Fukushima-kræftundersøgelse giver intet klart svar
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Fukushima-kræftundersøgelse giver intet klart svar

Illustration: MI Grafik

Det er godt at tage højde for bestemte kræftsygdommes udvikling over tid, før man som forsker sætter en kræftscreening i gang i befolkningen.

Det erkender forskere i Japan, der netop har offentliggjort resultaterne af en kræftundersøgelse blandt børn og unge efter et af historiens værste atomkraftulykker.

Forskerne har fundet flere tilfælde af kræft i skoldbruskkirtlen, end man normalt finder hos børn og unge. Men metodevalget kan i sig selv give en overdiagnosticering – ligesom det ikke er sandsynligt, at kræftsygdommen kunne have nået at udvikle sig hos patienterne på de få år, der var gået efter atomulykken. Normalt tager det 5-10 år, skriver forskerne i tidsskriftet JAMA Otolaryngol Head Neck Surg

Jordskælv startede kædereaktion

  1. marts 2011 satte et kraftigt jordskælv 130 km ud for Japans nordøstlige kyst gang i en kædereaktion. Skælvet udløstes en tsunami, der blandt andet ramte atomkraftværket Fukushima Daiichi, hvor tre reaktorer nedsmeltede, og hvor en eksplosion blæste taget af en af turbinebygningerne.

Læs også: Kontroversiel forskning: Kun få bør evakueres efter atomulykker

Befolkningen blev nødevakueret, og selv om strålingsniveauet blev anset for at være meget lavere end ved Tjernobyl-ulykken, blev befolkningen naturligvis meget bekymring for om især børn og unge havde øget risiko for at udvikle f.eks. skjoldbruskkræft.

Derfor har Fukushima Health Management Survey to gange inden for fem år efter ulykken undersøgt over 300.000 børn og unge med ultralydsscanning.

Overdiagnosticering?

Der blev fundet 187 børn og unge med kræft i skoldbruskkirtlen eller formodet kræft ud af de 324.301 børn og unge, der blev undersøgt, og som var under 18 år, da ulykken skete.

Man havde opdelt børnene i aldersgrupper med tre års interval for at se, om der kunne være forskel på de små børn og de unge voksne.

Det var tydeligt, at forekomsten steg med alderen. Tallene holdt man op mod det nationale cancerregister, og de viste op imod 50 procent flere tilfælde.

Læs også: Klumpfisk-robot kan have fundet atombrændsel i Fukushima-reaktor

Første screening fandt allerede sted mellem 2011-2013, hvor der var 116 tilfælde af kræft eller formodet kræft, mens der blev fundet 71 tilfælde af kræft eller formodet kræft i anden runde i 2014-2015.

Så spørgsmålet er, om stigning i skjoldbruskkirtlen blandt børn i Japan er relateret til atomkatastrofen? Eller om det skyldes overdiagnosticering, fordi man screener alle børn nær katastrofestedet, mens man normalt ikke screener børn og unge med ultralyd? For her ser man kræft samt andre ikke behandlingskrævende sygdomme?

Selv om undersøgelsen altså ikke giver et klart svar, mener forskerne dog, at befolkningsundersøgelsen har vist, at man kan benytte ultralydsscanning i store kohorte-undersøgelser.

Metoden skal dog bare sættes op en anden måde. Og man skal klart overveje risikoen for overdiagnosticering, der kan føre til unødvendig behandling af patienterne, skriver forskerne i deres konklusion.

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Artiklens undertitel overdriver/misfortolker resultaterne.
"Flere japanske børn og unge har fået skjoldbruskkræft efter ulykken på atomkraftværket i 2011."
Burde være "Japansk kohort studie med ultralyd konstaterer flere mulige tilfælde af skjoldbruskkræft. En sammenhæng med Fukushimaulykken er usandsynlig."

Fra den bagvedliggende artikel:
"Thus, an association between the large number of thyroid cancers detected and radiation exposure is thought to be very unlikely, in addition to the very low doses of radiation in the Fukushima nuclear power station accident. Although distributions of the radionuclides were affected by the physical state of each nuclide, by geographical features, by wind, and by rainfall, there was no pattern of association between the geographical dose distribution and the prevalence of thyroid cancer among the participants in the first round of screening. Furthermore, these findings are supported by pathologic features and the cancer driver mutation profile of these cases, which are markedly different from those of the cases seen after the Chernobyl nuclear power station accident but similar to those of low-risk, sporadic cases of adult thyroid cancer."

https://jamanetwork.com/journals/jamaotola...

