Frivillige patienter lægger krop til første transfusion med laboratoriedyrket donorblod
Verdens første kliniske forsøg med laboratorieskabt blod er i gang, og de første to frivillige har allerede modtaget blodcellerne, beretter University of Cambridge, som er med i forsøget.
»Hvis vores forsøg bliver en succes vil det betyde, at patienter, som i dag har behov for jævnlige og langvarige blodtransfusioner, vil få brug for færre transfusioner i fremtiden,« siger professor Cedric Ghevaert fra University of Cambridge i en meddelelse.
De benyttede røde blodceller er dyrket fra donorstamceller.
Viser det sig, at de medvirkende tager godt imod blodet, kan det gøre en verden til forskel for patienter med sjældne blodtyper, hvor det kan være svært at opdrive nok donorblod.
Cellerne kan også være gavnlige for patienter med seglcelle-anæmi og dermed for lav blodprocent.
Sidstnævnte gruppe kan få brug for transfusioner fra tid til anden, og håbet fra forskerne er, at de laboratoriedyrkede blodceller holder længere i patienten end den ’ægte’ vare, så patienterne ikke behøver at komme på hospitalet så ofte.
Forventningen beror på, at de laboratoriedyrkede celler er frisklavede, mens celler fra donorer kan variere i alder.
De to frivillige, der har modtaget blodcellerne, har i første omgang modtaget forholdsvis små mængder af celler på 5 til 10 ml, og har ifølge forskerne ikke oplevet bivirkninger ved det.
Kun til afgrænsede patientgrupper
I alt er det planen, at mindst ti forsøgspersoner modtager de laboratoriedyrkede blodceller, og de får to små transfusioner med mindst fire måneders mellemrum, én med de laboratoriedyrkede celler og en med almindeligt donorblod.
På den måde kan forskerne se, hvilken type der holder bedst.
Professor Ashley Toye fra University of Bristol, som også medvirker i RESTORE-projektet, fortæller i en video på projektets hjemmeside, at der er udført tidligere forsøg med blodceller, dyrket fra stamceller, men at de dyrkede blodceller dengang kun blev ført ind i samme patient igen.
Det er derfor første gang, stamcelledonor og modtager har været to forskellige personer.
Forskerne understreger dog, at uanset succesraten vil det i første omgang kun være muligt at dyrke et begrænset antal celler til de patienter, som netop er stærkt afhængige af transfusioner, og som kan få glæde af færre besøg og de medfølgende bivirkninger af f.eks. for stor jerntilførsel.
Derfor vil donorer uanset hvad stadigvæk være stærkt nødvendige til andre formål.
RESTORE-projektet bliver foruden de to universiteter udført og støttet af Guy’s and St Thomas’ NHS Foundation Trust, NIHR Cambridge Clinical Research Facility og Cambridge University Hospitals NHS Foundation Trust.
