO.

Så lad tyskerne bøvle med mølleopsætningen.

  • 0
  • 0

En dansk mølle der sælger strøm til dumpingspris koster danske forbrugere på PSOen, den nærliggende tyske mølle der sælger strøm til dumpingspris koster ikke den den danske forbruger PSO.

Så lad tyskerne bøvle med mølleopsætningen.

Ja, det er jo ret præcis det man kan sige om akraft!

Forskellen er kun, at langt det meste af den overskydende vindkraft kan lagres i de skandinaviske magasiner, fordi disse er faldende om vinteren, hvor vindkraft leverer det meste af overskuddet.

Overskuddet af akraft, som altid vil ligge om sommeren, har vi ganske enkelt ingen steder at sende hen. I Skandinavien har man allerede rigeligt med overskydende akraft om sommeren, ligesom man har i alle de andre akraftlande omkring os, og de forsyner i forvejen alle deres nabolande, inklusiv Danmark med strøm til dumpingpris om sommeren.

I Tyskland kunne der måske opstå et eksportmarked om sommeren når de lukker deres akraft - hvis ikke det var fordi de ligeledes kommer til at importere masser af dumpet akraft fra alle deres naboer og via Nordsø-supergridden, samtidig med at de som bekendt installere enorme mængder solkraft.

  • 0
  • 0