Defacto monopoler/oligarkier vil aldrig være til forbrugernes fordel i et (total) dereguleret marked!

Som jeg tidligere skrev:

Der er kun en ting der er værre end et offentligt ejet monopol og det er et privat ejet monopol. For et offentligt monopol er i det mindste nødt til at lytte til flertallet af vælgerne.

Vi er således ganske enige om det. Derimod ...

Måske fordi de selv betaler topskat (eller får deres løn af nogen som gør)?

... vil ovenstående føre til at vi stort set ingen fagfolk vil kunne spørge om noget som helst. For fagfolk vil altid have noget i klemme. Det være sig læger, ingeniører, kloakmestre, jurister, astronomer, etc. Alas, jeg gætter på at ingen økonom vil gå på kompromis med egen faglighed for de par tusind de vil kunne vinde hver måned ved en ophævelse af topskatten.

Tallene jeg brugte kom fra finansministeriet hvor chefen midlertidigt er socialkammerat. Finansministeriet brugte samme modeller til udregningen som når de regner på alle mulige andre økonomiske tiltag i Danmark. Og som sagt: hvis man i stedet gav 18 mia. til at hæve bundgrænsen så ville det give ca. 300 kr. til hver borger. Det batter ingen steder.

Men der er økonomer uenige. En af grundene (blandt mange) er at det bliver urimeligt dyrt hvis det overhovedet skal kunne mærkes. Når vi har set signifikante ændringer i bundskatten eller bundfradraget så har det hængt sammen med ændringer andre steder. Fordi det er stjernedyrt.

Måske fordi de selv betaler topskat (eller får deres løn af nogen som gør)?

Måske var der sunde principper, ud over tro på frit marked, bag dereguleringen i Texas. Men øjensynlig ikke en helt gennemtænkt plan. Og det er gået "godt" i 30 år, hvilket er lang tid. Et rationale kan være, at det værste der kunne ske var "ingen aircondition", som mennesker trods alt kan overleve. Nu skete det modsatte.

Principperne er ikke nødvendigvis "sunde" for den enkelte forbruger hvis markedet ikke er frit i virkeligheden, Hvis det du sælger er f.eks. brød så kan forbrugerne let finde en anden butik - men sådan er det jo ikke med størm! Der er kun så mange kraftværker og så mange højspændingsledninger osv. Defacto monopoler/oligarkier vil aldrig være til forbrugernes fordel i et (total) dereguleret marked! De får automatisk alle de dålige sider inklusiv høj pris og ingen forsyningssikkerhed.

Hvem? Hovedparten udgøres af pensionister, efterlønsmodtagere, førtidspensionister og folk på sygedagpenge og barsel - skal vi tage noget fra dem?

Vi er ved at udfase efterlønnen fordi det er urimeligt dyrt at have folk gående hjemme når de fint kunne arbejde. Samtidigt hæves pensionsalderen i takt med at levealderen stiger fordi det ellers ikke hænger sammen,

Ud af 2.1 millioner er der ifgl CEPOS tal 220000 tilbage på dagpenge og kontanthjælp. Er det dem du er ude efter. Der er ikke så meget at spare selv hvis du lader dem dø af sult.

Ingen ønsker at noget dør af sult. Men vi har ca. 5% af befolkningen der konstant er på offentlig forsørgelse ... selv når vi har bragende højkonkuktur. Min konklusion er at det enten er folk der ikke kan arbejde (og derfor burde ryge på førtidspension) eller folk der ikke gider arbejde og de skal naturligvis sætte i sving. På den måde sparer samfundet kontanthjælp/dagpenge og får skatteindtægter fra deres job.

Det tror jeg simplethen ikke passer i et moderne velfærdssamfund. Når folk er holdt op med at dø af sult får de andre prioriteter end ussel mammon, f.eks. at have famillie eller dyrke deres hobby.

Den må du tage med økonomerne. De er uenige. Men danske højtuddannede arbejder mindre end i de fleste andre lande. Det giver et produktivitetstab for samfundet og i særklasse mangler de følgejobs de ville skabe. Fx. er det ærkedumt når en software ingeniør bruger sin fritid på at reparere bil eller male gavl. Han burde i stedet have incitament til at arbejde noget mere og så betale andre for at fikse bil og male.

og har for størstedelens vedkommende fået en gratis & betalt uddannelse af samfundet (alt imedens de figurerede i CEPOS' statestik over folk på overførselsindkomst)

For de højtlønnede er de penge betalt tilbage meget tidligt. Jeg mener at have regnet ud at jeg havde tilbagebetalt alle samfundets udgifter til undertegnede meget tidligt i 30'erne. Ovenstående blot til at sige at samfundets betaling for uddannelse til højtlønnede er en ganske lille del af showet - der er naturligvis andre udgifter for samfundet senere i livet. Jeg så gerne at man efter endt uddannelse betalte sin uddannelse tilbage til staten. Fx. kunne dette være fradragsberettiget.

