Frugt holder længere med sojabehandling
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Frugt holder længere med sojabehandling

Kiwifrugter holder sig kun friske i et par uger efter høsten. Så er de blevet bløde. Det skyldes især, at de selv afgiver ethylen og samtidigt er meget følsomme overfor denne gas. Ethylen er frugters og grøntsagers modningssignalstof. Man benytter det ligefrem ved kunstmodning af grønne tomater. De bliver røde, når de "gasses", og det vil man gerne have. Men kiwifrugter og andre letfordærvelige varer ville man gerne kunne beskytte imod modningsprocessernes hærgen. Det har et kinesisk-irsk forskerhold et forslag til at klare. De pakker frugter og grøntsager ind i en spiselig film.

Fødevarers holdbarhed kan forlænges ved genetisk manipulation og ved bestråling, men det er metoder, som forbrugerne ikke bryder sig om. Men påsmøring af en sojabaseret film har samme gode effekt. Kiwifrugters holdbarhed blev øget fra 14 til 37 døgn med denne behandling. Shiying Xu på Wuxi Universitet i Jiangsu i Kina fortæller, at sojafilmen udøver samme funktion som en indpakning af hver enkelt kiwifrugt, blot meget bedre. Vores film forhindrer gassers ud- og indstrømning , og der sker heller ikke vandtab ved fordampning. Desuden hindres vækst af mikroorganismer på frugterne. Efter 37 døgn var der ingen tegn på råd.

Kiwifrugterne dyppes i en blanding af sojaprotein, sukkerstoffet pullulan, glycerol og fedtsyren stearinsyre opløst i vand. Derefter tørrer frugterne. Den dannede film er spiselig. Ganske vist skræller forbrugerne kiwierne. De spiser altså ikke filmen, men det kunne tænkes, at kemiske stoffer trængte fra filmen igennem skrællen ind i frugterne, og derfor ønsker Xu at være på den sikre side ved at gøre filmen helt ugiftig. Samme teknik vil så også kunne anvendes for fødevarer med skræller, som spises. Det gælder f.eks. tomater, æbler og peberfrugter. Da-Wen Sun, som er på universitetet i Dublin, og som samarbejdede med Xu i kiwi-filmprojektet, udtaler, at det kræver nærmere undersøgelser at afgøre, hvor stor virkning filmen har for andre produkters holdbarhed. Den varierer nemlig voldsomt. Citrusfrugter kan f.eks. opbevares ubehandlede i månedsvis uden at rådne, siger hun.

Sundhedsmyndighederne skal selvfølgelig også afgøre, om de kan godkende anvendelsen af filmbeskyttelse af konsumvarer. Men derefter skulle det være muligt at få langtidsholdbare produkter ud i butikkerne. I egne med et varmere klima end vort kan det få stor betydning at øge holdbarheden af frugt og grønt med en faktor 2-3, som det lykkedes at opnå i de kinesisk-irske forsøg med kiwi.

Undersøgelsen omtales nøje i artiklen "Preservation of kiwifruit coated with edible film at ambient temperature" i tidsskriftet Journal of Food Engineering, Vol.50, p.211-216, 2001.

(Kilde: New Scientist, 15.1.01)

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten