Fugtskader, afgasning og manglende styrke: Ny letvægtsbeton volder problemer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fugtskader, afgasning og manglende styrke: Ny letvægtsbeton volder problemer

Niels Bohr Instituttet i København er blandt de byggerier, der har haft problemer med EPS-beton. Her måtte man skovle flere tusinde kvadratmeter EPS-beton af, fordi betonen blev fyldt med vand undervejs i byggeriet. Illustration: Bjørn Godske

En ny form for letvægtsbeton, der består af cement, polystyrenkugler og vand og går under navnet EPS-beton, anvendes i byggebranchen som isoleringsmateriale til blandt andet gulve, vægge og tage.

Men materialet kan medføre problemer, når det tages i brug, står det nu fast efter et møde i Det Stående Byggepanel. Til gulvbrug er det eksempelvis et problem, at EPS-betonen kan være for svag til at kunne klare eventuelle tryk. Det fortæller Tommy Bunch-Nielsen, der er direktør og rådgivende civilingeniør hos ingeniørfirmaet Bunch Bygningsfysik.

»Vi har tilfælde, hvor EPS-betonen er for svag til at bære gulvet, hvilke kan føre til skader. Derudover har der også været tilfælde, hvor gulvvarmeslanger sprang og opfugtede gulvet,« fortæller han.

Tommy Bunch-Nielsen har sammen med folk fra blandt andet brancheforeningen Træinformation og Statens Byggeforskningsinstitut deltaget i et møde hos Det Stående Byggepanel. Her har diverse parter fremlagt undersøgelser og eksempler på, at EPS-beton kan volde problemer.

Der findes ingen officielle tal for, hvor udbredt brugen af EPS-beton er, men Tommy Bunch-Nielsen vurderer, at det efterhånden bruges til ca. 100.000-200.000 kvadratmeters nyt byggeri om året.

Læs også: Villigheden til at betale for bæredygtigt byggeri vokser

Udover manglende styrke i betonen og risikoen for sprængte gulvvarmeslanger kan det også være problematisk at anvende EPS-betonen til tagterrasser og tage, fordi isoleringsmaterialet har svært ved at håndtere fugt, viser erfaringerne.

»Når EPS-betonen bruges til isolering af tage og tagterrasser, har vi også erfaret, at det bliver fyldt med vand, fordi det skal nå at hærde, inden man laver taget færdigt. Hvis det så bliver regnvejr i mellemtiden, bliver betonen fyldt med vand, og så kan man ikke få det tørret ud igen,« siger Tommy Bunch-Nielsen.

Derfor er der risiko for fugtskader og skimmelsvamp, hvis tagbyggeriet ikke er i komplet læ for eventuel regn under byggeriet. På Niels Bohr Institutet i København havde man benyttet sig af EPS-beton og var senere hen nødt til at skovle flere tusinde kvadratmeter EPS-beton af, fordi betonen blev fyldt med vand undervejs i byggeriet.

Mangel på anvisninger

EPS-betonen er relativt ny, og der er ikke implementeret officielle regler eller anvisninger for brugen af isoleringsmaterialet, og det kan gøre brugen af EPS-betonen risikabel. Det vurderer Tommy Bunch-Nielsen.

»I dag er det overladt til leverandøren at fastsætte kravene. Derefter står entreprenører og rådgivere med øget ansvar, fordi de vælger et nyt og udokumenteret materiale, som der ikke er nogen regler for,« siger Tommy Bunch-Nielsen.

Og derfor kan det få konsekvenser, at man fortsat benytter sig af EPS-betonen uden at have defineret sammenhængende regler og uden at have tilstrækkelig dokumentation for, hvordan betonen fungerer.

»Vi skal være forsigtige med, at vi ikke får et materiale, der breder sig i hele bygninger, uden at vi helt har styr på, hvad det skal kunne, og hvad reglerne skal være for det,« siger Tommy Bunch-Nielsen.

Læs også: Usynlig revolution skal gøre grå beton grønnere

Pentangas i boligbyggeri

På mødet hos Det Stående Byggepanel blev deltagerne orienteret om et tilfælde, hvor EPS-betonen blev benyttet i store tykkelser til at udfylde vægge i en boligbygning. Når EPS-betonen hærder, frigiver den varme, og i tilfælde af store tykkelser, kan den frigivne varme blive et problem.

»Vi har set et enkelt tilfælde, hvor man har brugt EPS-beton til udfyldning af vægge, hvor der blev udviklet så meget varme, at polystyrenen i materialet begyndte at afgive pentan og andre gasser, som kan påvirke indeklimaet,« siger Tommy Bunch-Nielsen.

