Frustrerede forskere: Ren skoleluft til et barn koster en tier om dagen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Frustrerede forskere: Ren skoleluft til et barn koster en tier om dagen

Lektor Pawel Wargocki fra DTU Byg tygger lidt på spørgsmålet, da Ingeniøren vil høre, hvordan han har det med at have forsket i skolernes indeklima i ti år, uden at der er sket forbedringer.

I dag ved vi relativt nøjagtigt, hvor meget dårligere elevernes præstationer i skolen bliver, når de ikke har adgang til ren luft i klasseværelserne. Alligevel viser undersøgelser igen og igen, at CO2-indholdet i luften overstiger Arbejdstilsynets vejledende maksimum på 1.000 ppm i halvdelen af undervisningslokalerne.

»Det er frustrerende,« svarer lektoren så.

Han spørger sig selv, om der er grund til at forske videre på området.

»Vi har undersøgt det tilstrækkeligt,« konkluderer han.

Læs også: Dårligt indeklima forringer hver femte skoleelevs indlæring

Chefkonsulent Rasmus Challi fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, et videncenter under Undervisningsministeriet, er helt på bølgelængde.

»Dårligt indeklima er bremsende for udvikling og læring. Børnene kunne lære mere, hvis de opholdt sig i bedre rammer. Det er ikke i orden,« siger han.

»Læreren har – ligesom dig og mig – en faglig ballast med på jobbet. Vi kan tage et glas vand og finde rutinen, hvis luften er dårlig. Men for børn i 4. klasse, som mister koncentrationen, er den dag nok ødelagt. Vi skal ikke forvente, at de kan koncentrere sig igen,« siger Rasmus Challi.

De svage er mest udsat

Og det er de svage elever, der kan være mest udsat. Med et øget fokus på inklusion blev flere elever fra specialskolerne i 2012 flyttet ind i folkeskolen. Mens der var særlige krav til indeklimaet på specialskoler, gælder de samme krav ikke i folkeskolen.

Læs også: Otte veje til bedre luft i klasserne

Ifølge professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, er konsekvenserne af forurenet indeluft markante.

»I dårlige skoler burde man egentlig gå et år ekstra,« siger han.

Læs også: Indeklimaet på skolerne: En sløvende cocktail

»Den traditionelle undervisningsrytme, hvor man havde lektioner af 45 minutters varighed, hvorefter klokken ringede, og eleverne gik ud til frikvarter, er blevet brudt af nye pædagogiske arbejdsmetoder og skolereformen. Men de fysiske rammer er ikke fulgt med. Man burde have strammet op på Bygnings­reglementets krav til skolerne, da man gennemførte skolereformen,« tilføjer professoren.

CO₂-KONCENTRATION I BRUGSTID, VINTER Ved siden af det såkaldte Masseeksperiment, hvor forskere samarbejdede med folkeskole- og gymnasieklasser, har forskerne fra DTU selv underkastet 250 klasseværelser fordelt på 60 skoler nærmere undersøgelser med permanent logning af flere indeklimaparametre. CO₂-koncentrationen overskred Bygningsreglementets krav til nybyggeri på 1.000 ppm i 47 procent af brugstiden om vinteren. Illustration: MI Grafik

Ekspertisechef for indeklima og energi Peter Noyé fra rådgiverfirmaet Niras efterlyser bedre tilsyn med indeklimaet på skolerne.

»Når man stuver så mange mennesker sammen i et klasselokale og insisterer på, at de skal lære noget dér, så kan det være, at man skal spørge sig selv, om det skal være op til arrangementer som Masseeksperimentet at holde øje med, om indeklimaet er godt nok. Eller om vi skal have en form for tilsyn,« siger han.

Hvad med pengene?

Igen og igen lyder argumentet for det dårlige indeklima, at der ikke er penge til at renovere alle skolerne. Nybyggede skoler skal leve op til specifikke krav til ventila­tion, temperaturstyring og akustik, men renoverede skoler skal som udgangspunkt kun leve op til de indeklimakrav, der gjaldt, da skolerne blev bygget.

Omkring 90 procent af skolerne er imidlertid bygget før, der i 1995 kom krav om, at ventilation skal ‘opretholde et sundhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima’.