Øges bundfradraget, giver det flere penge til alle.

Jeg så gerne at de lavestlønnede fik mere i kassen. Problemet er bare at hvis du i stedet for at fjerne topskatten hæver bundfradraget, så er der til at hæve bundfradraget 300 kr. om måneden. Det har for de fleste ingen effekt overhovedet (selvom jeg er klar over at helt nede i bunden kan det mærkes). Det giver således ingen mærkbar effekt i samfundet.

Konkurrerende jernbaneselskaber opførte skinner klods op ad hinanden, men i sidste ende kunne ingen af selskaberne skaffe kunder nok til rentabel drift, så de gik alle ned med flaget.

USA's jernbaner lever fint. De lever bare af at flytte enorme mængder af gods. Til gengæld har de i praksis opgivet passagertrafik fordi bil.

Man kan se nogle af resterne fra det eventyr i USA's historie, når man kører ud ad "The keys" mod Key West.

Jeg har kørt turen flere gange. Der har aldrig været mange jernbaner i Florida. Når banen til Key West ikke er der mere, så skyldes det at den blev ødelagt af en storm og at det var uøkonomisk at genetablere den pga. manglende passagergrundlag. Så vidt jeg husker gik der en årerække før privatbilismen nåede et niveau til at det kunne betale sig at bygge en vejbro på det gamle fundament. Der er mange gamle jernbaner som aldrig ville blive etableret i dag både i Danmark og i resten af verden. Fx har jeg svært ved at forestille mig at Jungfraubahn ville blive bygget i dag selvom den er ganske fantastisk.

Ronald Reagan som står foran noget der ligner en helgenkåring sagde engang at deregulering gavner borgerne, derefter dereguleredes bankerne, resten er historie.

Det er ikke et indlæg MOD liberalisering, men det er bare ikke alle områder, der egner sig til det. Og når man gør det, skal politikerne virkelig tænke sig om og sætte de rigtige spilleregler op.

Men der er økonomer uenige. En af grundene (blandt mange) er at det bliver urimeligt dyrt hvis det overhovedet skal kunne mærkes.</p>
<p>Det tror jeg simplethen ikke passer i et moderne velfærdssamfund. Når folk er holdt op med at dø af sult får de andre prioriteter end ussel mammon, f.eks. at have famillie eller dyrke deres hobby.

Øges bundfradraget, giver det flere penge til alle. Og det giver flere fordele: Kontanthjælp er sat efter nødvendighed. Gives større bundfradrag, kan vi tage pengene fra kontanthjælpen. Eller, bedre - vi kan give større bundfradrag, i stedet for at øge kontanthjælp, øge arbejdsløshedsunderstøttelse,øge førtidspension, og som alternativ til at øge lønningerne i det offentlige. Og det medfører automatisk en gevindst til del lavest lønnede i landet, så erhvervslivet undgår at øge lønnen til de dårligst lønnede. Alt i alt, medfører det at Danmark bliver mere konkurencedygtig. Det kan derfor nemt ske, at et større bundfradrag, i stedet for at reducere topskatten, vil styrke landets økonomi, mens det er svært at se at øgede topskatter gør det samme. Øgede topskatterkan måske medføre, at de højst lønnede, har mulighed for at være løntilbageholdene - men, erfaringen viser, at det er de ikke.

Det kunne også betyde at det offentlige gjorde mindre. Eller at man fik reduceret antallet af borgere der har brug for sociale ydelser.

https://www.cepos.dk/abcepos-artikler/0056-2-1-mio-danskere-er-paa-overfoerselsindkomst-halvdelen-af-de-voksne-danskere/

Hvem?
Hovedparten udgøres af pensionister, efterlønsmodtagere, førtidspensionister og folk på sygedagpenge og barsel - skal vi tage noget fra dem?

Så er der SU modtagerne - skal vi gøre det dyrere at studere?

• Ud af 2.1 millioner er der ifgl CEPOS tal 220000 tilbage på dagpenge og kontanthjælp. Er det dem du er ude efter. Der er ikke så meget at spare selv hvis du lader dem dø af sult.