Den afgivne pentangas var i denne sag skyld i, at beboerne i en af bygningens lejligheder var tvunget til at flytte ud grundet indeklimaproblemer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ting skal helst være gennemtested før det tages i brug, ikke bare en overfladisk test, det er derfor jeg frygter højhuse af træ, fordi der aldrig har været en storstilet test, men kun nogle små utilstrækkelige test.

Synes jeg husker noget om nogle fugtfangere der kostede industrien millioner hvis ikke milliader for ca 5 år siden?

  • 3
  • 2

Træ højhuse behøver man ikke at være bange for. Det er udelukkende et spørgsmål om at lave beregningerne, så det er eftervist at konstruktionerne holder. I tilfældet med EPS beton, er det der sker jo noget man ikke umiddelbart kan dokumentere ved beregning - men er noget man erfarer. Så for at undgå disse problemer er man overladt til sund fornuft og de erfaringer der så er gjort.

  • 2
  • 0

For en god ordens skyld vil jeg gerne påpege, at billedet i toppen af artiklen er taget under støbning af (en af) bundpladen(erne) til Niels Bohr bygningen. Betonleverandøren er Unicon, men der blev IKKE brugt EPS-beton til bundpladen. Så vidt jeg ved, har Unicon ikke leveret EPS-beton til Niels Bohr byggeriet, og har således ikke nogen relation til problemstillingen i artiklen

  • 3
  • 0

Træ højhuse behøver man ikke at være bange for. Det er udelukkende et spørgsmål om at lave beregningerne, så det er eftervist at konstruktionerne holder. I tilfældet med EPS beton, er det der sker jo noget man ikke umiddelbart kan dokumentere ved beregning - men er noget man erfarer. Så for at undgå disse problemer er man overladt til sund fornuft og de erfaringer der så er gjort.

Nej M16 riflen var et briliant mesterstykke på tegnebordet, men så da det kom ud i feldten så blev det kaldt "svinet" for det jammede hele tiden, pga de komponenter det var lavet af rustede nemt, kun da disse komponenter blev udskiftet blev det et prægtstykke, og det formidable våben vi kender i dag.

Hvad der er godt på tegnebrættet er ikke altid godt i virkeligheden, man overser ofte en mindre detalje, og folk gennem tiderne har altid været for selvsikre i deres sag.

Bare tag en sag som "planlagt udløbstid" der har jeg fået minus 17
https://ing.dk/artikel/stroemper-nylon-gar...

Men ing.dk har for 2 år inden bragt en artikel om "planlagt udløbstid", så en godt bevis på hvor dårligt oplyst folk er, selv hvis de har fri adgang til informationen. Jeg kom med eksempler på glødepærer der kun holdte ca 2000 timer, men glødepærer kan sagtens holde meget mere og der er tilmed en pærer der har holdt i over 100 år.
https://ing.dk/artikel/opgoer-paa-vej-med-...

Så selv meget intelligente folk lever i skepsis og kan ikke medtage simple abstrakte og ukendte variabler i deres beregninger, så det i sidste ende bliver meget farligt.

  • 0
  • 2

Træ højhuse behøver man ikke at være bange for. Det er udelukkende et spørgsmål om at lave beregningerne, så det er eftervist at konstruktionerne holder. I tilfældet med EPS beton, er det der sker jo noget man ikke umiddelbart kan dokumentere ved beregning - men er noget man erfarer. Så for at undgå disse problemer er man overladt til sund fornuft og de erfaringer der så er gjort.

Nej M16 riflen var et briliant mesterstykke på tegnebordet, men så da det kom ud i feldten så blev det kaldt "svinet" for det jammede hele tiden, pga de komponenter det var lavet af rustede nemt, kun da disse komponenter blev udskiftet blev det et prægtstykke, og det formidable våben vi kender i dag.

Jeg tror nu roligt du kan slappe af med træbyggede højhuse. Så længe man gør som man plejer. De eksempler du trækker frem er hvor der er brugt nye teknikker/materialer/teknologier. Her er erfaringen på lang sigt ikke på et ordentligt niveau, fordi man ikke har testet, eller ikke har kunnet forudse hvad det var man skulle teste for.
https://604now.com/kinsol-trestle-tallest-... er et eksempel på en endog meget høj trækonstruktion.
nej, fejl opstår ikke nødvendigvis fordi man bygger større, så længe man ved hvordan man skal regne på styrken.
Wasa var et eksempel på at man skalerede op uden helt at forstå de involverede kræfter.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten