»Et svindelnummer!«.
Så hård var dommen fra Cristina Manuela Drăgoi, forsker og lektor i biokemi ved Carol Davila University, da hun deltog i en såkaldt videnskabskonference om kognitive svækkelser afholdt i efteråret på et hotel i Amager.
Arrangøren var Conference Series, et datterselskab under indiske Omics International, der er verdens største udgiver af Open Access-tidsskrifter.
Omics er et kontroversielt selskab, som anklages for at være en såkaldt predatory publisher eller predatory conference-arrangør. Altså et selskab, der foregiver at opretholde normal videnskabelig praksis, men reelt er en pengemaskine, der accepterer alle typer af konferenceindlæg og artikler ved at lade hånt om forskningstjek, så længe der følger en check med.
Læs også: Vi har været til fup-konference: Kom med i det cirkus, hvor forskerne trækkes rundt i manegen
Den ringe eller ikke-eksisterende videnskabelige standard gav sig også til udtryk til konferencen ifølge de deltagere, som Ingeniøren talte med. De havde betalt for tre dage med videnskabelige oplæg, men da det kom til stykket var tredje dag sløjfet på programmet, og hovedparten af de bebudede hovedtalere var fraværende. De betalende deltagerne skulle desuden selv sørge for at agere arrangører og ordstyrere.
»Kan man ikke melde sådan noget her til politiet? Hvorfor har vi ikke hørt om det her, og hvorfor lader sådan noget fup sig gøre,« lød det frustreret til Ingeniøren fra neuropsykologen Claudia Georgsdottir fra Reykjalundur Rehabilitation Centre i Island.
Deltagerne, hvoraf flere selv skulle holde oplæg, var valfartet til Amager fra både Nordamerika, Sydøstasien og Australien. De havde betalt alt fra 3.000 kr. til 9.227 kr. i deltagergebyr.
Et internationalt initiativ fra bl.a. foreningen af STM Publishers (STM), OA-udgivere og EU’s forskningsbiblioteker står bag to vejledninger til at vurdere lødigheden af et tidsskrift eller konference. Se mere på: thinkchecksubmit.org og thinkcheckattend.org.Tjek udgiveren
Reaktionen fra de utilfredse konferencedeltagere var forskellige, da Ingeniøren besøgte konferencen på dens første af de to afviklede dage. Nogle udvandrede i erkendelse af, at det var spild af deres tid og gode humør at blive. Andre – tilsyneladende i en hurtig konstatering af at de ikke behøvede vise sig fra deres skarpeste akademiske side – valgte allerede klokken 11 om formiddagen at kaste sig over et par velskænkede fadbamser i den første pause. Og så var der en flok forskere, som forsøgte at få deres deltagergebyrer refunderet.
De ansvarlige arrangører var dog fraværende. I stedet var der to repræsentanter, som henviste alle klager og henvendelser til Conference Series hovedkontor i London.
Politiet måtte tilkaldes
Helt så fredeligt forløb utilfredsheden ikke til en anden af de mange globale såkaldte videnskabskonferencer, som konstant finder sted. Det beretter Times Higher Education, et magasin om videregående uddannelser udgivet af den britiske avis The Times.
Jane Essex, som er professor i Kemi ved skotske University of Strathclyde, havde betalt 3.400 kroner i detlagergebyr og tilbagelagt 7.242 km for at præsentere et studie til en såkaldt videnskabskonference i Vancouver. En Ingeniøren-kortlægning viser, at over 100 forskere fra en række teknisk-naturvidenskabelige fakulteter i Danmark har publiceret via forlag, som udenlandske universiteter advarer imod som plattenslagere, og som amerikanske myndigheder har sagsøgt. Læs også tidligere artikler om sagen: ** Læs også: Vi har været til fup-konference: Kom med i det cirkus, hvor forskerne trækkes rundt i manegen ** ** Læs også: Pengetank-formand om forskningsfusk: Mine medarbejdere kan ikke snyde mig ** ** Læs også: 5 tips til at undvige et fuptidsskrift ** ** Læs også: Forlag nasser på forskeres troværdighed ** ** Læs også: Forskere holder fup-forlag i live ** ** Læs også: Over 100 danske forskere har publiceret i fuptidsskrifter ** ** Læs også: Dansker misbruges til fake science ** ** Læs også: Ejer af fake science-tidsskrift om peer review: Min kone har en baggrund inden for medicin ** ** Læs også: Fake science: Tidsskrifter præmierer det rene volapyk **Serie: Scam Journals
Konferencen var arrangeret af World Academy of Science, Engineering and Technology (Waset). En Open Access-udgiver, som en tyrkisk familie driver fra Saudi-Arabien, og som sidenhen er vokset til tusinder af tidsskrifter til også at omfatte utallige konferencer overalt på kloden.