Men der er økonomer uenige. En af grundene (blandt mange) er at det bliver urimeligt dyrt hvis det overhovedet skal kunne mærkes.

• Det tror jeg simplethen ikke passer i et moderne velfærdssamfund. Når folk er holdt op med at dø af sult får de andre prioriteter end ussel mammon, f.eks. at have famillie eller dyrke deres hobby.

Økonomer regner med at det vil give er øget arbejdsvillighed og øget beskæftigelse rundt om i samfundet. Topskatteyderne udgør 10% af befolkningen og betaler ca. 33% af skatterne

• og har for størstedelens vedkommende fået en gratis & betalt uddannelse af samfundet (alt imedens de figurerede i CEPOS' statestik over folk på overførselsindkomst)

Lavere topskat, og lavere skattetryk er ikke det samme.

Enig. Men lavere topskat vil give lavere skattetryk hvis man i øvrigt holder resten af skatterne i ro.

Et lavere skattetryk, betyder at det offentlige forhåbentligt er mere effektiv, og at flere af resourcerne er hos erhvervslivet.

Det kunne også betyde at det offentlige gjorde mindre. Eller at man fik reduceret antallet af borgere der har brug for sociale ydelser. Det er ikke givet at det offentlige skal lave det det gør eller at vi skal have så mange på offentligt understøttelse. Det er ganske forfærdeligt for Danmark og for de enkelte borgere at vi har en underklasse af borgere der intet yder til samfundsøkonomien.

Måske, er bedre at hæve bundfradraget, end at sænke topskatten - begge dele giver samme reducering i skattetrykket.

Men der er økonomer uenige. En af grundene (blandt mange) er at det bliver urimeligt dyrt hvis det overhovedet skal kunne mærkes. Når vi har set signifikante ændringer i bundskatten eller bundfradraget så har det hængt sammen med ændringer andre steder. Fordi det er stjernedyrt.

Iflg. finansministeriet vil en afskaffelse af topskatten koste ca. 18 mia. direkte, have tilbageløb på ca. 8 mia. og efter afledte effekter give en netto velstandsstigning på ca. 3 mia. Det vil sige at det er en overskudsforretning. Her er finansministeriets tal: https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/fiu/spm/105/svar/1662040/2195432.pdf

Eneste fordel at lavere topskat har, er at der sker en fordeling, så dem der betaler mest i skat, får størst lettelse.

Økonomer regner med at det vil give er øget arbejdsvillighed og øget beskæftigelse rundt om i samfundet. Topskatteyderne udgør 10% af befolkningen og betaler ca. 33% af skatterne. Hvis man kan få dem til levere mere og dermed tjene mere, så er det til gavn for hele samfundet. Både i direkte skatter men primært fordi det i særklasse er den gruppe der driver jobskabelsen i Danmark.

Lavere topskat i Danmark vil gøre samfundet rigere. Det er de fleste økonomer enige i - fx. det økonomiske råd (fx. vismændene). Og nej, det kan ikke sammenlignes med USA eller resten af OECD.

Eneste fordel at lavere topskat har, er at der sker en fordeling, så dem der betaler mest i skat, får størst lettelse. Og vi kan diskutere, om denne lettelse går til noget, der er en samfundsmæssig fordel, i forhold til samme lettelse i skatten hos alle, som et større skattefradrag vil være. Den lettelse, som dem der betaler topskat får, går måske ikke til forbrug, men til investering. Og det kan være en fordel - afhængigt af hvad der investeres i. Mens, en hævelse af bundfradraget, måske går til forbrug. Forbrug er dog ikke nødvendigvis en dårlig indvestering for samfundet, da en stor del af forbruget også går retur i statskassen.

Økonomer er vel også blandt dem der bliver rigere? Er det de rette at spørge? Hvorfor ikke spørge den hjemløse på gaden?

Selv de hjemløse er meget rigere i dag end for 30 år siden. Men lad det ligge, hjemløse er sjældent hjmeløse pga. mangel på penge. Der synes mange flere og mere komplekse grunde til at folk blive hjemløse. Men mere generelt så er markedsøkonomi ikke nødvendigvis god til at sprede velstand. Derfor har alle OECD lande i større eller mindre grad omfordeling. Men omfordeling gør ikke samfundet rigere ... det omfordeler blot.

