Frygter mere dioxin: Naturfredningsforening klager over afbrænding af gamle bilrester
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Frygter mere dioxin: Naturfredningsforening klager over afbrænding af gamle bilrester

Roskildes karakteristiske forbrændingsanlæg vil gerne brænde mere schredderaffald af. Illustration: Sanne Wittrup

Når danske affaldsforbrændingsanlæg i stigende grad brænder schredderaffald af, risikerer det at forurene naturen endnu mere med et af verdens giftigste stoffer, dioxin.

Det mener Danmarks Naturfredningsforening.

Schredderaffald er plast, tekstil og gummi fra neddelt produktionsaffald, og det består blandt andet af gamle, neddelte biler. Den del af affaldet, som ryger i forbrændingsovnene, består blandt andet af plastdelene. Tidligere har schredderaffald været klassificeret som farligt affald, der kun måtte brændes af på særlige anlæg, f.eks. Fortum (det tidligere Kommunekemi), men den klassifikation er blevet ændret.

Nu har en stribe almindelige forbrændingsanlæg søgt og fået Miljøstyrelsens tilladelse til at brænde en del af schredderaffaldet af. Men problemet er ifølge Danmarks Naturfredningsforening, at der langtfra er tale om ren plast.

Affaldsdelene indeholder blandt andet flammehæmmere og ikke mindst PCB, i sig selv også en af de farligste miljøgifte i verden og kemisk beslægtet med dioxin. Og mange af de andre kemiske bestanddele risikerer at udvikle dioxin under afbrænding, når det ikke sker ved de 1.100 grader, som er krævet ved farligt affald.

Læs også: Nordsjællands affaldsforbrænding står bag årelang forurening med et af verdens mest giftige stoffer

Senest har Danmarks Naturfredningsforening – endnu en gang – klaget over Miljøstyrelsens tilladelse til, at Roskildes affaldsselskab, Argo (tidligere Kara/Noveren), afbrænder både schredderaffald og metalbelastet træ.

Endnu ingen klager er realitetsbehandlet

Foreningen klagede allerede i 2016, da Roskilde-selskabet for første gang fik en midlertidig tilladelse til at afbrænde schredderaffald. Men Natur- og Miljøklagenævnet, som det hed dengang, nåede ikke at færdigbehandle klagen, inden tilladelsen var udløbet, og derfor blev den sendt ubehandlet tilbage.

Sådan er det ifølge ph.d. Jens Peter Mortensen fra Naturfredningsforeningen gået alle de gange, han har forsøgt at klage over tilladelserne. Ingen af klagerne er blevet realitetsbehandlet.

Derfor beder han i sin seneste klage om, at Miljø- og Fødevareklagenævnet, som det hedder i dag, giver klagen opsættende virkning.

»Danmarks Naturfredningsforening finder det stærkt utilfredsstillende, at klager med en tidsfrist ikke bliver behandlet pga. for lang sagsbehandlingstid,« skriver han bl.a. i klagen.

Læs også: Forslag sænker markant grænsen for dioxiner i mad

»Derudover omhandler forbrænding af shredderaffald og udledning af dioxin, der er en af verdens 12 værste miljøgifte, et så alvorligt problem, at klagen bør have opsættende virkning.«

Hørsholm-sag viser, at dioxin-rensning er svær at styre

I klagen understreger Jens Peter Mortensen, at Miljøstyrelsen »ikke har vurderet tilstanden for belastning med dioxin i Danmark« i forbindelse med tilladelsen.

Han henviser også til sagen fra Hørsholm, hvor forbrændingsanlægget Norfors i tre ud af de seneste fem år har overskredet grænseværdien for udledning af dioxin.

Sagen viser, at det er vanskeligt for affaldsforbrændingerne at styre røgrensningen for dioxin, mener Jens Peter Mortensen. Doseringen af for eksempel aktivt kul kan variere meget, afhængigt af hvilken type affald der bliver brændt af.

Læs også: For meget dioxin: Nordsjællands affaldsforbrænding har skiftet dele af utæt filter

»Under 12 timers måling hvert halve år er alt for lidt«

Desuden finder han det groft utilstrækkeligt, når Miljøstyrelsen kun kræver, at dioxin-målingerne sker tre gange a en times varighed to til fire gange året.

»Det giver en årlig kontrolperiode på 6-12 timer på et anlæg, der skal køre over 8.000 timer om året. Det er alt for lidt,« lød det i klagen over den første tilladelse fra 2016.

»Kontrollen er for svag i forhold til, hvor farlig en gift vi taler om,« uddyber Jens Peter Mortensen overfor Ingeniøren.

Jens Peter Mortensen skønner, at han har klaget over ca. ti tilladelser til afbrænding af schredderaffald. De omfatter ikke alle, men de fleste, tilladelser udstedt af Miljøstyrelsen. Han har hovedsageligt koncentreret sig om de store forbrændingsanlæg.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening skyldes appetitten på at afbrænde schredderaffald for det første, at danskerne er blevet bedre til at genanvende. Det betyder, at forbrændingerne mangler affald. Modsat hober schredderaffaldet sig op på deponier.

