Frysetørret medicin kan hjælpe astronauter langt hjemmefra
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Frysetørret medicin kan hjælpe astronauter langt hjemmefra

Illustration: Utah Genome Project

En ny teknik til at frysetørre og sammenpresse molekyler til pellets skal gøre det nemmere at opbevare og have medicin, hvor der er brug for det, skriver Science Daily.

Det er et modulært system, som kan udvides og programmeres til at blive til det, du har brug for, der hvor du har brug for det, siger James Collins fra Massachusetts Institute of Technology.

Teknikken til at lave pellets med snesevis af enzymer og andre molekyler fra celler gør, at pelletsene kan opbevares i en længere periode ved stuetemperatur. Når man tilfører vand og frysetørret dna, begynder se at producere proteiner, som er kodet med bestemt dna.

Disse pellets er nogle få millimeter i diameter og kan nemt bæres af soldater, astronauter eller sundhedspersonale, som arbejder i fjerntliggende områder.

Kan både diagnosticere og behandle

Mange har før programmeret celler inden for syntetisk biologi til at virke på mange forskellige måder, de ikke normalt gør. For eksempel til at producere medicin eller biobrændsel. De seneste år har Collins bevist, at denne form for omprogrammering af cellerne også kan gøres uden at bruge hele cellen, men ved kun at udvinde de nødvendige cellebestanddele og frysetørre dem på papir eller andre materialer.

Udvindingerne indeholder mange enzymer, dna, RNA, ribosomer og andre molekylære 'maskiner', som kan omdanne sig til det, de skal bruges til, siger Collins.

Det nye studium viser, at forskerne kan tage papiret ud af ligningen. De frysetørrer simpelthen bare ekstraktet til pellet-form, som kan forblive stabile i mindst et år. For at aktivere proteinproduktionen skal der tilføres vand for at rehydrere disse pellets. Sammen med frysetørret dna, som er kodet til det ønskede protein, får man hurtigt den nødvendige medicin.

Denne tilgang kan være brugbar både til at lave en lang række af forskellige produkter inden for medicin og til molekyler, der kan bruges til at diagnosticere sygdomme. Forskerne har konkret både lavet små proteiner, der kan bruges i en vaccine mod difteri, samt antimikrobielle peptider, hvor der er potentiale til at bekæmpe bakterieinfektioner.

Til diagnostisk anvendelse bruger forskerne også pelletsene til at producere forskellige typer af antistoffer, inklusive et, der kan konstatere bakterien Clostridium difficile, som kan forårsage slem inflammation i tarmene.

Stuetemperatur er fint

Denne tilgang kan vise sig nemmere end at bruge levende celler til at lave biofarmaceutiske produkter, fordi de frysetørrede komponenter er nemme at opbevare og transportere - og de har ikke brug for at blive holdt kolde.

Det betyder, at det vil blive muligt at få medicin ud i områder, hvor det ikke er muligt på nuværende tidspunkt, for eksempel i ulande eller for vandrere og atleter, der bevæger sig over lange strækninger. Det er endda noget, man kan opbevare bag i bilen som en slags udvidet førstehjælpskasse.

En dag vil det måske også kunne tilføjes til bandager, som en slags 'smart-bandage', der kan spore en infektion og derefter begynde at producere det passende antimikrobielle peptid til at behandle infektionen, mener Collins.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først