Fugtramte svenske husejere vinder milliarderstatning i højesteret

Thi kendes for ret; Myresjöhus har handlet særdeles uagtsomt, da det svenske byggefirma opførte mellem 15.000-30.000 huse med en billig byggemetode, der tillader fugt at trænge ind i bygningen og forårsage svære fugtskader.

Det skriver byggvarlden.se.

Efter først at have vundet sagen i distriktsretten og derefter tabt sagen hos appeldomstolen, har de svenske husejere endelig vundet sagen i højesteret.

Dermed kan Myresjöhus og en række andre byggefirmaer, der har benyttet metoden, se frem til en tocifret milliardregning, hvis de mange kunder vælger at søge erstatning eller helt tilbagerulle deres huskøb.

De mange fugtskader er i op til 55 procent af tilfældene så omfattende, at hele gavle må skiftes ud, og det kan løbe op i omegnen af 400.000 kroner - pr. gavl.

Dommen overrasker administrerende direktør i Myresjöhus Joakim Henriksson:

»Dommen i højesteretten betyder, at vi ikke længere kan stole på godkendelser,« siger Joakim Henriksson, der mener, at dommen sår 'alvorlig tvivl' om byggebranchens forpligtelser i forhold til selv at undersøge i forvejen godkendte byggemetoder.

Metode var godkendt

Metoden var nemlig godkendt, og de byggefirmaer, der tilsammen har opført et sted mellem 110.000-160.000 huse med den tvivlsomme metode, har derfor ikke som udgangspunkt handlet mod loven.

Efterhånden har flere og flere vidner dog meldt sig og sammen skabt det indtryk i højesteretten, at Myresjöhus burde have vidst, at den pågældende byggemetode var kritisabel. Blandt andet hævder en nu pensioneret skadestaksator at have været på kurser allerede inden år 2007, hvor fugtskaderne begyndte at vise sig rundt omkring.

Metoden går groft sagt ud på at undlade at have et ventilationslag mellem gavlens yderste lag og resten af konstruktionen. Manglen på samme stiller enormt høje krav til fugttætheden af det yderste lag, idet den mindste fugt, der trænger igennem, vil komme i berøring med resten af konstruktionen.

Det skulle da også vise sig, at man i rigtig mange tilfælde ikke kan opnå den påkrævede fugttæthed, og det er her, mareridtet begynder for de mange boligejere, der i løbet af kort tid står med et splinternyt hus fyldt med skimmelsvamp og rådskader.

Godkendelse er ikke blankocheck

I dommen står, at godkendelsen i sig selv ikke er nok til ukritisk at opføre de mange huse uden at efterprøve metoden. Der står desuden, at virksomhederne ikke har truffet de fornødne forholdsregler for at fastslå facadekonstruktionens holdbarhed, før metoden blev anvendt.

I forbindelse med den første dom i distrikstretten skrev chefjurist Ulf Stenberg fra Villaägarnas Riksförbund i en pressemeddelelse:

'Uanset, hvad højesteret kommer frem til med hensyn til erstatningsansvaret, vil byggebranchen formodentlig blive tvunget til at tænke sig bedre om, inden de bringer en ny tvivlsom byggemetode på markedet.'

I Danmark har man ikke i samme omfang opført huse med uventilerede træfacader, selvom Statens Byggeforskningsinstitut i 2010 fastslog, at det var muligt, hvis facaderne blev gjort helt tætte mod fugtindtrængning.