Rasmus Challi nævner tæpper og gardiner, som var med til at dæmpe støjen, men som for længst er fjernet og erstattet med hårde og rengøringsvenlige overflader med mere larm til følge.

Læs også: Otte veje til bedre luft i klasserne

Desuden optimerer skolerne driften, så lokalerne er langt mere i brug nu, end de var tidligere. Økonomisk giver det god mening, men langtfra alle steder kan ventila­tionen følge med.

»Skolerne er bygget til noget andet end den måde, de bliver brugt på i dag,« siger Rasmus Challi.

Dertil kommer, at kommunerne har størst fokus på at spare på energien, når de renoverer skoler.

»Det giver dårlig mening at arbejde med ventilation og akustik, hvis det regner ind. Der er et efterslæb i vedligeholdelsen, som vi skal kigge et par årtier tilbage og spørge, hvorfor vi ikke har gjort noget ved,« som Rasmus Challi udtrykker det.

DTU har undersøgt renoveringspraksis på 366 skoler over en tiårig periode. Selv om luftkvalitet er det indeklimaparameter, der har udløst langt flest påbud fra Arbejdstilsynet, udgør ventilation kun 18 procent af de 929 identificerede renoveringstiltag. (Kilde: DTU Byg) Illustration: MI Grafik

Men det er kortsigtet, når kommunerne ifølge en ny opgørelse fra deres egen landsforening har investeret 27,5 mia. kr. i skolerne fra 2009 til 2015, uden at det har forbedret indeklimaet, påpeger lektor Jørn Toftum fra DTU Byg.

»Vi har rettet op på vedligholdelsessefterslæbet, og det har sikkert også haft en energimæssig og driftsøkonomisk effekt. Men når man renoverer, bør man også forholde sig til indeklimaet. Gennemfører man en renovering uden at løse indeklimaproblemerne, bliver det bare dyrere at rette op på senere,« siger han.

Under ti kroner pr. barn

DTU-kollegaen Pawel Wargocki medvirkede for to år siden til en undersøgelse, hvor han sammen med økonomer beregnede effekten af at give alle skoleelever ren indeluft. Den viste, at Danmark kan øge bruttonationalproduktet med 1,3 mia. kr., hvis skolerne får bedre indeklima. Nettogevinsten for de offentlige kasser blev beregnet til knap 300 mio. kr. årligt.

Pawel Wargocki populariserer resultatet på en anden måde:

»Det koster mindre end ti kroner om dagen pr. barn at sørge for godt indeklima. Man kan også sige, at det koster mindre end en frokost.«

»Økonomiargumentet, altså at det er dyrt at forbedre indeklimaet, virker ikke på mig,« tilføjer han.

Pawel Wargocki medgiver, at der mangler et værktøj, som gør, at forskerne uden tvivl kan dokumentere, hvor meget bedre børnene præsterer, når skolen er renoveret, og inde­klimaet forbedret.

»Når vi investerer i en ny Ipad eller pc til samtlige elever, måler vi heller ikke effekten på præstationen bagefter,« siger han.

Det er ikke lykkedes Ingeniøren at finde undersøgelser, der kan dokumentere effekten af andre måder at øge indlæringen på end forbedring af indeklimaet. Derfor er det ikke muligt at sammenligne med effekten af f.eks. at uddanne lærerne bedre, at udstyre alle elever med Ipad eller pc, at sætte elektroniske tavler i klasseværelserne, eller for den sags skyld øge skoledagens længde.

Emner : Indeklima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Indeklima har mere eller mindre notoriskt været et problem for skolebyggerier fra 70'erne og frem.
Det var et problem da vi startede i de nybyggede skoler dengang, det var stadig et problem da vores børn skulle gå i de samme skoler og meget tyder på, at vores børnebørn rammes af de samme problemer i de samme skoler, igen.

De par ældre skoler jeg har været på (bygget i 30'erne) har haft bedre indeklima og lysforhold og højere til loftet, men var jo så fyldt med asbest...

  • 1
  • 1

På de ældre skoler du har været på, har man sikker også lukket vinduerne op for at få frisk luft ind.
Det undrer mig at man gør det til så stort et problem med manglende ventilation når problemet alligevel ikke er stort nok til at lærere og elever vil bruge kræfter på at lufte ud.
Troede oprindeligt at det var fordi det ikke var muligt at lufte ud, men i et indslag i TV-Avisen blev der spurgt om ikke man kunne åbne et vindue, og svaret var at det kunne man ikke overkomme.