Det lykkedes ikke onsdag at få en kommentar fra Argo, hvor mange medarbejdere, inkl. direktør Trine L. Holmberg, er på sommerferie.

Danmarks Naturfredningsforenings klage over afbrænding af schredderaffald by Ingenioeren on Scribd

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

ja, det bliver rigtigt interessant at se, hvad der kommer ud af dette.

Jeg tænker, at DN ventede bevidst til efter regeringsskiftet med at gå til medierne med denne sag. Resultatet af denne stribe klager mv. kunne - i stedet for at klager evt fremadrettet måtte få opsættende virkning, som ønsket af DN - under den tidligere regering evt. have været, at DN fik frataget retten til at klage(?).

Samtidigt savnes det fortsat, at nogen på Cristiansborg og omegn højlydt siger dette:

Hvis dioxin på over 0,1 nanogram/m3 i 100 meters højde er helt uacceptabelt i industrikvartererne, så er dioxin på forventeligt 10 gange højere niveauer udsendt fra brændeovnene i 5-10 højde i boligkvartererne vel det samme??

  • 2
  • 7

Hvis dioxin på over 0,1 nanogram/m3 i 100 meters højde er helt uacceptabelt i industrikvartererne, så er dioxin på forventeligt 10 gange højere niveauer udsendt fra brændeovnene i 5-10 højde i boligkvartererne vel det samme??

Fordi boligejerne selvfølgelig brænder schredderaffald i deres brændeovne?

Jeg er på ingen måde uenig i at det kan være problematisk at forbrændingsanlæggene brænder schredderaffald af, og at miljøstyrelsens sagsbehandling er så langsom, men lad nu være med at benytte det til dit evige korstog mod brændeovne!

  • 7
  • 2

I år har der indtil nu været 868 tifælde af bilbrande som beredskabet har måttet rykke ud til, en del af disse har omfattet flere biler.
Mon ikke disse bilbrande udgør et miljøsvineri som størrelsesordner værre end afbrænding af affald under kontrollerede forhold på forbrændingsanlæg?
Og har alle disse spontane brande i biler, containere mm ikke efterhånden fået et omfang visse steder så man burde finde ud af hvad man kan gøre ved dette fænomen før man fortsætter med at fluekneppe om affaldsforbrændinger og brændeovne?

  • 3
  • 3

Fordi boligejerne selvfølgelig brænder schredderaffald i deres brændeovne?
.... lad nu være med at benytte det til dit evige korstog mod brændeovne!

Det fremgår af DN's klage, at problemet med schredderaffald er den forventede store udvikling af især dioxin/dioxinlignende PCB. Schredder er årsag og ikke virkning.

Afbrænding af helt almindeligt træ i brændeovne udleder meget mere dioxin end de hidtidige oplyste overskridelser af dioxin-grænseværdierne ved de store affaldsforbrændinger. I modsætning til brændeovnene, så afbrænder forbrændingsanlæggene ved høje temperaturer, afkøler røgen hurtigere og renser denne røg efterfølgende - eller forsøger i det mindste herpå.

Norfos emmission nåede op på 0,2-0,3 ng/m3 - det der kommer ud af skorstenen i 100 m højde. Den blev standset på denne baggrund. Alle synes at tage de 0,2-0,3 ng dioxin/m3 i 100 m højde dybt alvorligt, og det har medført ligeledes alvorlige påbud fra Miljøstyrelsen.

Samme miljøstyrelse's definition af "væsentlig forurening" fra brændeovne kan ses i deres fyringsportal: https://braendefyringsportalen.dk/vejledni... fyldt med råd om brændeovne. Væsentlig forurening består her i synlig, sort røg og røg, der lugter i mere end 20 min... Dvs. begrebet 'væsentlig forurening' ikke tager stilling til røgens kemiske indhold. Og slet ikke dioxin, (idet udledningen heraf øges, jo mere korrekt folk fyrer).

Brændeovnenes emmission i landsbyen Gundsømagle blev da også målt til 2,86 ng/m3. Skorstenene er vel 5-10 m høje.

Opsummeret: 3 ng dioxin/m3 fra 5-10 m højde i boligområder er fuldstændigt ligegyldigt, mens 0,3 ng dioxin/m3 fra 100 m højde i industriområder er dybt, dybt alvorligt.

Forklaring udbedes, Miljøstyrelse.

  • 2
  • 5

Kan du ikke være så venlig at forklare hvordan i alverden der skulle kunne optræde dioxin i rent træ?