  • 11
  • 5

Det fremgår klart at der ikke er fundet nogen sammenhæng mellem dosis eksponering og antallet af kræfttilfælde. Det skulle der jo helt sikkert være tale om hvis, der var noget at komme, efter. Det kunne Ingeniøren jo have skrevet, i stedet for at lade tingene svæve i det uvisse. Men det er jo også usikkert om solen står op i morgen, så fra, den synsvinkel er Ingeniørens gengivelse jo helt korrekt.

  • 7
  • 7

Det er naturligvis interessant af følge hvad Fukushima-katastrofen medførte.
Vi ser væk fra de næsten 20.000, der døde af tsunamien, det enenste, der interesserer er evt. skader fra de 3 atomkraftværker, der nedsmeltede.

Det er ganske naturligt, da man i årevis er blevet tudet ørene fulde af, at nedsmeltning er den ultimative katastrofe, der gør enorme landområder ubeboelige.
Det har man nu vist, er en fejlberegning.
Fukushima-ulykken er kun aktuel for atomkraftværker, der kan blive ramt af en tsunami. Det har man gjort efterfølgende, også i Tyskland, hvor risikoen for tsunamier er lig med 0 (nul). At man alligevel overså denne pointe og planlagde at udfase alle tyske a-værker kan allerede nu ses klart på Tysklands CO2-udslip, der er vokset ganske meget.
Det samme er Japans CO2-udslip, men de har ikke opgivet atomenergien, flere værker er sat igang igen.

Tjernobyl trækkes ret ofte frem som et skrækeksempel, hvorfor egentlig?
Det er da en kendsgerning, at hele den vestlige verden tilbage i 1968 advarede mod denne type, der som den eneste er overmodereret. Sovjetunionen vidste bedre, de fortsatte ufortrødent med at oprette mange RBMK-reaktorer, hvoraf en del skam er i fuld drift endnu!
Den vestlige verden har forlængst sagt nej til RBMK-reaktorer, det gør Rusland også når de sidste er faldet for aldersgrænsen. Men der er stadig mange i Rusland, der kan eksplodere hvis der tabes kølevand.

Det er da fint nok at så mange helst ser atomenergien udfaset, blot de tager ansvaret for den CO2-udvikling vi har set gennem ca. 40 år. Nu går de samme mennesker i breschen for at få atomenergien udfaset. At kontrastundersøgelser og PT-scannere så må udfases samtidigt ved de desværre ikke.
Men tillykke til a-modstanderne med det varmere klima, som klimaeksperter mener stammer fra det øgede CO2-indhold.

  • 6
  • 2

Vi ser væk fra de næsten 20.000, der døde af tsunamien, det enenste, der interesserer er evt. skader fra de 3 atomkraftværker, der nedsmeltede.

Den argumentation har en omend profan underholdningsværdi når det u-sammenlignelige alligevel sammenlignes.

Det er da fint nok at så mange helst ser atomenergien udfaset, blot de tager ansvaret for den CO2-udvikling vi har set gennem ca. 40 år.

Skal det forstås sådan at det kun er tilladt at vælge enten Akraft, eller olie?
Hvem der kunne ønske at brænde sojaskrå til energiformål er på forhånd dømt ude!

At kontrastundersøgelser og PT-scannere så må udfases samtidigt ved de desværre ikke.

Her levnes ikke plads til andet end betingelsesløs overgivelse.
Hvem ønsker vel både at fremstå som uvidende og samtidig skade sundhedsvæsnets mulighed for at diagnosticere alvorlige sygdomme.
Alt sammen naturligvis forudsat at det indledende postulat indeholder saglig validitet.

  • 0
  • 2

Meget betegnende så kan Ingeniørens redaktion stadig bruge ordet "Fukushima" i en overskrift flere år efter at omverdenen er kommet til fornuft!
Spørgsmålet er hvornår man mon indser det komiske i at kalde sig "teknologiens mediehus" samtidig med at man fortsætter med at excellere i grønpissernes vildfarelser?

  • 1
  • 1