Frustrerede forskere: Ren skoleluft til et barn koster en tier om dagen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Frustrerede forskere: Ren skoleluft til et barn koster en tier om dagen

Lektor Pawel Wargocki fra DTU Byg tygger lidt på spørgsmålet, da Ingeniøren vil høre, hvordan han har det med at have forsket i skolernes indeklima i ti år, uden at der er sket forbedringer.

I dag ved vi relativt nøjagtigt, hvor meget dårligere elevernes præstationer i skolen bliver, når de ikke har adgang til ren luft i klasseværelserne. Alligevel viser undersøgelser igen og igen, at CO2-indholdet i luften overstiger Arbejdstilsynets vejledende maksimum på 1.000 ppm i halvdelen af undervisningslokalerne.

»Det er frustrerende,« svarer lektoren så.

Han spørger sig selv, om der er grund til at forske videre på området.

»Vi har undersøgt det tilstrækkeligt,« konkluderer han.

Læs også: Dårligt indeklima forringer hver femte skoleelevs indlæring

Chefkonsulent Rasmus Challi fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, et videncenter under Undervisningsministeriet, er helt på bølgelængde.

»Dårligt indeklima er bremsende for udvikling og læring. Børnene kunne lære mere, hvis de opholdt sig i bedre rammer. Det er ikke i orden,« siger han.

»Læreren har – ligesom dig og mig – en faglig ballast med på jobbet. Vi kan tage et glas vand og finde rutinen, hvis luften er dårlig. Men for børn i 4. klasse, som mister koncentrationen, er den dag nok ødelagt. Vi skal ikke forvente, at de kan koncentrere sig igen,« siger Rasmus Challi.

De svage er mest udsat

Og det er de svage elever, der kan være mest udsat. Med et øget fokus på inklusion blev flere elever fra specialskolerne i 2012 flyttet ind i folkeskolen. Mens der var særlige krav til indeklimaet på specialskoler, gælder de samme krav ikke i folkeskolen.

Læs også: Otte veje til bedre luft i klasserne

Ifølge professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, er konsekvenserne af forurenet indeluft markante.

»I dårlige skoler burde man egentlig gå et år ekstra,« siger han.

Læs også: Indeklimaet på skolerne: En sløvende cocktail

»Den traditionelle undervisningsrytme, hvor man havde lektioner af 45 minutters varighed, hvorefter klokken ringede, og eleverne gik ud til frikvarter, er blevet brudt af nye pædagogiske arbejdsmetoder og skolereformen. Men de fysiske rammer er ikke fulgt med. Man burde have strammet op på Bygnings­reglementets krav til skolerne, da man gennemførte skolereformen,« tilføjer professoren.

Ekspertisechef for indeklima og energi Peter Noyé fra rådgiverfirmaet Niras efterlyser bedre tilsyn med indeklimaet på skolerne.

»Når man stuver så mange mennesker sammen i et klasselokale og insisterer på, at de skal lære noget dér, så kan det være, at man skal spørge sig selv, om det skal være op til arrangementer som Masseeksperimentet at holde øje med, om indeklimaet er godt nok. Eller om vi skal have en form for tilsyn,« siger han.

Hvad med pengene?

Igen og igen lyder argumentet for det dårlige indeklima, at der ikke er penge til at renovere alle skolerne. Nybyggede skoler skal leve op til specifikke krav til ventila­tion, temperaturstyring og akustik, men renoverede skoler skal som udgangspunkt kun leve op til de indeklimakrav, der gjaldt, da skolerne blev bygget.

Omkring 90 procent af skolerne er imidlertid bygget før, der i 1995 kom krav om, at ventilation skal ‘opretholde et sundhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima’.

Rasmus Challi nævner tæpper og gardiner, som var med til at dæmpe støjen, men som for længst er fjernet og erstattet med hårde og rengøringsvenlige overflader med mere larm til følge.

Læs også: Otte veje til bedre luft i klasserne

Desuden optimerer skolerne driften, så lokalerne er langt mere i brug nu, end de var tidligere. Økonomisk giver det god mening, men langtfra alle steder kan ventila­tionen følge med.

»Skolerne er bygget til noget andet end den måde, de bliver brugt på i dag,« siger Rasmus Challi.

Dertil kommer, at kommunerne har størst fokus på at spare på energien, når de renoverer skoler.