'
- Dioxin findes normalt ikke i træ, men skabes under forbrænding og afkøling af røgen.
- Dioxin skabes måske især i det temperaturinterval, der i brændeovne anses for mest optimalt mht. lavt udslip af andre sundhedsskadelige stoffer (ex på 3-8 gange mere dioxin ved 'fyr fornuftigt' fremfor natteafbrænding)
- Jo mere chlor og tungmetaller, der er tilstede, jo mere dioxin (derfor dioxin fra husholdningsaffald, imprægneret træ og schredder
- Der er tungmetaller i bark. Derfor mere dioxin fra brænde med bark end uden (ex på 2,7 gange).
- Dansk træ fra lokalområdet har muligvis et større saltindhold end importeret træ (hav-nært og megen vintersaltning i DK)

(Faktorerne ved 2. og 4. pind er omregnet fra tabel s. 35 i S.C. Dupont's "Brænderøg og Helbred", der henviser til Miljøprojekt 649 fra 2001. Og ellers vil jeg meget anbefale følgende rapport, især kapitlet s. 48 generelt om dioxins dannelse:
http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/201...)

  • 2
  • 1

Dioxin findes normalt ikke i træ, men skabes under forbrænding og afkøling af røgen.

Jeg gantager lige hvad du selv siger - dioxin findes normalt ikke i (rent) træ.
Hvordan kan den så skabes ud af det blå ved forbrænding?

Jo mere chlor og tungmetaller, der er tilstede, jo mere dioxin

Hvad har tungmetaller med chlorerede forbindelser at gøre?

derfor dioxin fra husholdningsaffald, imprægneret træ og schredder

Som stadig ikke bruges i brændeovne.

Der er tungmetaller i bark.

Og igen, hvad har tungmetaller med chlorerede forbindelser at gøre?

Dansk træ fra lokalområdet har muligvis et større saltindhold end importeret træ

Muligvis .....
Og vil du dermed også hævde at afbrænding af almindeligt kogesalt vil være i stand til at skabe dioxin?
I så fald, så skal der vist mere fokuseres på kraftvarmeværkernes brug af halm, for her er der jo et voldsomt højt klorid indhold.

  • 1
  • 3

Stil dig med næsen fremadrettet og tænk for dig selv. ;-)

Fint at der kommer en stor NGO'er ind på banen mht. luftforurening udover klimagasser. Derfor kan fortiden alligevel være ok at se lidt på.

Nogen arbejdede for ikke længe siden på at afskaffe DNs mulighed for at rejse fredningssager, vist uden resultat. Der er hist og her nogle miljølove, hvor der slet ikke er klage-mulighed. Flere kunne opstå - kedeligt, hvis dette sker. Miljøklagenævnets årelange sagsbehandling er ikke helt usædvanlig og måske derfor et forudsigelig benspænd ved midlertidige tilladelser? De har mange sager, det er ikke stangvarer, da alt endevendes: det tekniske, administrative, juridiske, præcedens ved domstole mm. Dvs. mange klager, mange anmodninger om aktindsigt mm: diverse involverede myndigheder ligger fladt ned, det samme gør de tilknyttede politikere, nogen kunne blive irriterede i stedet for inspirerede.

Man kunne overveje i en sådan situation at påklage én oplagt sag, den miljømæssigt set mest klistrede, og så bruge tiden på masser af offentlig debat, hvor man nævner de øvrige sager. Den enlige sag og debatten kunne da måske skabe de ønskede resultater? ...Dette er rene gisninger herfra, og det kan være forkert konkluderet. Men hvis der skulle være noget om snakken, kan det have betydning for fremtidig lovgivnings udfald - dvs. fremadrettet :-)

  • 3
  • 1

Jeg gantager lige hvad du selv siger - dioxin findes normalt ikke i (rent) træ.
Hvordan kan den så skabes ud af det blå ved forbrænding?

Mener du i fuldt alvor, at røggassen kun kan indeholde forbindelser, som var til stede i brændslet?

Det vil sige, at det er umuligt, at de grundstoffer, som var til stede i brændslet, reagerer under og efter forbrændingen til andre forbindelser?

Og stiller du ofte retoriske spørgsmål, som du ikke i tilstrækkelig grad har overvejet svaret på?

Dioxin kan dannes ved afbrænding af organisk materiale sammen med klor. Du skal ikke google ret meget for at finde en dansk forskningsrapport, hvor man har gjort forsøg med tilsætning af almindeligt natriumklorid til brændslet og påvist en stigning i dioxindannelsen.

Natriumklorid findes naturligt i træ, især fra kystnære områder.

Bemærk:
Jeg har ikke nogen som helst viden om den faktiske dioxindannelse i private brændeovne. Og jeg ejer selv en brændeovn, som jeg bruger flittigt. Men jeg synes godt, at vi på et ingeniørforum kan lægge lidt mere omtanke i vores afvisning af andres udsagn.

  • 4
  • 3

Her i Helsingør har vi haft 33 bilbrande på to år – ingen er opklaret

Alle ved vores ghettoer med muslimsk monokultur

En bilbrand spreder store mængder dioxin og tungmetaller.

Hvorfor er det ikke politisk korrekt at tale om.

Jeg mener der må gøres noget ved problemet

er politiet bange for at gøre noget ved det alvorlige problem.

  • 2
  • 2