Frøfirma opgiver Danmarks eneste gensplejsede afgrøde

Politisk modstand og fortsat usikkerhed om, hvad der skal til for at få godkendt genmodificerede planter i EU, får danske DLF-Trifolium til at standse sit arbejde med GMO.

»DLF er den eneste danske virksomhed, som har arbejdet med gensplejsning af planter i forædlingen i mere end ti år, men nu lægger vi det altså på hylden. Forhåbentlig kun midlertidigt,« siger udviklingsdirektør i DLF-Trifolium, Klaus K. Nielsen, til Jordbrugsakademikernes blad Jord & Viden.

Han begrunder det med, at der fortsat ingen politisk forståelse er for at tillade teknologien i Danmark og EU.

Udviklingsdirektør Klaus K. Nielsen, DLF-Trifolium, opgiver arbejdet med den genmodificerede græs. (Foto: Lars Bertelsen) Illustration: Lars Bertelsen

»Vi kan ikke få et rimeligt klart svar på, hvad det vil koste i tid, ressourcer og omkostninger at levere dokumentation til godkendelse af dyrkning og markedsføring af en GM-græssort. Men vi ved, at det bliver dyrt og tager mange år - og med det nuværende politiske klima er det tvivlsomt, om en GM-sort i sidste ende bliver godkendt - selv om al nødvendig dokumentation er til stede, og sagkundskaben har sagt god for produktet,« siger han til Jord & Viden.

Nedlukningen af GMO-forskningen er derfor blevet taget som led i en række rationaliseringstiltag hos DLF-Trifolium, som skal dæmme op for finanskrisen.

Udviklingsdirektøren savner generelt politisk mod til at omsætte støtteerklæringer til handling.

»Det politiske system i hele Europa agerer fortsat ud fra den klippefaste opfattelse, at borgerne er helt imod GMO. Dét er ikke længere tilfældet. Men vi kommer ikke ud af dette dødvande, før man begynder at godkende nogle flere GM-afgrøder til dyrkning i Europa, så vi har en chance for at påvise de miljøgavnlige effekter, som allerede er veldokumenterede i andre verdensdele,« siger han.

Græs med højt sukkerindhold

Virksomhedens forskere har haft positive resultater af de seneste to års markforsøg med deres GM-rajgræs med forhøjet og stabilt sukkerindhold gennem hele vækstsæsonen.

Også under markforhold havde græsset et højere sukkerindhold end normalt. Afgrødens høje sukkerværdi betyder, at landmanden kan spare på koens tilskudsfoder, og at koen udleder mindre kvælstof til miljøet.

Ud over sukkerindholdet har DLF-Trifolium også opnået lovende resultater med at øge græssets salttolerance, så det kan vokse flere steder og tåler at blive vandet med brakvand.

Dokumentation

Læs mere hos JA

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Europa er et formørket kontinent. Borgere og politikere er overtroiske og uvidende. Derfor skal præsteskabet spørges til råds, før teknologier tillades som kan true jord-guden Gaia, den hellige forbruger og naturens orden.

  • 0
  • 0

Gaia? er der stadig nogle som køber den uden UFO kredse?

Nå ja du har ret... det er sådan vi lader vores udvikling styre. Det er da hyggeligt at vi stadig er shamanister på savannen

  • 0
  • 0

Ja, de fleste af os spiser da i forvejen GMO-mad, organismer der over årtusinder er genetisk modificeret af mennesker.

Hvorfor skulle moderne metoder hvor man ved hvad man gør dog være farligere end traditionelt avlsarbejde, for ikke at tale om bestråling af frø for at få mutationer frem?

  • 0
  • 0

Det er nødvendigt, at beslutninger trækkes ned over dem der ikke vil erkende naturens kompleksitet.

  • 0
  • 0

(Fra artiklen) Han begrunder det med, at der fortsat ingen politisk forståelse er for at tillade teknologien i Danmark og EU.

Det er en fagteknisk forståelse, i Danmark og i EU, der har været årsagen til at genmodificerede afgrøder har fået forbud. Genmodificering, som koncept, er udmærket (min mening), men de praktiske metoder har hidtil været forkastelige, fordi de er som en slags frankenstein-metoder: indbygning af også uvedkommende gener (ikke kun de tiltænkte tilføjelser) som følge selve metoden, grov »klippe-klistre«.

