Fugleflugtslinjen vil aflaste Storebæltsoverfarten

Man kan godt begræde udviklingen, men det ville ikke holde et halvt år, så glem det bare og forhold jer til nutiden.

Jeg kunne have citeret alt hvad Erik Lyngsø-Petersen skriver for jeg er enig med ham om det hele, men 'klynkerne' (som mange sikkert synes at jeg selv hører til!) forstår ikke at det meget handler om at den sproglige stilistik forandres over tid. Det er ikke kun i fagblade som Ingeniøren, men alt det der skrives, også den såkladte 'skønlitteratur'. Jeg læste med glæde skønlitterære bøger i 1950'erne og et par årtier frem, men efter 1970 har sproget, altså i MINE øjne, mistet sin elegance. Sproget er blevet 'staccato', uden bisætninger som fører budskabet i teksten videre fra den ene sætning til den anden. Der er undtagelser, fx Paul Auster, men tekster af alle slags, bøger, aviser, tekniske rapporter, ja tilmed domstolenes domme har en anden stilistik som tilsyneladende tilfredsstiller mange af dagens yngre læsere meget mere end mig. Det samme gælder i øvrigt ætermedier. I gamle dage kunne man i Statsradiofonien nyde en velartikuleret skuespiller læse et kapitel fra en roman af en kendt forfatter. I dag hører man kun evigt trættende 'collager' med ti sekunders musik eller 'hændelsesbrus' for hver gang nogen har præsteret en staccato-sætning!

John Larsson

Eksponeringen af de gamle ingeniørtidsskrifter i 'Tidsmaskinen' fremkalder engang imellem kommentarer fra læsere, der længes efter gamle dage, dengang ingeniørtidsskrifter blev skrevet af ingeniører og hvor alle artikler var saglige og uden journalistisk popularisering og sensationsmageri. Det er også sket i denne tråd og provokerer mig til en historisk udredning.

Kritikere af nutidens Ingeniøren bør betænke, hvorfor Dansk Ingeniørforening startede tabloidbladet 'Ingeniørens Ugeblad' i 1958 og lukkede A4-tidsskriftet 'Ingeniøren' i 1966. Nemlig af samme grund, som Ingeniør-Sammenslutningens A4-tidsskrift 'Ingeniør & Bygningsvæsen' ændredes til et aktuelt nyhedsblad i tabloid-format nogle år senere.

Sagen er, at de fine gamle ingeniørtidsskifter, hvor ingeniører skrev for ingeniører, og som alle nu kan læse i digitaliseret form i 'Ingeniørernes Danmarkshistorie', simpelthen døde af mangel på læsere.

Årsagen var ikke kun det forhold, som Poul-Henning Kamp beskriver her i tråden. Sagen er, at disse tidskrifters oprindelige koncept var baseret på en langt simplere teknologisk verden, hvor de oprindelige fire basale ingeniørretninger - B, M, K og E - hver for sig havde læsere nok indenfor deres fagspecialer til at bære udgivelsen. Desuden var omkostningerne til tryk og distribution langt mindre end i dag, også med inflationen taget i betragtning.

Op gennem 1950'erne og 60'erne skete der nogle afgørende forandringer. Fagspecialerne opløste sig i hundredevis af 'underspecialer', så et enkelt ingeniørtidsskrift ikke havde mulighed for at dække mangfoldigheden med tidligere tiders specialiserede artikler. Desuden gjorde underholdningsindustriens udvikling, herunder tv, efterhånden konkurrencen om læsernes tid benhård, så også ingeniørtidskrifter måtte erkende, at de befandt sig i et hjørne af 'underholdningsindustrien', hvis de ville overleve.

De gamle tidsskrifter kunne ikke rumme de nye specialer og kunne ikke praktisere den journalistiske tværfaglighed, som blev nødvendig for at fastholde læserinteressen. De mistede derfor læsere - og af samme grund også annonceindtægter, og det samme ville ske idag, hvis nutidens tabloide Ingeniøren, sådan som nogle læsere drømmer om her i tråden, vendte tilbage til det gamle koncept. Man kan godt begræde udviklingen, men det ville ikke holde et halvt år, så glem det bare og forhold jer til nutiden.