Men ligesom Omics bliver Waset også tit sammenkædet med anklager om at være en predatory publisher og predatory conference-arrangører.
Disse to selskaber kæmper efter meget at dømme om markedet for konferencerne. Indtægterne herfra overskygger ifølge Omics i dag indtægterne fra de gebyrer, som forskerne betaler for at få deres resultater udgivet i de såkaldte videnskabelige tidsskrifter.
Omics og deres datterselskab Conference Series tjener i stigende grad flere penge på at afholde over 3.000 konferencer om året konferencer inden for bl.a. medicin, ingeniørvidenskab, teknologi og business. Waset er helt oppe på over 50.000 såkaldte konferencer om året.
Fælles for begge konferencearrangører er, at der i kølvandet på dem er mange negative anmeldelser. Deltagerne føler sig bedraget og beretter om, at alt fra selve omgivelserne til det akademiske indhold ingenlunde står mål med det, som Omics eller Waset lovede ved tilmeldingen.
Dét følte Jane Essex også, da hun ankom til Waset-konferencen i Vancouver. Da gjorde kemi-professoren noget, hun burde have gjort, før hun betalte for konferencen. Hun google arrangørens navn.
Straks stiftede hun bekendtskab med den for hende ukendte betegnelse predatory publisher. Hun stiftede også bekendtskab med et typisk kritikpunkt af Waset som konferencearrangører, nemlig at mange vidt forskellige såkaldte konferencer afholdes i ét og samme rum.
Det vil sige, at der måske blot er en eller nogle få forskere inden for samme felt. I stedet er der klemt over 30 forskere med præsentationer af alt lige fra guitarens historiske udvikling og udregning af bæreevner for broer til spredning af patogener i fødevarer ind i samme lokale.
Spild af tid og forskningsmidler
Uden nogen indsigt i hinandens forskningsområder forsømmes et formålene med videnskabelige konferencer: at videnskabelige fagfæller kan udfordre hinandens præsentationer, yde modspil til hinandens nyeste teorier og udveksle den nyeste specialviden inden for netop deres akademiske felt.
Da Jane Essex skulle præsentere sit studie om kemi, valgte den skotske kemiprofessor i stedet at dele sin nyerhvervede viden om Waset og predatory publishers med de andre betalende deltagere.
Hendes oplæg affødte ifølge Times Higher Education en konfrontation mellem de øvrige deltagere og arrangøren af konferencen, som ydermere nu også blev udfrittet af medarbejdere fra hotellet. Ifølge Jane Essex blev ordensmagten tilkaldt for at dæmpe gemytterne.
»Mange mennesker råbte ad arrangøren og til sidst gik han bare ud af hotellet og kom ikke tilbage,« siger Jane Essex til Times Higher Education.
Jane Essex beretter, at hun ønsker at stå offentligt frem, fordi pseudo-videnskabsindustrien ifølge hende trives ved, at deltagere vælger at tie om bedrageriet og spildet af universiteternes offentlige midler.
»Jeg kunne ellers nemt have fortalt min kollega og universitetet, at arrangementet gik fint,« siger Jane Essex.
Læs også: 5 tips til at undvige et fuptidsskrift
I en skriftlig erklæring om optrinet forlyder det fra Waset, at der i forbindelse med Vancouver-konferencen var »en lille gruppe mennesker, der allerede havde præsenteret deres værker i de foregående sessioner, som begyndte at forstyrre ved at råbe og læse falske oplysninger fra blogs og tage billeder af andre deltagere, hvilket er et åbent angreb og krænkelse af personlige rettigheder.«.
Waset nægter at være et firma beskæftiget med predatory publishing eller predatory conferences og understreger, at at alle konferencens deltagere i forvejen havde accepteret, at konferencen ville indeholde sessioner med vidt forskellige videnskabelige discipliner.
Rektorer studser over fup
Ingeniøren har i den seneste tid afdækket, at over 100 forskere fra de danske universiteter siden 2009 har betalt Omics International, Conference Series og Waset for at publicere deres forskning eller få lov til at holde oplæg til deres konferencer.
Vi har interviewet over 35 implicerede forskere og rektorer om væksten inden for for såkaldt predatory publishing og predatory conference. Under fem af disse erklærede, at de ikke kendte til forretningsmetoderne eller de to predatory-betegnelser før samtalerne med Ingeniøren.