»Det giver dårlig mening at arbejde med ventilation og akustik, hvis det regner ind. Der er et efterslæb i vedligeholdelsen, som vi skal kigge et par årtier tilbage og spørge, hvorfor vi ikke har gjort noget ved,« som Rasmus Challi udtrykker det.

DTU har undersøgt renoveringspraksis på 366 skoler over en tiårig periode. Selv om luftkvalitet er det indeklimaparameter, der har udløst langt flest påbud fra Arbejdstilsynet, udgør ventilation kun 18 procent af de 929 identificerede renoveringstiltag. (Kilde: DTU Byg) Foto: MI Grafik

Men det er kortsigtet, når kommunerne ifølge en ny opgørelse fra deres egen landsforening har investeret 27,5 mia. kr. i skolerne fra 2009 til 2015, uden at det har forbedret indeklimaet, påpeger lektor Jørn Toftum fra DTU Byg.

»Vi har rettet op på vedligholdelsessefterslæbet, og det har sikkert også haft en energimæssig og driftsøkonomisk effekt. Men når man renoverer, bør man også forholde sig til indeklimaet. Gennemfører man en renovering uden at løse indeklimaproblemerne, bliver det bare dyrere at rette op på senere,« siger han.

Under ti kroner pr. barn

DTU-kollegaen Pawel Wargocki medvirkede for to år siden til en undersøgelse, hvor han sammen med økonomer beregnede effekten af at give alle skoleelever ren indeluft. Den viste, at Danmark kan øge bruttonationalproduktet med 1,3 mia. kr., hvis skolerne får bedre indeklima. Nettogevinsten for de offentlige kasser blev beregnet til knap 300 mio. kr. årligt.

Pawel Wargocki populariserer resultatet på en anden måde:

»Det koster mindre end ti kroner om dagen pr. barn at sørge for godt indeklima. Man kan også sige, at det koster mindre end en frokost.«

»Økonomiargumentet, altså at det er dyrt at forbedre indeklimaet, virker ikke på mig,« tilføjer han.

Pawel Wargocki medgiver, at der mangler et værktøj, som gør, at forskerne uden tvivl kan dokumentere, hvor meget bedre børnene præsterer, når skolen er renoveret, og inde­klimaet forbedret.

»Når vi investerer i en ny Ipad eller pc til samtlige elever, måler vi heller ikke effekten på præstationen bagefter,« siger han.

Det er ikke lykkedes Ingeniøren at finde undersøgelser, der kan dokumentere effekten af andre måder at øge indlæringen på end forbedring af indeklimaet. Derfor er det ikke muligt at sammenligne med effekten af f.eks. at uddanne lærerne bedre, at udstyre alle elever med Ipad eller pc, at sætte elektroniske tavler i klasseværelserne, eller for den sags skyld øge skoledagens længde.

Indeklima har mere eller mindre notoriskt været et problem for skolebyggerier fra 70'erne og frem.
Det var et problem da vi startede i de nybyggede skoler dengang, det var stadig et problem da vores børn skulle gå i de samme skoler og meget tyder på, at vores børnebørn rammes af de samme problemer i de samme skoler, igen.

De par ældre skoler jeg har været på (bygget i 30'erne) har haft bedre indeklima og lysforhold og højere til loftet, men var jo så fyldt med asbest...

  • 1
  • 1

På de ældre skoler du har været på, har man sikker også lukket vinduerne op for at få frisk luft ind.
Det undrer mig at man gør det til så stort et problem med manglende ventilation når problemet alligevel ikke er stort nok til at lærere og elever vil bruge kræfter på at lufte ud.
Troede oprindeligt at det var fordi det ikke var muligt at lufte ud, men i et indslag i TV-Avisen blev der spurgt om ikke man kunne åbne et vindue, og svaret var at det kunne man ikke overkomme.

  • 1
  • 3

»Det koster mindre end ti kroner om dagen pr. barn at sørge for godt indeklima. Man kan også sige, at det koster mindre end en frokost.« eller 3,5% af budgettet på 170 kr. der er til rådighed om dagen. Det svarer nogenlunde til billedkunst eller fysik, der alligevel er hårde på indeklimaet.

400 elever i et år x 10kr. = 1,46mill. Det bliver helt sikkert lønbudgettet der skal klare den eller en Ipad pr. elev.

det svarer vel til 3 lærere som dermed skaffer de 10 kroner om dagen pr. elev. Det lyder realistisk og uden økonomiske konsekvenser.

  • 0
  • 1