Frygt for prestigetab låser ingeniører fast i lederrollen

18. februar 2018 kl. 16:001
Frygt for prestigetab låser ingeniører fast i lederrollen
Illustration: Lars Refn.
Andres anseelse kan gøre det svært at vende tilbage til jobbet som specialist, ­mener civilingeniør, som selv har taget turen.
Artiklen er ældre end 30 dage

Hvis de holder den ­ingeniørfaglige muskel i topform, kan de fleste ingeniørledere sagtens krænge habitten af sig og blive til den superspecialist, de var før udnævnelsen til leder.

Men for nogle ingeniører står noget i vejen for at gennemgå transformationen, hvis de vil forlade en lederkarriere til fordel for et specialistjob, mener civilingeniør Jens Steen Larsen, seniorrådgiver i Rhetorica A/S:

»Nogle vil måske føle det som et prestigetab og mistænke andre for at mene, at de ikke kunne klare opgaven og fejlede.«

Hvis høj løn er symbolet på prestige, afslører et kig på IDAs lønstatistik, at der er større prestige forbundet med ledertitlen end specialisttitlen. En funktionsdirektør, dvs. en leder af ledere, tjener 93.333 kroner i snit om måneden, en afdelingschef, dvs. en leder af medarbejdere, tjener 66.543 kroner, mens specialisten tjener 57.369 kroner.

Illustration: Lars Refn.

Jens Steen Larsen mener dog, at der er andre årsager til, at det er svært at erkende, at man ikke trives i lederjobbet:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vi har en underbevidst opfattelse af, at ledere er dygtigere end andre, selvom det ikke nødvendigvis er sandt. Det giver en opfattelse af, at det er et tilbageskridt, når man går den anden vej,« siger Jens Steen Larsen.

Han ved, hvad han taler om. Han har været leder i 20 år, men efter en sygemelding på grund af stress valgte han at forfølge en specialistkarriere. I dag arbejder han med rådgivning inden for ledelseskommunikation:

»Det handler om at finde ud af, hvor man trives bedst. Dengang var det ikke forfærdelig nemt at træffe beslutningen om at fravælge chefjobbet, fordi jeg syntes, det var sjovt at være leder. Men det spillede bestemt også ind, at andre kunne tolke mit valg som et nederlag,« erkender Jens Steen Larsen.

Når alt kommer til alt, drejer det sig om at beskæftige sig med det, man bedst kan lide:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Synes du ikke, det er sjovt at være leder, så lad være. Vi skal betragte ledelse som et fag eller en disciplin, man kan være mere eller mindre god til. Er man ikke god til det, så skal man finde noget andet,« råder han.

Susanne Teglkamp, ledelsesrådgiver i Teglkamp & Co., peger på, at alle ikke nødvendigvis vil føle det som et nederlag at skippe et lederjob:

»Nogle vil bare sige, at det gider de ikke bruge tid på. Folk er forskellige, men det kommer også an på, hvordan man taler om det i virksomheden. Hvis det er kutyme, at man prøver forskellige roller, vil nederlaget ikke føles så stort, hvis man vælger at vende tilbage.«

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
19. februar 2018 kl. 12:52

Jeg var selv i den situation for snart mange år siden - i midt/slut 90'erne. Den gruppe jeg havde været med til at starte som specialist voksede hurtigt, og det var naturligt at jeg blev tilbudt et lederjob. Men jeg følte, at jeg spildte min tid, savnede den rene teknik, så efter 1-1½ år gik jeg tilbage. Det var der ikke megen dramatik i, og hverken kolleger, chefer eller andre opfattede det spor mærkeligt.

Det er muligvis anderledes, når man som i artiklen først har været leder i en årrække; men jeg tror, det helt store problem ligger et andet sted end hos den enkelte. Når jeg tænker tilbage, er jeg mange steder fra nærmest blevet bombarderet med artikler, indlæg, udtalelser, bøger, og andet med det gennemgående tema "sådan bliver du en leder" eller "såden bliver du bedre som leder". Vi er heldigvis mange specialister, der holder stand, men når den generelle påvirkning gennemgående synes at være, at man "skal" blive leder, kræver det noget at stå imod.

Nu bruger jeg Berlingske som eksempel, fordi jeg har læst den dagligt siden jeg lærte at læse, og den har altid fulgt samme linje: "Sådan, chef" eller endda "Sådan styrer du (som chef) de besværlige, individuelle specialister". Der har været meget lidt om "sådan klarer du dig som besværlig, individual specialist". Tendensen er helt generel og ikke specifik for min daglige avis. Så det kan ikke undre, hvis nogen bliver påvirket i en retning af, at kun chefer har karierre, og derfor føler det som et nederlag, hvis de ikke følger den karierrevej.