Fugtskader, afgasning og manglende styrke: Ny letvægtsbeton volder problemer

En ny form for letvægtsbeton, der består af cement, polystyrenkugler og vand og går under navnet EPS-beton, anvendes i byggebranchen som isoleringsmateriale til blandt andet gulve, vægge og tage.

Men materialet kan medføre problemer, når det tages i brug, står det nu fast efter et møde i Det Stående Byggepanel. Til gulvbrug er det eksempelvis et problem, at EPS-betonen kan være for svag til at kunne klare eventuelle tryk. Det fortæller Tommy Bunch-Nielsen, der er direktør og rådgivende civilingeniør hos ingeniørfirmaet Bunch Bygningsfysik.

»Vi har tilfælde, hvor EPS-betonen er for svag til at bære gulvet, hvilke kan føre til skader. Derudover har der også været tilfælde, hvor gulvvarmeslanger sprang og opfugtede gulvet,« fortæller han.

Tommy Bunch-Nielsen har sammen med folk fra blandt andet brancheforeningen Træinformation og Statens Byggeforskningsinstitut deltaget i et møde hos Det Stående Byggepanel. Her har diverse parter fremlagt undersøgelser og eksempler på, at EPS-beton kan volde problemer.

Der findes ingen officielle tal for, hvor udbredt brugen af EPS-beton er, men Tommy Bunch-Nielsen vurderer, at det efterhånden bruges til ca. 100.000-200.000 kvadratmeters nyt byggeri om året.

Læs også: Villigheden til at betale for bæredygtigt byggeri vokser

Udover manglende styrke i betonen og risikoen for sprængte gulvvarmeslanger kan det også være problematisk at anvende EPS-betonen til tagterrasser og tage, fordi isoleringsmaterialet har svært ved at håndtere fugt, viser erfaringerne.

»Når EPS-betonen bruges til isolering af tage og tagterrasser, har vi også erfaret, at det bliver fyldt med vand, fordi det skal nå at hærde, inden man laver taget færdigt. Hvis det så bliver regnvejr i mellemtiden, bliver betonen fyldt med vand, og så kan man ikke få det tørret ud igen,« siger Tommy Bunch-Nielsen.

Derfor er der risiko for fugtskader og skimmelsvamp, hvis tagbyggeriet ikke er i komplet læ for eventuel regn under byggeriet. På Niels Bohr Institutet i København havde man benyttet sig af EPS-beton og var senere hen nødt til at skovle flere tusinde kvadratmeter EPS-beton af, fordi betonen blev fyldt med vand undervejs i byggeriet.

Mangel på anvisninger

EPS-betonen er relativt ny, og der er ikke implementeret officielle regler eller anvisninger for brugen af isoleringsmaterialet, og det kan gøre brugen af EPS-betonen risikabel. Det vurderer Tommy Bunch-Nielsen.

»I dag er det overladt til leverandøren at fastsætte kravene. Derefter står entreprenører og rådgivere med øget ansvar, fordi de vælger et nyt og udokumenteret materiale, som der ikke er nogen regler for,« siger Tommy Bunch-Nielsen.

Og derfor kan det få konsekvenser, at man fortsat benytter sig af EPS-betonen uden at have defineret sammenhængende regler og uden at have tilstrækkelig dokumentation for, hvordan betonen fungerer.

»Vi skal være forsigtige med, at vi ikke får et materiale, der breder sig i hele bygninger, uden at vi helt har styr på, hvad det skal kunne, og hvad reglerne skal være for det,« siger Tommy Bunch-Nielsen.

Læs også: Usynlig revolution skal gøre grå beton grønnere

Pentangas i boligbyggeri

På mødet hos Det Stående Byggepanel blev deltagerne orienteret om et tilfælde, hvor EPS-betonen blev benyttet i store tykkelser til at udfylde vægge i en boligbygning. Når EPS-betonen hærder, frigiver den varme, og i tilfælde af store tykkelser, kan den frigivne varme blive et problem.

»Vi har set et enkelt tilfælde, hvor man har brugt EPS-beton til udfyldning af vægge, hvor der blev udviklet så meget varme, at polystyrenen i materialet begyndte at afgive pentan og andre gasser, som kan påvirke indeklimaet,« siger Tommy Bunch-Nielsen.

Den afgivne pentangas var i denne sag skyld i, at beboerne i en af bygningens lejligheder var tvunget til at flytte ud grundet indeklimaproblemer.