Frit slag for elsparepærer med for meget kviksølv
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Frit slag for elsparepærer med for meget kviksølv

Stirrer du på hylden med el-sparepærer i dit lokale supermarked, er det ikke til at se om den pære, du propper i indkøbskurven, overskrider den tilladte mængde af bly, kviksølv, cadmium eller hexavalent chrom.

Det sker selv om, RoHS-direktivet(Restriction of Hazardous Substances) trådte i kraft 1. juli 2006. Direktivet skal begrænse mængden af giftstoffer i elektronik eller elektriske produkter i Europa. Det betyder blandt andet, at mængden af kviksølv i lavenergipærer ikke må overstige fem milligram.

Men i bestemmelsen af direktivet besluttede de europæiske politikere af hensyn til producenterne og detailhandelen, at butikkerne godt må sælge resterende mængder af de el-sparepærer, der ikke overholder kravene fra RoHS-direktivet, hvis de blev markedsført i Europa, før reglen trådte i kraft.

Miljøstyrelsen står for udmøntningen af direktivet, og medgiver, at forbrugerne ikke kan være sikre på at foretage et miljømæssigt korrekt indkøb. De råder forbrugerne til at bruge deres sunde fornuft og holde sig til velkendte og pålidelige firmaer. Hvis man har en pære, der virker lige lovlig billig eller er produceret særdeles langt væk, kan man bede butikken om at kontakte leverandøren.

Miljøstyrelsen står for udmøntningen af direktivet, og medgiver, at forbrugerne ikke kan være sikre på at foretage et miljømæssigt korrekt indkøb. De råder forbrugerne til at bruge deres sunde fornuft og holde sig til velkendte og pålidelige firmaer. Hvis man har en pære, der virker lige lovlig billig eller er produceret særdeles langt væk, kan man bede butikken om at kontakte leverandøren.

Stor forskel på el-sparepærer

Der er da også grund til at være agtpågivende. En stikprøveundersøgelse foretaget af den norske organisation Lyskultur i maj viste, at der er væsentlig forskel på varianterne af de ellers tilsyneladende miljørigtige lyskilder.

I bedste fald kan man ende op med en el-sparepære, der varer i 15-16.000 timer og gør mindre skade på miljøet, end RoHS-direktivet forskriver. I værste fald med en pære, der lyser dårligere og i mindre tid end en almindelig glødepære og tilmed overskrider mængden af de tilladte tre milligram kviksølv med op til flere gange.

»Hvis myndighederne lavede en ordentlig kontrol, tror jeg, at de helt billige sparepærer på markedet ville blive forbudt. Hvis ikke bliver der ved med at komme sparepærer, der indeholder store mængder giftstoffer,« siger Sigurdur Asgrimsson, markedschef for el-sparepæreproducenten Megaman.

Med den titel har han naturligvis en økonomisk interesse i at så tvivl om konkurrenternes produkter. Men Sigurdur Asgrimsson bruger selv økonomien som modargument. Han peger på, at man kan få fem el-sparepærer til omkring 100 kroner. Til sammenligning koster den billigste pære i Megamans sortiment 50 kroner.

»Hvis man skal fremstille og sælge en el-sparepære, der har en ordentlig levetid og overholder RoHS-direktivet, kan prisen ikke undgå at blive derefter. Så det er påfaldende, at prisforskellen på nogle el-sparepærer er særdeles stor,« siger Sigurdur Asgrimsson.

Skidt rygte slår hårdere end sanktion

Han anbefaler, at myndighederne enten mærker hvilke el-sparepærer, der er markedsført, før direktivet trådte i kraft eller fremsætter krav om dokumentation på overholdelse af RoHS-direktivet fra producenterne.

Miljøstyrelsen har ikke planer om at sådan et initiativ. Der hentydes til tidligere eksempler på, at detailmarkedet skulle have en velfungerende selvjustits. Dels tilkendegiver producenterne i forvejen, at deres pærer overholder RoHS-direktivet, når de sætter deres produkt til salg. Dels frygter producenter og butikker negative sager i lang højere grad end bøder og lignende sanktionsmuligheder.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I den oprindelige artikel stod, at RoHS-direktivet begrænser mængden af kviksølv i lavenergipærer til tre milligram. Den grænseværdi gælder dog kun de pærer, som bærer et miljømærke. For almindelige elsparerpærer uden miljømærket må mængden ikke overstige fem milligram.

  • 0
  • 0

Ifølge de oplysninger Ingeniøren havde modtaget, bevirkede RoHS-direktivet, at i Tyskland havde myndighederne stoppet salget af de el-sparepærer, hvis indhold overskrider mængder i RoHS-direktivet, og desuden krævet, at gamle lagre skal fjernes og destrueres af importøren. Den oplysning stod at læse i den oprindelige artikel, men det er ikke korrekt. Den er derfor fjernet.

Christina Schnepel fra det Tyske Umwelt Bundes Amt har oplyst til Miljøstyrelsen, at de ikke har stoppet salget af de elpærer, der var i butikkerne eller i butikslagre før den 1. juli 2006. Der er derfor ingen forskel på situationen i Tyskland og i Danmark.

Miljøstyrelsen oplyser desuden, at det er korrekt, at der i perioden, efter at RoHS trådte i kraft kunne findes el-sparepærer, der ikke overholdt RoHS reglerne. Forhandlerne fik lov til at sælge deres varer, så længe varerne var købt før den. 1. juli 2006. Da det ikke forventes at forhandlere har lagre til flere års salg antager Miljøstyrelsen, at butikshylderne efterhånden lever op til RoHS reglerne.

I oktober i år starter Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion en kontrol kampagne, hvor elektriske og elektroniske produkter kontrolleres.

  • 0
  • 0