Vejen fremad må være en større videnskabelighed:

  1. At kortlægge DNA, dvs. omfattende dataanalyser.
  2. Udregne DNA-detaljernes funktioner.
  3. Udregne hvilke detaljer der med fordel kan omprogrammeres i DNA.
  4. Udvikle en praktisk metode, så man evner at ombygge DNA uden samtidig at tilføje utilsigtede ændringer.
  5. Udvikle en testmetode og en testliste for aftestninger i klinisk lukkede miljøer, dvs. en offentligt godkendt certificeringsproces for en modificeret organisme.
  6. Markedsføre en ny variant at hver plante til hver ny dyrkningssæson, så skadedyr og bakterier og svampe ikke kan nå at tilpasse sig og blive et problem. Det optimale mål er jo, at kunne dyrke sunde og velsmagende planter (at spise) der ikke behøver hverken kunstgødning eller giftsprøjtninger.

Min forventning er, at der med tiden vil komme et forbrugerpres, et ønske om at kunne købe sådanne kloge varer. Årsagen er, at den nuværende unaturlige selektion af fx økologiske grøntsager risikerer at gøre dem usunde. Metoden er jo i gartnerier: »Ud af disse 100 planter, er denne her plante mest modstandsdygtig imod sygdomme, og længt holdbar efter plukning. Derfor vælger jeg at formere denne plante til 100 enheder, og så vælger jeg på ny en plante, ud af hundrede, der er mest modstandsdygtig imod sygdomme. Og så videre ...« ---> Det er ganske naturligt, at de planter som man ender med at dyrke, risikerer at være usunde at spise, dvs. de risikerer at indeholde naturlige gifte, årsagen til at de så dygtigt evner at undgå sygdomme.

  • 0
  • 0

Det er en fagteknisk forståelse, i Danmark og i EU, der har været årsagen til at genmodificerede afgrøder har fået forbud. Genmodificering, som koncept, er udmærket (min mening), men de praktiske metoder har hidtil været forkastelige, fordi de er som en slags frankenstein-metoder: indbygning af også uvedkommende gener (ikke kun de tiltænkte tilføjelser) som følge selve metoden, grov »klippe-klistre«.

Vejen fremad må være en større videnskabelighed:

  1. At kortlægge DNA, dvs. omfattende dataanalyser.
  2. Udregne DNA-detaljernes funktioner.
  3. Udregne hvilke detaljer der med fordel kan omprogrammeres i DNA.
  4. Udvikle en praktisk metode, så man evner at ombygge DNA uden samtidig at tilføje utilsigtede ændringer.

Ja, hvis det kan lade sig gøre. Hvis vi ser på eksemplet med sukkerindhold i græs - da må det kunne justeres genteknologisk på mange måder. Selvom vi antager det er så simpelt, at det er hyppigheden af et enkelt gen der afgør sukkerindholdet, må man spørge om, hvor i DNA-et man har lov har proppe det ind, og hvilke andre genmodifikationer der burde gøres ved samme lejlighed. Det er heller ikke nok, at man mener man kender virkningen af modifikationen. Elsemplet med soyabønnen der blev tilført nødde-gener, og derefter blev allergen for nogle mennesker illustrerer faren ved at blande tingene sammen. der må kunne ske meget mere af den slags hvilket er problematisk også, når resultatet ikke er direkte giftigt eller allergent

Årsagen er, at den nuværende unaturlige selektion af fx økologiske grøntsager risikerer at gøre dem usunde. Metoden er jo i gartnerier: »Ud af disse 100 planter, er denne her plante mest modstandsdygtig imod sygdomme, og længt holdbar efter plukning. Derfor vælger jeg at formere denne plante til 100 enheder, og så vælger jeg på ny en plante, ud af hundrede, der er mest modstandsdygtig imod sygdomme. Og så videre ...« ---> Det er ganske naturligt, at de planter som man ender med at dyrke, risikerer at være usunde at spise, dvs. de risikerer at indeholde naturlige gifte, årsagen til at de så dygtigt evner at undgå sygdomme.

