Frossent brændstof sendte Galileo-satellitter på afveje

En frossen slange med raketbrændstoffet hydrazin er formentlig årsagen til, at to satellitter til det europæiske satellitnavigationssystem Galileo endte i en forkert bane i slutningen af august. Det er den foreløbige konklusion fra europæiske repræsentanter fra den europæisk-russiske undersøgelseskommission, der er på trapperne med en rapport om uheldet.

De to satellitter - der hver har en værdi på cirka 300 millioner kroner plus cirka 200 millioner for en opsendelse - endte i en alt for lav og for elliptisk bane efter opsendelsen. Derefter føg det med spekulationer om programmeringsfejl, bøvl med styringsmekanismer og kontrolsoftware.

Men forklaringen skal findes i en af brændstofslangerne, der føder hovedmotoren S5.92 i det sidste trin i den store Soyuz-raket, nemlig det øverste Fregat-trin.

Læs også: Fregat-modulet var skurken ved tab af Galileo-satellitter

Hovedmotoren brænder hydrazin med nitogen tetroxide som oxidizer. Motoren holdes kørende af en turbopumpe, der er drevet af en gasgenerator, og hele systemet er tryksat med superkoldt helium - og her er problemet. Undersøgelser har nemlig vist, at på hver fjerde øvre Fregat-trin er slangerne med hydrazin og slangerne med helium forbundet med en struktur, der virker som en kuldebro. Det medfører risiko for, at det kolde helium får brændstoffet til at fryse, skriver Arianespace i en pressemeddelelse.

Reparationer kan klares uden at ødelægge tidsplan

I det seneste årti har øvre Fregat-trin fløjet uden lignende problemer, men det kan skyldes, at motoren har været tændt flere gange eller med kortere intervaller, så brændstoffet ikke nåede at fryse, lyder det ifølge Spacenews fra medlemmer af undersøgelseskommissionen.

EU-repræsentanter diskuterer nu, hvad de skal bruge de nye oplysninger til, for yderligere to Galileo-satellitter er klar til opsendelse i december i spidsen af en Soyuz-raket med et identisk Fregat-trin.

Enten skal EU krydse fingre, eller også skal de udskyde opsendelsen til foråret eller sommeren, hvor yderligere to satellitter skal sendes op med en Ariane-raket. Her kunne planen være at sende i alt fire op og dermed have tid til at ændre på brændstofslangernes placering.

Arianespace oplyser dog, at inspektioner og ændringer af brændstofslangerne nemt og hurtigt kan udføres på de øvre Fregat-trin, så en opsendelse kan udføres til december.

Ikke håndværkersjusk

Uheldet har fået Europa og Rusland til at skændes om ansvaret. Europæerne argumenterer for, at Arianespace skal have lov til at føre grundigere kvalitetskontrol med Soyuz, mens russerne argumenterer med, at kvalitetskontrol ikke ville have opdaget problemet, da brændstofslangernes placering er en bevidst del af designet.

Arianespace slår i sin pressemeddelelse fast, at for dårlige termiske analyser under designet af trinnet er årsag til problemet og ikke dårligt udført arbejde under samlingen af trinnet.

Satellitter kan bruges delvist

Alt håb er dog ikke ude for de fejlplacerede satellitter. Satellitterne røg godt nok i den forkerte bane, da motoren blev tændt anden gang 35 minutter efter takeoff, og satellitterne blev separeret. Så hovedmotoren kan ikke hjælpe til at bringe satellitterne i en bedre bane.

Læs også: Galileo-satellitter sendt i forkert kredsløb

Men satellitterne har stadig deres egne små thrustere, der kan styre deres orientering og ændre på højden. Med dem tror den tyske satellitproducent OBH på, at satellitterne kan fjernes fra Van Allen-bæltet og nå en mindre eliptisk og højere bane, så de stadig delvist kan udfylde deres rolle i Galileo-programmet.

Emner : Raketter