I øvrigt er megen af kritikken for manglende faglighed uretfærdig. Vi har styrket videnskabsstoffet betydeligt og papirudgaven behandler en række ingeniørmæssige emner særdeles grundigt - men også tværfagligt, for det kræver vore fagligt højt specialiserede læsere - mens de helt aktuelle tekniske nyheder bringes på vores netudgave.

Men hvis I vil have nørdede artikler skrevet af nørder, så er der i øvrigt i dag mange andre muligheder. IT-udviklingen har således gjort det muligt for 'Teknologiens Mediehus' at starte en række specialiserede udgivelser på nettet, som hver for sig kan siges at praktisere den gamle model ved at gå i dybden på relativt specialiserede fagområder. Men det er en anden historie.
Venlig hilsen Erik Lyngsø-Petersen Redaktør (og ingeniør), har været med i udviklingen på bladområdet siden 1969, først som freelance fagmedarbejder på det daværende 'Ingeniørens Ugeblad' og derefter ansat på redaktionen året efter..

Godt eksempel Lasse. Ja så var det måske en ide (hvis Ingeniøren altså vil ha det) at man i en fin forside reklame skrev at man var interesseret i Ingeniør skrevne artikler.

I "de gode gamle dage" var den slags artikler leveret af ingeniører uden for huset og mange organisationer, ikke mindst de offentlige myndigheder, så det som en helt naturlig ting at en af deres ældre og erfarne medarbejdere brugte en uge eller flere på at skrive en artikel til Ingeniøren om hvad man havde gang i.

De skriver gerne til andre medier, så hvorfor ikke Ingeniøren?

Eksempelvis: https://www.trafikogveje.dk/

Uden at være ingeniør - men blot en interesseret læser med naturvidenskabelig indgangsvinkel - så var min første tanke præcis den, Thorleif Bundgård også reflekterer over. Det kan godt være 64 sider detaljeret ingeniørgennemgang er voldsomt meget, men hold op hvor er det i skærende kontrast til nutidens "man-skal-helst-kunne-læse-det-på-2-minutter" tilgang. Lad os komme tilbage til detaljerne.

Læs så disse vidunderlige sider (Som vi ser i mange af de gamle numre). Ja sådan burde artikler i Ingeniøren stadig være hvis det stod til mig.

Så må du starte med at ændre dansk virksomhedskultur.

I "de gode gamle dage" var den slags artikler leveret af ingeniører uden for huset og mange organisationer, ikke mindst de offentlige myndigheder, så det som en helt naturlig ting at en af deres ældre og erfarne medarbejdere brugte en uge eller flere på at skrive en artikel til Ingeniøren om hvad man havde gang i.

"byline" på de første tre artiker er:

Banechef, civilingeniør Sv. Thorning Christensen

Vejdirektør K. Bang

Kgl. Kommissarius Thomas Therndrup

Og sådan fortsætter det hele vejen igennem dette temanummer.

Når man læser denne artikel fra 1963, så vidner det om hvor overfladisk og mange gange intetsigende vores nuværende fagblad er. Prøv engang selv at sammenligne. I de nyeste numre af Ingeniøren er der meget tekst, men det meste er korte sentenser og personers udtalelser - kun få artikler er større end 1½ side - og meget er uden reel substans. Læs så disse vidunderlige sider (Som vi ser i mange af de gamle numre). Ja sådan burde artikler i Ingeniøren stadig være hvis det stod til mig. - Informative og uden forsøg på at skrive det så enhver tilfældig borger kan læse det på 2 minutter. Her er "viden" der deles. Selv er jeg E-Ing. men disse vidunderlige tekster har allerede forøget min viden om andre temaer betragteligt.

Kære journalister, Kære ansvarshavende. Vil i ikke tage dette emne seriøst op. ?Hvorfor skal artikler idag være på niveau med illustreret videnskab. ?Ingeniøren læses af fagfolk - hvorfor ikke genindføre at artiklerne skrives 'af' ingeniører 'til' Ingeniører. ?

38000000 kroner fra 1963 svarer til 426919614 kroner fra 2017.

https://www.thuejk.dk/inflation.html

...de der 38 mill. hvad er det i dagens mønt - bare for at få lidt perspektiv ?