Alternativt: acceptere at planterne ikke er totalt modstandsdygtige, kun frasortere dem der klarer sig (meget) dårligt, og evt. kun en lille andel, lave en udvælgelse af de resterende som dels bygger på næringsindhold og smag og dels tilfældighed, så der bliver variation mellem planterne.

  • 0
  • 0

Hej Carsten. Det er ikke helt klart for mig hvor dyb en forståelse du ønsker før du mener det er acceptabelt at bruge genteknologiske metoder. Men lad mig lige sige et par ting om hvor langt vi er kommet i den retning du ønsker.

  1. At kortlægge DNA, dvs. omfattende dataanalyser.

Stadig flere organismer bliver fuldt sekventeret. Det gælder f.eks. allerede vigtige afgrøder som ris og majs.

  1. Udregne DNA-detaljernes funktioner.

Vi har længe kunnet oversætte en DNA skevens til en protein sekvens. Dvs. læse i DNA koden hvilket protein det koder for. Der er desuden en lange række DNA sekvenser som har at gøre med reguleringen af gener eller komosomernes fysiske struktur. Her mener jeg at vi har godt styr på grundprincipperne, men en fuldstændig forståelse af hvert eneste sekvens motiv ligger langt ude i fremtiden.

  1. Udregne hvilke detaljer der med fordel kan omprogrammeres i DNA.

Jeg er ikke helt med på hvad du mener, men jeg kan nævne at der findes metoder til at regulere op og ned på planternes egne gener. I det simpleste eksempel ved at sætte en ekstra kopi af genet ind.

  1. Udvikle en praktisk metode, så man evner at ombygge DNA uden samtidig at tilføje utilsigtede ændringer.

In vitro, altså i reagensglasset, kan man lave en hvilken som helt "ombygning" af DNA. Herunder helt syntetisk DNA med en forudbestemt sekvens. Problemet opstår når DNA'et skal ind i f.eks. en plante. Her har man tidligere været meget afhængig af såkaldte markørgener. Det er måske det du mener? I dag er der flere metoder til rådighed til modificere uden markørgener. Læs om nogle af de nyeste her:

http://www.planteforskning.dk/artikler/bio...

http://www.planteforskning.dk/artikler/bio...

  1. Udvikle en testmetode og en testliste for aftestninger i klinisk lukkede miljøer, dvs. en offentligt godkendt certificeringsproces for en modificeret organisme.

Konstrutivt forslag. Jeg ville ønske at skeptikerne koncentrede sig mere om hvordan godkendelse og implementering gøres bedre i stedet for at bruge krudtet på en dogmatisk afvisning af hele konceptet.

  1. Markedsføre en ny variant at hver plante til hver ny dyrkningssæson, så skadedyr og bakterier og svampe ikke kan nå at tilpasse sig og blive et problem. Det optimale mål er jo, at kunne dyrke sunde og velsmagende planter (at spise) der ikke behøver hverken kunstgødning eller giftsprøjtninger.

Det vil næppe være muligt med de høje krav du iøvrigt stiller forståelse og afprøvning. Men det er klart at man skal tage skridt til at forbygge resistens. Det har man nu også gjort lige fra start med Bt-afgrøderne, hvor USA f.eks. har krav om offerafgrøder som mindsker den biologiske fordel ved resistens.

Min forventning er, at der med tiden vil komme et forbrugerpres, et ønske om at kunne købe sådanne kloge varer. Årsagen er, at den nuværende unaturlige selektion af fx økologiske grøntsager risikerer at gøre dem usunde. Metoden er jo i gartnerier: »Ud af disse 100 planter, er denne her plante mest modstandsdygtig imod sygdomme, og længt holdbar efter plukning. Derfor vælger jeg at formere denne plante til 100 enheder, og så vælger jeg på ny en plante, ud af hundrede, der er mest modstandsdygtig imod sygdomme. Og så videre ...« ---> Det er ganske naturligt, at de planter som man ender med at dyrke, risikerer at være usunde at spise, dvs. de risikerer at indeholde naturlige gifte, årsagen til at de så dygtigt evner at undgå sygdomme.

Pt. er meningsdannerne inden for sundhed, miljø og gastronomi ikke særlig behjælpelige med at skabe et forbrugerpres for miljøvenlige, sunde GMO'er. Men jeg tror da også på at fornuften vil sejre til sidst.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten