Frygt for miljøgiften PCB giver ekstremt skrappe krav til gammel beton
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Frygt for miljøgiften PCB giver ekstremt skrappe krav til gammel beton

Det kræver omfattende sikkerhedsforanstaltninger for medarbejderne at nedrive bygninger, hvor der har været brugt PCB. (Foto: Kingo Karlsen A/S) Foto: Kingo Karlsen A/S

Fremover må der stort set ikke være spor af miljøgiften PCB i beton, der knuses og anvendes som fyld til bærelag til veje. Det er konsekvensen af en ny bekendtgørelse fra Miljøstyrelsen.

Den sætter grænsen for, hvor meget PCB der må være betonaffald, som skal genanvendes, så lavt som to ppm (parts per million). Kun hvis der er endnu mindre PCB i betonen, kan den bruges til at bygge veje af.

Miljøstyrelsens pressemeddelelse og bekendtgørelse indeholder ingen oplysninger om, hvad der skal ske med affald med mere PCB end 2 ppm.

Dansk Affaldsforening har, mens de nye regler var i høring, estimeret, at op mod 700.000 ton mursten og betonbrokker fra landets genbrugspladser risikerer at skulle deponeres. Det vil koste godt en halv milliard kr. årligt.

Læs også: Nye affaldsregler kan gøre turen på genbrugspladsen en halv milliard dyrere

Affald, som indeholder mere end 50 ppm PCB, en af verdens farligste miljøgifte, vil stadig blive betragtet som farligt. Det vil oftest ske hos Ekokem i Nyborg (tidligere Kommunekemi).

Mangler grænse for, hvornår affaldet er helt rent

Den nye bekendtgørelse indeholder ingen grænse for, hvornår byggeaffald kan betragtes som helt fri for PCB og dermed genbruges i nye bygninger.

I praksis finder der stort set ikke genbrug af beton sted herhjemme, men de politiske ambitioner om cirkulær økonomi har området i fokus på grund af det høje energiforbrug under produktionen.

Læs også: Genopstanden beton deler vandene

»I praksis lukker reglerne for at genanvende beton med mere end 2 ppm PCB,« konkluderer Niels Trap, teknisk direktør i rådgiverfirmaet Golder Associates og forfatter til flere rapporter om farlige stoffer i byggeriet.

Han forventer, at en stor del af den beton, der nedrives i Danmark, i praksis indeholder PCB mellem 2 og 50 ppm PCB. Og mens han ikke tvivler på, at beton med koncentrationer under den værdi er tilstrækkeligt ren til at benytte i veje, så finder han grænseværdien for lav.

Læs også: Genbrug af forurenet byggeaffald er gået for vidt

»Jeg tvivler på, at den er gennemregnet. Det er svært at argumentere for, at der er miljøproblemer med beton med ppm på 5 eller 10,« siger Niels Trap.

Han har tidligere kritiseret, at både bygningsejere og kommuner ignorerer reglerne om farligt byggeaffald.

[aid:119938

Ifølge Niels Trap er det blevet bedre, men det er stadig kun en brøkdel af alt det affald, nedrivningsprojekter genererer, som bliver kontrolleret for farlige stoffer, herunder PCB.

»Jeg betvivler på alle måder, at det kommunale system har ressourcerne til at følge op på de nye regler og kontrollere, at affaldet er testet for PCB,« siger han.

Miljøstyrelsen: Vi mindsker spredningen af miljøgift

Konsekvensen bliver i givet fald, at praksis fortsætter som i dag, hvor langt størstedelen af beton ender under vores veje, uden at vi aner, hvilke miljøgifte det indeholder.

Det er imidlertid præcis, hvad Miljøstyrelsen vil undgå med de nye regler.

Læs også: Seks termoruder kan indeholde mere PCB end to Rødovre-højhuse

»Fastsættelse af en grænseværdi vil mindske spredningen af PCB i miljøet, hjælpe kommunerne i deres arbejde med at vurdere, hvornår at byggeaffald er rent nok og skabe mere ens vilkår for byggebranchen på tværs af landet,« lover kontorchef Camilla Bjerre Søndergaard i Miljøstyrelsens pressemeddelelse om den nye bekendtgørelse.

Det lykkedes ikke at komme i kontakt med hverken hende eller andre af styrelsens medarbejdere for få svar på Niels Traps kritik.

Dansk Byggeri: Ny tager vi hul på de andre stoffer

Golder-direktøren er også efter, at den nye bekendtgørelse udelukkende beskæftiger sig med PCB og ikke giftige stoffer, f.eks. tungmetaller.

»Der bliver brugt gigantiske summer på at rense maling af beton til nyttiggørelse. I 80 procent af tilfældene skyldes det tungmetaller,« siger han.

Læs også: Leder: Vi famler, når fortidens mirakler er blevet nutidens ulykke

Med ond vilje kan branchen altså vælge at se de nye regler som en accept af, at byggeaffald indeholder andre stoffer end PCB.

Så går galt går det dog næppe, hvis man skal tro Miljøstyrelsens pressemeddelelse. Styrelsen har samarbejdet med brancheorganisationen Dansk Byggeri om PCB-grænseværdierne, og det er ifølge direktør Michael H. Nielsen kun første skridt.

Læs hele Ingeniørens fokus om PCB

»Den nye grænseværdi løser imidlertid ikke alt, og vi ser frem til et samarbejde med Miljøstyrelsen om fastsættelse af grænseværdier for øvrige forurenende stoffer, en forenkling og entydighed af reglerne og en nedre grænseværdi for, hvad der er rent,« siger han.

Der dør 15.000 dansker af tobaksrygning pr år!
Vi brænder millioner af tons Kul, olie, naturgas og træ, i Danmark.
Vi æder dobbelt så meget fedt og sukker som vi kan tåle.
Er PCB virkeligt et problem, vi bør løbe efter.

  • 3
  • 5

Er PCB virkeligt et problem, vi bør løbe efter.


Ja, og det ville du vide, hvis du havde sat dig ind i emnet!

Mht. til den nye grænseværdi for byggeaffald, så er den urealistisk lav i forhold til det PCB skolebørn og andre udsættes for i indeluften, og hvad vi alle har i fedtvævet. Samtidig findes der ingen dansk grænseværdi for PCB i jord, så der er ingen sammenhæng i myndighedernes politik på PCB området.

Det vigtigste er, som Trap nævner, at få analyseret affaldet for PCB, hvad sjældent sker. Det betyder, at de sidste års mange store bygningsrenovationarbejder ved bygninger opført i PCB-perioden 1955-75 har produceret store mængder affald med for meget PCB, uden at det er bemærket.

Byggeaffald er sjældent særligt homogent, og de store portioner og volumenøse bestanddele gør det derfor vanskeligt at analysere repræsentativt.

Det er også vigtigt at undgå at PCB-holdigt affald fortyndes med affald uden PCB.

  • 1
  • 1

Tak for dit arrogante svar og bemærkningen om min manglende viden! Yderst konstruktivt.
PCB er inderligt ligegyldigt i forhold til andre, meget alvorligere miljø problemer, men vi bruger energi og tid på det og lader de virkelig alvorlige problemer ligge.
PCB er da noget møg i miljøet og i fødekæden, men det er ikke værd at bruge så meget energi på.
Men kom endelig med en forklaring og helst nogen beviser på om det slår fx 15.000 ihjel som det helt lovlige stof Tobak, eller 6000 med Alkohol i DK eller 7 mill med kulkraft på hele jorden pr år!

  • 1
  • 1