Lektor Pawel Wargocki fra DTU Byg tygger lidt på spørgsmålet, da Ingeniøren vil høre, hvordan han har det med at have forsket i skolernes indeklima i ti år, uden at der er sket forbedringer.
I dag ved vi relativt nøjagtigt, hvor meget dårligere elevernes præstationer i skolen bliver, når de ikke har adgang til ren luft i klasseværelserne. Alligevel viser undersøgelser igen og igen, at CO2-indholdet i luften overstiger Arbejdstilsynets vejledende maksimum på 1.000 ppm i halvdelen af undervisningslokalerne.
»Det er frustrerende,« svarer lektoren så.
Han spørger sig selv, om der er grund til at forske videre på området.
Den seneste danske undersøgelse af effekten af dårlig luft i skolen er foretaget på Ravnholtskolen i Allerød Kommune. Her har forskerne fra DTU Byg fået lov til at bruge fem klasseværelser til at teste forskellige ventilationsløsninger og deres effekt på elevernes præstationer. En del af undersøgelsen bestod i at teste elevernes koncentration og opmærksomhed – en såkaldt d2-test – ved forskellige CO2-koncentrationer. Testene blev gennemført både om sommeren og om vinteren og om formiddagen såvel som om eftermiddagen. Desuden har forskerne efterfølgende korrigeret resultaterne for, at eleverne lærer at lave testen hurtigere hver gang, temperatur, som samvarierer lidt med CO2, elevernes individuelle forskelle, variation, som skyldes forskellig klasse/lærer, og om testen blev gennemført formiddag eller eftermiddag. Undersøgelsen er udført for den amerikanske ingeniørorganisation ASHRAE og skal afrapporteres i april. Desuden er forskerne ved at få godkendt artikler om forsøgene i forskellige tidsskrifter.Sådan gjorde forskerne
»Vi har undersøgt det tilstrækkeligt,« konkluderer han.
Læs også: Dårligt indeklima forringer hver femte skoleelevs indlæring
Chefkonsulent Rasmus Challi fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, et videncenter under Undervisningsministeriet, er helt på bølgelængde.
»Dårligt indeklima er bremsende for udvikling og læring. Børnene kunne lære mere, hvis de opholdt sig i bedre rammer. Det er ikke i orden,« siger han.
»Læreren har – ligesom dig og mig – en faglig ballast med på jobbet. Vi kan tage et glas vand og finde rutinen, hvis luften er dårlig. Men for børn i 4. klasse, som mister koncentrationen, er den dag nok ødelagt. Vi skal ikke forvente, at de kan koncentrere sig igen,« siger Rasmus Challi.
De svage er mest udsat
Og det er de svage elever, der kan være mest udsat. Med et øget fokus på inklusion blev flere elever fra specialskolerne i 2012 flyttet ind i folkeskolen. Mens der var særlige krav til indeklimaet på specialskoler, gælder de samme krav ikke i folkeskolen.
Læs også: Otte veje til bedre luft i klasserne
Ifølge professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, er konsekvenserne af forurenet indeluft markante.
»I dårlige skoler burde man egentlig gå et år ekstra,« siger han.
Læs også: Indeklimaet på skolerne: En sløvende cocktail
»Den traditionelle undervisningsrytme, hvor man havde lektioner af 45 minutters varighed, hvorefter klokken ringede, og eleverne gik ud til frikvarter, er blevet brudt af nye pædagogiske arbejdsmetoder og skolereformen. Men de fysiske rammer er ikke fulgt med. Man burde have strammet op på Bygningsreglementets krav til skolerne, da man gennemførte skolereformen,« tilføjer professoren.
Ekspertisechef for indeklima og energi Peter Noyé fra rådgiverfirmaet Niras efterlyser bedre tilsyn med indeklimaet på skolerne.
»Når man stuver så mange mennesker sammen i et klasselokale og insisterer på, at de skal lære noget dér, så kan det være, at man skal spørge sig selv, om det skal være op til arrangementer som Masseeksperimentet at holde øje med, om indeklimaet er godt nok. Eller om vi skal have en form for tilsyn,« siger han.
Hvad med pengene?
Igen og igen lyder argumentet for det dårlige indeklima, at der ikke er penge til at renovere alle skolerne. Nybyggede skoler skal leve op til specifikke krav til ventilation, temperaturstyring og akustik, men renoverede skoler skal som udgangspunkt kun leve op til de indeklimakrav, der gjaldt, da skolerne blev bygget.
Omkring 90 procent af skolerne er imidlertid bygget før, der i 1995 kom krav om, at ventilation skal ‘opretholde et sundhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima’.
Rasmus Challi nævner tæpper og gardiner, som var med til at dæmpe støjen, men som for længst er fjernet og erstattet med hårde og rengøringsvenlige overflader med mere larm til følge.
Læs også: Otte veje til bedre luft i klasserne
Desuden optimerer skolerne driften, så lokalerne er langt mere i brug nu, end de var tidligere. Økonomisk giver det god mening, men langtfra alle steder kan ventilationen følge med.
»Skolerne er bygget til noget andet end den måde, de bliver brugt på i dag,« siger Rasmus Challi.
Dertil kommer, at kommunerne har størst fokus på at spare på energien, når de renoverer skoler.
»Det giver dårlig mening at arbejde med ventilation og akustik, hvis det regner ind. Der er et efterslæb i vedligeholdelsen, som vi skal kigge et par årtier tilbage og spørge, hvorfor vi ikke har gjort noget ved,« som Rasmus Challi udtrykker det.
Men det er kortsigtet, når kommunerne ifølge en ny opgørelse fra deres egen landsforening har investeret 27,5 mia. kr. i skolerne fra 2009 til 2015, uden at det har forbedret indeklimaet, påpeger lektor Jørn Toftum fra DTU Byg.
»Vi har rettet op på vedligholdelsessefterslæbet, og det har sikkert også haft en energimæssig og driftsøkonomisk effekt. Men når man renoverer, bør man også forholde sig til indeklimaet. Gennemfører man en renovering uden at løse indeklimaproblemerne, bliver det bare dyrere at rette op på senere,« siger han.
Under ti kroner pr. barn
DTU-kollegaen Pawel Wargocki medvirkede for to år siden til en undersøgelse, hvor han sammen med økonomer beregnede effekten af at give alle skoleelever ren indeluft. Den viste, at Danmark kan øge bruttonationalproduktet med 1,3 mia. kr., hvis skolerne får bedre indeklima. Nettogevinsten for de offentlige kasser blev beregnet til knap 300 mio. kr. årligt.
Pawel Wargocki populariserer resultatet på en anden måde:
»Det koster mindre end ti kroner om dagen pr. barn at sørge for godt indeklima. Man kan også sige, at det koster mindre end en frokost.«
»Økonomiargumentet, altså at det er dyrt at forbedre indeklimaet, virker ikke på mig,« tilføjer han.
Pawel Wargocki medgiver, at der mangler et værktøj, som gør, at forskerne uden tvivl kan dokumentere, hvor meget bedre børnene præsterer, når skolen er renoveret, og indeklimaet forbedret.
»Når vi investerer i en ny Ipad eller pc til samtlige elever, måler vi heller ikke effekten på præstationen bagefter,« siger han.
Det er ikke lykkedes Ingeniøren at finde undersøgelser, der kan dokumentere effekten af andre måder at øge indlæringen på end forbedring af indeklimaet. Derfor er det ikke muligt at sammenligne med effekten af f.eks. at uddanne lærerne bedre, at udstyre alle elever med Ipad eller pc, at sætte elektroniske tavler i klasseværelserne, eller for den sags skyld øge skoledagens længde.
