Fugleinfluenza giver Parkinsons og Alzheimers

Selv om man overlever den stærkt sygdomsfremkaldende H5N1-fugleinfluenza-virus, som er en af de største influenzaepidemitrusler lige nu, kan man ende med eftervirkninger i form af blandt andet Parkinsons eller Alzheimers syge.

Det viser ny amerikansk forskning, der er blevet præsenteret i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.

Forskerne har som de første undersøgt infektionens neurologiske langtidseffekt på overlevende.

Det viser sig, at dyr inficeret med H5N1-virus har udvist akutte neurologiske tegn i form af alt fra mild hjernebetændelse over motoriske forstyrrelser til koma.

Ved at bruge en mus, der kan inficeres med H5N1-virus, har forskerne vist, at virussen bevæger sig fra det perifere nervesystem ind til det centrale nervesystem til højere niveauer af neuroaksen.

I delene, der er inficeret med H5N1-virus, observerede forskerne aktivering af mikroglia (støtteceller i centralnervesystemet), fosforylering af proteinet alfa-synuclein, der forbindes med Parkinson, samt såkaldt klumpning af proteiner, der fortsætter, længe efter infektionen er væk.

Forskerne observerede også et signifikant tab af de neuroner, der står bag produktionen af dopamin, 60 dage efter infektionen. Og Parkinsons sygdom skyldes mangel på dopamin.

Resultaterne peger i retning af, at pandemisk sygdomsfremkaldende H5N1 eller andre lignende influenzavira kan være skyld i problemer med proteinklumpning i centralnervesystemet, der blandt andet kan lede til Parkinsons og Alzheimers.

Af de 433 kendte H5N1-tilfælde i mennesker, der havde været, da tidsskriftsartiklen blev skrevet, er 61 procent endt med dødsfald.

H5N1 skal ikke forveksles med H1N1, som hærger rundt omkring i verden nu, men hvis symptomer er langt mildere.

Dokumentation

Artiklen i PNAS

Emner : Sygdomme