Ifølge Ingeniørens afdækning indtil videre med fokus på Waset og Omics har forskere fra alle de danske universiteter bortset fra CBS og IT-universitet betalt penge til Waset og Omics for konferencedeltagelse eller udgivelse af studier. Og bedømt ud fra Ingeniørens korrespondance med Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og DTU tyder en del på, at brugen af Waset og Omics er et fænomen, som ansvarlige for de danske universiteter først nu er ved at få øjnene op for.
Brian Bech Nielsen, rektor for Aarhus Universitet, skriver i en mail:
»På Aarhus Universitet lægger vi som på de andre danske universiteter stor vægt på ansvarlig forskningspraksis – herunder ansvarlig formidling af forskningens resultater. Jeg har ikke kendskab til at nogle
af vore forskere ikke skulle have fulgt god publikationspraksis.«.
Læs også: Over 100 danske forskere har publiceret i fuptidsskrifter
Rektor på DTU Anders Bjarklev er ikke selv bekendt med nogen tilfælde. Men han har for nylig bedt om at få en redegørelse fra sit eget universitet.
»Jeg prøver at få afdækket, hvor stort omfanget er, og jeg vil gerne have gang i en diskussion om det,« siger Anders Bjarklev, der også er formand for Rektorkollegiet, de danske universiteters interesseorganisation.
Danske forskere er ordknappe
Ingeniørens kortlægning har indtil videre vist, at et tocifret antal DTU-forskere har udgivet artikler og konferencepapirer hos tidsskrifter under Waset eller Omics.
Ingeniøren har kontaktet et udsnit af nogle af disse DTU-forskere for at kaste lys på årsagerne bag konferenceaktiviterne eller publiceringerne. Mange reagerer ikke på vores henvendelser. Nogle meddeler, at de ikke erindrer forløbet. Andre vil kun udtale sig på betingelse af anonymitet ud fra en argumentation om deres aktiviteter med Waset eller Omics kan skade deres troværdighed og forringe deres mulighed for søge midler til deres forskning.
To, som godt tør stå frem, dog fra et andet universitet, er Rasmus Nyholm Jørgensen og Morten Stigaard Laursen, begge fra Aarhus Universitets Institut for Ingeniørvidenskab. Sammen med fem andre forskere fordelt over Aarhus Universitet og SDU har de betalt for deltagelse i en Waset-konference i Japan.
Aktiviteterne knytter sig til et forskningsprojekt om en intelligent sprøjtebom, der kombinerer droner, robotteknologi, billedgenkendelse og machine learning med det formål at reducere forbruget af pesticider i landbruget.
Læs også: Forskere holder fup-forlag i live
Trods en iværksætterpris i projektets andet år stødte de ind i problemer ved publiceringen. I løbet af en periode på halvandet år forsøgte de sig forgæves med en ønsket publicering i tidsskriftet Precision
Agriculture udgivet af det anerkendte forlag Springer.
Forskerholdet følte, at den daværende redaktør ved dette tidsskrift var fastlåst i sin holdning. De ledte efter andre muligheder for offentliggørelse og valgte en Waset-konference.
»Vi var ikke klar over, at det var sådan noget skidt, men vi havde en gennemarbejdet artikel, vi havde kælet for rigtig længe, og vi løb tør for projektmidler. Vi orkede ikke at blive ved med at bokse med en editor, som ikke forstod, hvad vi skrev. Vi syntes, at resultaterne var så gode, at vi i det mindste skulle have dem ud, så vi kunne referere til dem,« fortalte Rasmus Nyholm Jørgensen, seniorforsker ved Aarhus Universitet i oktober til Ingeniøren.
Forskerholdet havde også håbet, at deres fremlæggelse i Asien ville afføde hårdt fagligt modspil fra fagfæller og større indblik i, hvorvidt nogle asiatiske forskere var på sporet af ny teknologi, som holdet ikke havde kendskab til. Begge dele kneb det med, dertil var niveauet for lavt.
»Jeg vil betegne review-processen som lavkvalitet, men der var flere runder med kommentarer og spørgsmål til indholdet. Man fik fornemmelsen af, at de forsøgte at være grundige, men de var måske knap så dygtige og inde i stoffet som andre på området,« fortæller forsker Morten Stigaard Laursen fra Aarhus Universitet.
Hverken Waset, Omics International eller Conferences Series har reageret på nogen af Ingeniørens tilsendte spørgsmål og forespørgsler om interviews.
Du kan her se en video fra Omics-konferencen afholdt i Danmark i september.