  • 1
  • 3

»Det koster mindre end ti kroner om dagen pr. barn at sørge for godt indeklima. Man kan også sige, at det koster mindre end en frokost.« eller 3,5% af budgettet på 170 kr. der er til rådighed om dagen. Det svarer nogenlunde til billedkunst eller fysik, der alligevel er hårde på indeklimaet.

400 elever i et år x 10kr. = 1,46mill. Det bliver helt sikkert lønbudgettet der skal klare den eller en Ipad pr. elev.

det svarer vel til 3 lærere som dermed skaffer de 10 kroner om dagen pr. elev. Det lyder realistisk og uden økonomiske konsekvenser.

  • 0
  • 1

Hvis der er dårligt indeklima på de danske skoler er det fordi den bygherrerådgivning og efterfølgende projektering ingeniørerne levere til kommunerne ikke er de skattekroner værd som vi skatteborgere betaler. Og lad bare være med at bortforklare. Vi kender jo alle byggesagerne. Så stor er Danmark heller ikke. Tid til selvransagelse hos de danske rådgivere.

  • 3
  • 0

Troede oprindeligt at det var fordi det ikke var muligt at lufte ud, men i et indslag i TV-Avisen blev der spurgt om ikke man kunne åbne et vindue, og svaret var at det kunne man ikke overkomme.

Problemet er til dels at et dårligt indeklima er usynligt. Hvis hver lokale havde en alarm der ringede når VOC-niveauet blev for højt, og så stæsede der en hen og åbnede et vindue, kunne det måske fungere.

Jeg må så dog dertil tilføje at jeg ikke personligt ville være tilfreds med at arbejde eller studere et sted hvor der ringede en alarm hver halve time. Den lærer eller elev der får en vinduesplads skal så også finde sig i træk.

  • 2
  • 0

Det kan varmt anbefales at have en sådan VOC alarm stående, min blinker dog bare ved 1250ppm CO2 ækvivalenter

Vi ligger ret konstant på eller under detektionsgrænsen på 450ppm. Der måles hvert 3. minut

Stegeos reageres der meget på, men også aerosoler giver et markant udslag, Det tager ofte nogle timer for udsugningen at løse luftskiftet er nok på 0,2 mekanisk plus utætheder fra 1980 klimaskærmen. Bleskift lige under måleren overskrider tit de 1000 ppm

  • 1
  • 0

Hvorfor i alverden skal vi betale 10 kr. pr. barn pr. dag for bedre luft i klasseværelserne, når sagen kan løses for kr. 0,00 ved at lærerne igen begynder at åbne et vindue før klassen forlades efter hver time og lukker det igen når næste time begynder ?? Det var normal kotyme da jeg gik i skole, og vi manglede aldrig god luft i klasseværelset - bortset fra lærerens sure pibe der lå på katederet og hørmede lidt.

Men nu ryges der jo ikke mere, så hvad i alverden er problemet ??

Men typisk: Enhver ingeniørløsning skal jo koste det hvide ud af øjnene, ellers tror ingen jo på den.

For resten: Måske har læreseminarierne glemt pensummet: "Åbning af manuelt vindue" ??

  • 1
  • 5

Hvorfor i alverden skal vi betale 10 kr. pr. barn pr. dag for bedre luft i klasseværelserne, når sagen kan løses for kr. 0,00 ved at lærerne igen begynder at åbne et vindue før klassen forlades efter hver time og lukker det igen når næste time begynder ??


Jeg er ikke i tvivl om, at lidt kold luft kan give en kortvarig illusion af, at luften er blevet udskiftet.

Men hvor meget kan CO2-niveauet nedbringes ved åbning af vinduerne i et frikvarter, og hvor lang tid tager det, inden niveauet igen er tilbage på det høje niveau?

Det mangler jeg nogle tal på. Og det tror jeg faktisk også, at du og andre fortalere for vinduesåbning gør.

  • 4
  • 2

Fordi de dage hvor undervisningen var 45min. - pause - 45 min pause osv ikke er i dag men noget der var engang. Idag er skoledagen langt mere flydende og modul baseret og nødvendigvis ikke sådan at alle elever sidder 45 min i klasseværelset og så har pause. Så når du har et modul/emne-dag eller lign hvor der er flydende pauser hvem skal så åbne vinduerne og lukke dem? Læren som skal undervise og holde styr på ungerne der ikke har lært at de ikke er verdens centrum hjemme fra?

Desuden kan du rolig regne med en forældre storm hvis du begynder at kræve åbne vinduer ( ud over støj problemet) når forældrens lille guldklump kommer til at side i et "koldt" lokale og fryser og piver til mor og far.. At ungen så ikke har taget fornuftigt tøj på er sagen uvedkommende efter forældrens mening.

Problemet er og har altid været at man ikke har taget børns helbred og skolegang alvorligt bevares det er jo kun børn syntes holdingen at være og de kan jo ikke stemme. Så vi børns skolegang som deres arbejde og med lige så stor alvor og seriøsitet som voksens arbejde og indrettede arbejdsmiljø loven tilsvarende så var problemet løst (når vi har fået lukket og revet 80% (et gæt) af skolerne ned og bygget op igen) Det er bla. det der gør at svendskerne ikke har samme problem.

  • 3
  • 1

Bygningsreglementets krav om et luftskifte på en halv gang i timen gælder kun for boliger. For andre bygninger end boliger, skal ventilationsmængden godkendes af myndighederne.
Tager vi udgangspunkt i en1752, er ventilationskravet for et klasseværelse 6,0l/s/m2 for kategori A.
Tager vi et lokale på 60m2 giver det et krav om 1296m3/h. En halv gang i timen ville være omkring 80m3/h.
1296m3/h vil ikke kunne opnåes ved at åbne vinduerne i pausen. Sænker vi kravet til kategori C er kravet 2,4l/s/m2, omregnet giver det 518,4m3/h. Det kan heller ikke opnåes ved åbning af vinduerne.

  • 5
  • 0

Hvis der skal etableres mekanisk friskluftindtag, skal den naturligvis styres af en CO2-føler i hvert enkelt rum, da ethvert krav om "antal gange i timen" er enormt energispild. En føler kan styre til f.eks. max 750 ppm CO2, hvorefter alle har det godt.

Men igen: 100 års erfaring i danske skolebygninger viser, at et åbent vindue i frikvarteret løser problemet ganske gratis.

  • 2
  • 1

Hov, og den maksimalt tilladte ventilationsrate der kan anvendes i bygninger med vinduer, uden videre beregning, er 1,2l/s/m2. Og det er forudsat vinduerne er åbne hele tiden, ikke bare i pausen. Der er altså en del vej op til kategori C kravet.

Nøjagtigere beregning kræver viden om lokalets præcise indretning.

  • 1
  • 0

Vi ved at børn der starter med et forhold mellem voksne og børn bedre end eller lig 5 børn til en voksen i vuggestue eller dagpleje har færre problemer på langt sigt, og dermed koster samfundet færre penge på langt sigt. Alligevel sparer man på kort sigt ved at prøve at nedlægge dagplejen og ved at øge normeringen i vuggestuerne. Vi ved at børnehavebørn klarer sig bedre ved normeringer på 5-10 børn per voksen, men alligevel skubber vi også der problemerne videre ved at have højere normeringer. Vi ved at klassekvotienten i skolerne er noget af det der betyder mest for læringen, men alligevel propper vi 30 børn i en klasse for at spare på kort sigt. Når den kortsigtede økonomiske kassetænkning allerede styrer alt fra vores børn er 10 måneder gamle, så kan det vel ikke undre at ventilationen også bliver sjoflet på samme grundlag. Det bliver rigtigt dyrt - senere (skægt nok først når de generationer der tog besltningerne er døde, det kan man så tænke over).

  • 1
  • 0

Jammen, vi er jo bare begyndt at betale regningen for vores årlange quickfix af de problemer, som livet på jorden byder os.
Det skræmmende består jo i, at nogen har fundet ud af at tjene penge på at lappe det eksisterende system, frem for at give plads til at gøre det bedre. Vi har så mange ressourcer i form at skarpe hoveder, der ville kunne sætte gang i en noget bedre fremtid. Men menneskets følelser og magtbegærlighed er rigeligt til at trække det hele i grus. Samfundet har bestemt brug for en given mængde dynamik for at opretholde glæden/driften ved at yde noget. Men balancen er jo netop at holde ofrene til et minimum, nu hvor vi selv har taget ansvaret frem for naturen. At håbe på at ingen taber, slår sig eller må knokle for forbedringer - er ren utopi. Blev det for filosofisk?

