Frygt for affaldsmangel stopper ny jysk ovn til over 1 mia. kr.
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Frygt for affaldsmangel stopper ny jysk ovn til over 1 mia. kr.

De mange ledige ovne, som kan brænde danskernes affald af, har fået en håndfuld jyske kommuner til at bremse et nyt forbrændingsanlæg i Kjellerup mellem Viborg og Silkeborg.

Her skulle affaldsselskabet L90, som er ejet af 13 jyske kommuner, efter planen have opført det nye anlæg, som skulle brænde 190.000 ton affald af hvert år. Pris: knap 1,1 milliarder kroner.

Men i det seneste år, op til beslutningen endelig skulle bekræftes, fik nogle af kommunerne kolde fødder over at bruge så mange penge på forbrændingsovne. 3 af de 13 kommuner sagde derfor nej til anlægget, mens yderligere 3 var forbeholdne.

Konsekvensen var, at et ekstraordinært repræsentantskabsmøde skrinlagde beslutningen om at opføre forbrændingsanlægget til maj næste år, fortæller formanden for L90, Venstres Uffe Henneberg, som sidder i byrådet i Ikast-Brande Kommune.

Må sende affald ud af kommunerne

L90 brændte sidste år 200.000 ton affald af på sit anlæg i Esbjerg. Men i 2010 producerede borgerne i de 13 kommuner 250.000 ton affald. Derfor har jyderne fået Energistyrelsens tilladelse til at bygge det nye forbrændingsanlæg.

Men det har bestemt ikke været et problem at afsætte affaldet til andre værker i de seneste år. Danmark har nemlig ligesom Europa generelt set overkapacitet i forbrændingsovnene. Derfor står en del af de dyre anlæg stille, og andre kommuner tager imod L90's affald med kyshånd.

»Vi går mod strømmen, hvis vi bygger et nyt forbrændingsanlæg. Nu må vi se, om vi kan vinde tid, så vi kan få afklaret nogle af de forhold, som giver usikkerhed,« siger Uffe Henneberg.

Han henviser til, at affaldsmængderne generelt er faldet, efter den økonomiske krise satte ind. Spørgsmålet er, om danskerne igen vil smide mere ud, hvis vi får økonomisk vækst, og om vi så vil sende en større andel af affaldet til genanvendelse, så ovnene alligevel kommer til at stå tomme.

Plan B på vej

Dertil kommer, at Dong ifølge Uffe Henneberg er ved at trække sig ud af markedet for affaldsforbrænding. Dong ejer blandt andet et anlæg i Holstebro, som er med i L90, og hvortil Dong sidste år importerede 100.000 ton affald fra udlandet til afbrænding.

Under alle omstændigheder vender Uffe Henneberg ikke tilbage til sit repræsentantskab næste år med kun det ene forslag til et helt nyt værk ved Kjellerup.

»Vi er nødt til at have en plan B,« konstaterer han.

En mulighed er en udbygning af det eksisterende værk i Esbjerg, som er fra 2003.

Amagerforbrænding manglede plan B

Netop en plan B har manglet for Amagerforbrænding, hvis situation på mange måder minder om det jyske værks. Amagerforbrænding vil bygge et nyt værk til 4 milliarder kroner med en kapacitet på 560.000 ton om året, altså tre gange så stort som det planlagte værk ved Kjellerup til cirka fire gange prisen.

Hovedejeren, Københavns Kommune, har sagt nej, fordi det eksisterende værk, som nærmer sig pensionsalderen, kun er på 480.000 ton. Kommunen ser ikke nogen grund til at bygge en større erstatning, fordi den forventer at genanvende mere affald i fremtiden.

Ingeniøren ville gerne have haft Amagerforbrændings egen forklaring på, hvorfor det er nødvendigt at bygge et større værk, når der i forvejen er overkapacitet i de danske forbrændingsovne. Men Amagerforbrænding ønsker ikke at svare på Ingeniørens spørgsmål.

Dokumentation

L90's præsentation af det skrinlagte forbrændingsanlæg

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Endelig lidt fornuft - det burde have været stoppe for flere år siden. Det kunne være interessant at få viden om hvor mange penge der er bruget på projektet, og hvor de er kommet fra?

  • 0
  • 0

Jeg forstår naturligvis godt problematikken for beslutningstagerne, men jeg håber ikke overskriften er et udtryk for deres generelle måde at tænke på.
Jeg skrev "håber", ikke "tror".

Affald er defineret som vedvarende energi i EU-regi.
I december producerer vi rigtig meget vedvarende energi, hvilket vel må være baseret på den overbevisning, at julen og overflodssamfundet varer evigt ?!?

Affald er en ressource javel, men hvad koster fremstillingen af denne ressource ?
"Vugge til grav" tanken har tydeligvis ikke fundet vej ind i energiselskabernes hjerner.

Glædeligt, at affaldsforbrændingen frygter en mangelsituation !

  • 0
  • 0

Enig Lars Helbo - for Silkeborgs vedkommende drejede det sig meget om Co2 neutral varme, og man lukkede øjnene for den tvivlsomme økonomi og det reelle Co2 regnskab. Forhåbentlig vil man også se mere realistiske på biogas og import af træpiller til energiproduktion. Ægte bæredygtig energi kommer fra energikilder som ikke kan kapitaliseres.

  • 0
  • 0

En bedre affaldsotering har i mange år været tiltrængt, og når det bliver en realitet vil også en evt.stigende affaldsmængde ikke blive brugt til forbrænding.
Ved at opstille flere små decentrale affalds opsamlinger, vil f.eks. mere plastik finde genanvendelse. Det meste affald der bliver forbrændt kan sorteres.

  • 0
  • 0

Mangler de affald?

Regeringen ligger ellers inde med tonsvis af rapporter de gerne vil have brændt af, da de anser dem for det rene affald. Det drejer sig om rapporter vedrørende en boligpakke, rapporter om en "fair løsning", en betalingsring, beregninger vedrørende takstnedsættelser på kollektiv trafik og noget med 12 minutters ekstra arbejde om dagen.

Og vi har meget mere affald. Kan 82 IC4-tog bruges?

  • 0
  • 0

Der er ganske rigtigt stadig en del genbrugeligt at tage ud af affaldet, men at tro, at vi kan genanvende det hele er voldsomt naivt.
For det første skal vi jo selv sortere vores affald - alt andet er utopi. Og alle I superidealister skal prøve det - begynd med det samme, mål, vej og beskriv, hvad det er I får sorteret ud - og hvad der trods al idealismen bliver tilbage til en forsvarlig destruktion / hygiejnisering i en forbrændingsproces.
De enkelte fraktioner skal jo indsamles / afleveres, transporteres til et anlæg, der kan samle sammen i store portioner, måske eftersortere for at få en salgbar vare, som så igen skal transporteres, bearbejdes og sælges til produktion af nye produkter, til jordforbedring eller hvad der nu kan blive ud af de enkelte fraktioner.
Alt skal behandles miljømæssigt og ikke mindst arbejdsmiljømæssigt forsvarligt i hele processen.
Regn så på, hvad det vil koste og vurder efterfølgende på om den sidste rest til forbrænding overhovedet kan brænde. hvis ikke skal der jo bruges olie, gas eller biobrændsler for at opnå en tilstrækkelig temperatur til at gennemføre en forsvarlig behandling af denne rest.

Der vil være fraktioner, hvor det vil balancere eller hvor resourceproblematikken kan forsvare at der betales mere end værdien, men for nogle fraktioner vil der være så stor en ekstra udgift, at de samme penge kunne give en mange gange større CO2 besparelse ved at blive brugt bedre.

Uanser hvor idealistisk man er, skal man huske, at man sjældent er den eneste i husstanden - kan man ikke få de andre til at følge trop, vil resultatet blive mindre anvendeligt og måske blot kasseret og ført tilbage til forbrænding. Det sker jo allerede i dag for en del af det genanvendelige fordi nogen ikke har respekt for sorteringen.
Når vi går fra enkelthusstande til boligblokke øges risikoen for fejlsorteringer til et niveau, hvor det ofte vil være helt urealistisk at få mængder, der er tilstrækkeligt rene til genanvendelse - eller udbyttet er så lille i forhold til potentialet, at økonomien i ordningen knækker helt.

Der er i Europa så meget brændbart affald, der i dag blot deponeres og dermed omdannes til CO2 eller metan, at vi kunne føde vores forbrændingsanlæg i de næste 50 år og samtidig være med til at gavne miljøet i væsentlig større omfang end det er muligt ved at udtage perifere fraktioner til genanvendelse.

Men vi er jo så hellige, at vi synes det er nok, at vi sørger for os selv - så bliver atmosfæren over Danmark nok renere end de andres. eller er det rent faktisk sådan, at lille Danmark kun kan gøre noget alvorligt for miljøet, hvis vi hjælper de andre til også at gøre noget?

Vi kan udnytte mere end 90 % af affaldets brændværdi i vores forbrændingsanlæg i Europa er udnyttelsen ofte nede på 25 %, men udslippet af CO2 ved afbrændingen er det samme!
Vi skal dog ikke tage noget fra deres anlæg, men fra deres lossepladser, hvor der idag deponeres uhyrlige mængder affald, som vi kunne få dem til at sortere - og aftage den del, der egner sig bedst til affaldsforbrænding, mens den øvrige del behandles mere hensigtsmæssigt hos dem selv.

Selv de mest nørdede husstande i dette land sparer ved deres genbrug, besparelser på vand, varme og elektricitet så lidt, at det ikke dækker mere af charterrejsen en flyets køretur fra gaten til takeoff.
Så måske skal vi også sætte vores indsats lidt i relief og se på, hvor de helt store miljøgevinster kan opnås - ved at skrue ned for rejseaktiviteten. Det ville for alvor gøre en forskel!

  • 0
  • 0

...tvivlsomme økonomi og det reelle Co2 regnskab. Forhåbentlig vil man også se mere realistiske på biogas og import af træpiller til energiproduktion.

Hvor kommer Co2 regnskabet ind i billedet når man importerer gas og træpiller mens tonsvis af træ rådner op i de Danske skove?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten