Frossen afføring dur ikke til knive

Illustration: Michelle R. Bebber/Metin I. Eren

Hvert år publiceres der titusindvis af videnskabelige artikler verden over. Nogle viser sig at indeholde banebrydende ny viden, andre går hurtigt i glemmebogen. Og så er der dem der får os til at grine, og dernæst tænke.

Den sidste kategori har de seneste 30 år haft sin egen pris, Ig Nobel, som uddeles af den selvbestaltede organisation Improbable Research. Og i år er ingen undtagelse.

Her på Ingeniøren vil vi gerne fremhæve en enkelt af årets ti vindere, nemlig i kategorien materialevidenskab.

En britisk forskergruppe fra Kent State University har undersøgt om det faktisk er muligt at fremstille en funktionel kniv af frossen menneskelig afføring. Forskningsresultaterne er klare; Det er det ikke.

I bogen Shadows in the Sun fra 1998 beskriver antropologen Wade Davis, hvordan en ældre inuit nægter at flytte med ind i en bygd. Han ville blive i naturen på isen. Hans familie tager så alle hans redskaber fra ham i forsøget på at tvinge ham til byen. Det får manden til at forme en kniv af sin egen afføring, som så slibes skarp med spyt. Manden skal så efterfølgende have dræbt en hund med afføringskniven.

Siden er myten blev genfortalt adskillige gange, men er angiveligt aldrig blevet efterprøvet videnskabeligt i et laboratorium. Det er det nu. En af forskerne gik på en skrap protein-diæt, der minder om den kost som mennesker i arktiske områder spiste i 1950’erne. Derefter blev der indsamlet afføring over en periode på fem dage, som så blev formet til knive, enten i hånden eller med en støbeform.

Efter at være blevet frosset ned til først -20 graders celsius, og senere -50 graders celsius, forsøgte forskerne at skære i huden på et dyr med knivene. Det lykkedes ikke, hverken med den håndformede kniv eller kniven fra en støbeform.

Wade Davis, altså antropologen som var med til at skabe myten om afføringskniven for 22 år siden, har efterfølgende været ude med en kras kritik af studiet.

»De ser ud til at have overset en fundamental fejl i deres eksperimentelle design,« skriver han i sin kritik.

Forskerne har brugt hud fra en gris, mens myten siger at kniven blev brugt til at gennemtrænge huden på en hund.

Vibrerende regnorme

Det er også værd at nævne vinderne i fysik-kategorien, hvor et team fra Swinburne University of Technology i Australien har undersøgt hvordan forskellige regnorme-arter formerer sig, når de bliver udsat for højfrekvente vibrationer. Det studie er udgivet i Nature.

Læs også: Kan kongepingviners dunster sikre Danmark en Ig Nobelpris?

Dansk lattergas-opdagelse forbigået

Der var desværre ingen danske vindere af årets Ig Nobel, men der var mindst et godt bud, som også havde fokus på afføring.

I tidsskriftet Science of The Total Environment i år har professor Bo Elberling, der er professor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, eksempelvis sammen kolleger undersøgt kongepingvinernes gøren og laden på Antarktis.

Det viser sig, at deres afføring har et ekstremt indhold af lattergas (N2O). Da lattergas er en stærk drivhusgas, er det et overset klimaproblem. For forskerne har det været en hård opgave. Bo Elberling har selv forklaret det på denne måde:

»Efter at have siddet med snuden i guanolort i flere timer er man helt plimmelim. Man får ondt i hovedet og bliver dårlig. De små lattergasflasker, man ser ligge og flyde i København, kan godt gå hjem – det her er stærk tobak, og det skyldes kombinationen af lattergas med svovlbrinte og andre gasser.«

Sidst, en dansker modtog en Ig Nobelpris, var i 2018, da Elaine Alenkær Madsen som en del af en forskergruppe fra Lunds Universitet i Sverige modtog antologiprisen for at indsamle evidens for, at chimpanser i zoo i samme grad og lige så godt efterligner mennesker, som vi efterligner dem..

I kategorien medicinsk uddannelse, gik årets Ig-Nobel pris til en stribe politikere, nemlig Jair Bolsonaro fra Brasilien, Boris Johnson fra Storbritannien, Narendra Modi fra Indien, Andrés Manuel López Obrador fra Mexico, Alexander Lukashenko fra Hviderusland, Donald Trump fra USA, Recep Tayyip Erdogan fra Tyrkiet, Vladimir Putin fra Rusland og Gurbanguly Berdimuhamedow fra Turkmenistan. De får prisen for at bruge Covid-19-pandemien til at lære verden, at politikere kan have en mere øjeblikkelig effekt på liv og død end forskere og læger kan. Tillykke med prisen.

Hvis du vil se hele torsdagens prisuddeling, så ligger den her:

Modtagerne af de rigtige Nobelpriser i medicin, fysik og kemi offentliggøres i dagene 5.-7. oktober

Læs også: Er katte flydende? Hvorfor spilder vi mindre kaffe, når vi går baglæns? Videnskaben har svaret