  • 0
  • 0

Hov, og den maksimalt tilladte ventilationsrate der kan anvendes i bygninger med vinduer, uden videre beregning, er 1,2l/s/m2.


Ok. Det kan vi jo regne om til, at der i et lokale med 3 meter til loftet kan ske en udskiftning på cirka 1,5 gange i timen.

Så et 10 minutters frikvarter med åbne vinduer udskifter luften i lokalet 0,25 gange.

Det skal jo nok hjælpe fedt. Det er faktisk så lidt, at det ikke engang kan betale sig at opstille en differentialligning for fortynding under perfekt omrøring.

  • 1
  • 2

Men igen: 100 års erfaring i danske skolebygninger viser, at et åbent vindue i frikvarteret løser problemet ganske gratis.

Hvordan ved du det?

  • det véd jeg fordi jeg engang for længe siden selv gik i en dansk standard kommuneskole i Roskilde, og senere på arbejdsmarkedet har testet med dummier og CO2-følere på gamle auditoriet på KU der ikke i deres udformning afveg fra et standardklasseværelse i en ældre kommuneskole hvad angår ventilationsåbninger, lofthøjde mv.
  • 1
  • 2
  • jeg gemmer skam ikke noget væk i ikke-forståelig påståelighed, men jeg lægger mig blot i kølvandet på alle andre der véd noget konkret, herunder at konsulenthonoraret er kr. 900,- / timen. Kommuner der så vælger at stole på andre uden reel viden må så skøtte sig selv.
  • 1
  • 2

Jf. BR15 kap. 6.3.1.3 stk. 2, må CO2-niveauet i undervisningslokaler ikke overstige 1000 ppm i længere perioder i nybyggeri, hvilket for et klasseværelse med et rumvolumen på 150 m3, opblandingsventilation med 100 % opblanding, 25 elever med stillesidende aktivitetsniveau på 1,2 met, 45 min. undervisning og 15 min. pause (ingen ophold i lokalet i pausen), svarer til et luftskifte på ca. 5,5 h-1.

Det kan sikres i nybyggeri med et mekanisk ventilationssystem uden det giver termisk diskomfort eller andre problemer med indeklimaet, men det er svært at løse med naturlig ventilation, da luftskiftet generelt er for stort til at udeluften kan nå at blive tilstrækkelig opvarmet og falde i hastighed før den når ind i undervisningslokalets opholdszone - under antagelse af standard rumudformning.

Pulsventilation med fuldt åbne vinduer i frikvarteret er en mulighed, men langtfra tilstrækkelig, da CO2-niveauet under ovenstående antagelser og et luftskifte på 1 h-1 indenfor undervisningstiden, kommer over 2000 ppm før frikvarteret. I øvrigt er naturlig ventilation meget afhængig af trykforhold (vind og temperatur), hvorfor der vil være perioder hvor fuldt åbne vinduer ikke vil have en særlig stor effekt, især når der som ofte kun er mulighed for ensidig ventilation (grundet lyd- og brandkrav), hvorfor eks. vindtryk over bygningen ikke kan udnyttes optimalt.

I eksisterende byggeri er det ofte vanskeligt, da der generelt ikke er tilstrækkelig plads til fremføring af ventilationskanaler eller mulighed for optimal placering af et decentral ventilationsaggregat i det enkelte undervisningsrum, men selv med de nødvendige kompromiser, vil et mekanisk ventilationssystem næsten altid være bedre for indeklimaet end et naturligt, især fordi det er så nemt at regulere og ikke kræver noget af brugerne.

At det bedste ofte er en hybrid løsning, hvor der anvendes naturlig ventilation som supplement eller erstatning i perioder med kølebehov og tilstrækkelig høj udetemperatur til at undgå trækgener, er ligegyldigt i denne sammenhæng, da det mekaniske ventilationssystem generelt bør kunne sikre et acceptabelt CO2-niveau uden supplering med naturlig ventilation, så det eks. det kan køre alene en kold vinterdag og dermed sikre imod trækgener.

Alt ovenstående gælder for et mekanisk ventilationssystem med opvarmning (evt. via veksler) af tilluften.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten