Fryseteknologi skal lette rensning af forurenet lerjord
En ny teknologi med navnet Cryorem kan måske lave helt om på, hvordan man renser forurenede lerjordsgrunde. Teknologien testes for tiden på en grund i Ballerup, og hvis det går som forventet, vil metoden både være billigere og mere bæredygtig end alternativerne.
Klorerede opløsningsmidler kan nedbrydes ved biologiske og kemiske processer, men i lerjord er det svært at opnå kontakt mellem forureningen og de midler, man prøver at fjerne den med.
Hvor man i dag enten varmer lerjorden op eller slet og ret graver den helt væk, når den skal renses, er tricket i den nye teknologi at nedfryse jorden og samtidig tilsætte en række bakterier eller kemiske stoffer, der nedbryder forureningen.
Aktiverer naturlig sugeeffekt
Når jorden fryses, bindes fugten, der hvor man fryser jorden, hvilket danner islinser. Fortsætter man med at fryse, vil islinserne vokse ved at trække fugt ud af den omkringliggende jord.
Artiklen fortsætter efter grafikken
»Ved at tilføre vand med reaktanter i den ufrosne del, vil dette blive suget igennem det forurenede område og hen mod området, hvor der fryses. Herved fordeles kemikalier eller bakterier i det forurenede område,« siger Claus Kjøller, afdelingschef på forskningsinstitutionen Geus.
En af fordelene ved denne teknologi er, at der ikke er noget affald, der skal op af jorden, og der er således ikke nogen efterbehandling af forurenende dampe fra kogning eller af jord fra udgravninger.
Store fremtidsperspektiver
Teknologien er stadig i udviklingsfasen, men de involverede parter har stor tiltro til projektet og ser samtidig et enormt potentiale i kommercialiseringen.
»Det er en ny teknologi, og den er relativt nem at tilgå. Inden for en overskuelig fremtid på to til tre år får vi en afklaring på, om det virker i større jorddybder og større områder,« siger Peter Høngaard, direktør for Innovationsfonden, der har investeret 5 mio. kr. i projektet.
Innovationsfonden ser et stort forretningspotentiale i teknologien, da forurenet lerjord ikke kun er et samfundsproblem i Danmark.
»Man behøver faktisk ikke at tage længere væk end til Ruhrdistriktet, hvor jorden er totalt forurenet. Hvis vi i Danmark synes, at vi har problemer, så er det peanuts i forhold til, hvad de har i andre lande, hvor der har været tung industri i mange år,« forklarer Peter Høngaard.
Også projektpartneren Region Hovedstaden ser et stort potentiale. Chefkonsulent Nina Tuxen forklarer, at det økonomiske perspektiv har været en afgørende faktor.
Med de eksisterende teknologier koster det mellem 10 og 15 mio. kr. at rense en grund på typisk 1.000-5.000 kubikmeter forurenet jord. Med den nye teknologi anslås det, at der kan spares op til 50 procent.
I Danmark antages det, at der er omkring 1.500 forurenede grunde, heraf ca. 1.300 i Region Hovedstaden.
»Vi har store forhåbninger til teknologien. Det er en idé, vi har arbejdet med nogle år, og vi har allerede brugt en del penge på indledende forsøg for at få bevis for, at teknologien virker,« siger Nina Tuxen.
At teknologien udvikles i et bredt samarbejde med en række væsentlige aktører, har været meget vigtigt for Region Hovedstaden, da det medvirker til at sikre en direkte implementering i Danmark og mulighed for eksport af teknikken for danske virksomheder.
Patent på teknologien
Det antages, at der alene i USA er et potentielt marked på op til 750 mia. kroner. Alle de involverede parter håber på, at der kan komme et lille eksporteventyr ud af det, og teknologien er derfor også blevet patenteret.
»Målet er, at vi om fire år – når projektet afsluttes – står med en plan for, hvordan vi skal komme på markedet med det her,« siger Claus Kjøller og tilføjer:
»Det helt store marked ligger i USA, men der er også et europæisk marked, der er interessant. Lande som Tyskland, Holland og Polen er meget interessante.«
Projektet er et samarbejde mellem Geus, Region Hovedstaden, Geo Orbicon og entreprenøren Frisesdahl. Derudover er Innovationsfonden gået ind i projektet og har støttet det økonomisk.