For at der er noget at omfordele så skal der skabes noget. Og der er kapitalisme (ofte forklædt som markedsøkonomi) den suverænt bedste mekanisme. Alle verdens rigeste lande (bortset fra olielande) er kendetegnet ved udstrakt markedsøkonomi. Faktisk er der ingen socialistiske lande der har haft succes i længere tid. Socialisme ender altid med sult, armod og undertrykkelse. Derfor er det altid mig en gåde at der stadivæk er tilhængere til den forfejlede ideologi.

Hvis man kun spørger en bestemt gruppe - f.eks. økonomer - så bliver svaret farvet.

De fleste økonomer (og andre fagfolk) er i stand til at se forskel på deres egen situation og samfundets. Med din indstilling skal vi også til at spørge gadefejeren om broers konstruktion, ismanden om vacciners virkning og landmænd om klimamodeller.

Nope -det OECD og ikke mig der bruger udtrykket tax-wegde.

Men skattetrykket er defineret anderledes.

Som forhenværende kunde i TDC og hyppig busbruger er stærkt i tvivl om privatisering har gavnet en tøddel - tværtimod.

Tak jeg kan huske KTAS og TDC. Dagens virksomheder er en klar forbedring. Der hvor TDC i dag stadigvæk er forfærdeligt er der hvor de kan udnytte deres monopol. I øvrigt er der forskel på buskørsel og planlægning af buskørsel. Det er stadigvæk i stor udstrækning det offentlige der bestemmer (de har i praksis monopol) hvor og hvornår der skal køre busser. Virksomheder som Arriva har blot opgaven at sørge for at busserne rent fysisk kører. Og der er det billigere og bedre end i gamle dage.

du opfinder din egen definition på skattetryk.

Nope -det OECD og ikke mig der bruger udtrykket tax-wegde. I de lande hvor arbejdsgiveren betaler en del af din løn direkte til staten er det lige så lidt dit valg, som det er at betale hele skatten her, der er ingen frihed. Hvis det kan glæde dig at gå 20% ned i skat, imod at arbejdsgiveren tilbageholder 10% af din løn og betaler den direkte til staten, så fair nok. For mig gør det ingen forskel.

Af din liste af firmaer er vi enige om at DONG er en success og Kastrup lufthavn det modsatte.

Som forhenværende kunde i TDC og hyppig busbruger er stærkt i tvivl om privatisering har gavnet en tøddel - tværtimod.

Som bilejer har privatiseringen givet mig friheden til at få sjusket/fusket et syn igennem på et mindre troværdigt værksted, eller bare betale hvad det koster i en troværdig synshal. Jeg ser ingen forbedring som ærlig forbruger.

Mht til datacentralen og girobank her jeg ingen mening.

Well, vi har begge vores meninger og bliver nok ikke mere enige end vi er nu - hav en god dag.

Lavere topskat i Danmark vil gøre samfundet rigere. Det er de fleste økonomer enige i - fx. det økonomiske råd (fx. vismændene). Og nej, det kan ikke sammenlignes med USA eller resten af OECD.

Hvis man kun spørger en bestemt gruppe - f.eks. økonomer - så bliver svaret farvet.

Jo!</p>
<p>Er en skat der betales direkte fra arbejdsgiveren til staten ikke også en skat? Er brugerbetalte sundhedsudgifter (der er gratis i Danmark) ikke også en defacto skat?

Du opfinder din egen definition på skattetryk. Det gider jeg ikke spille med på. Men jeg er i øvrigt enig i at skattetryk ikke siger det hele. Der er bare ganske stor forskel på at lade folk vælge selv hvad de bruger penge på og at have staten vælge. Også selvom de måtte vælge det samme.

Uden der skal gå alt for megen værdipolitik i den, men så alligevel: Kan du komme med bare et enkelt eksempel på en privatisering der har gavnet menigmand på den lange bane?

• TDC (selvom staten skulle have beholdt kobbernettet eller udskilt COAX nettet)
• Statens bilinspektion
• DONG
• Buskørsel (Bus Danmark, Combus, etc.)
• Datacentralen
• GiroBank

På nær TDC havde ingen af ovenstående et naturligt monopol. Af samme grund burde staten (eller kommunerne) eje nettet i jorden - i så fald ville TDC ikke have et monopol. Københavns lufthavn er et eksempel på en succes som alligevel ikke burde være privatiseret. Fordi lufthavnen er et monopol.

Det er ikke tallene viser - tallene handler ikke om skattetryk.

Jo!

Er en skat der betales direkte fra arbejdsgiveren til staten ikke også en skat? Er brugerbetalte sundhedsudgifter (der er gratis i Danmark) ikke også en defacto skat?

Tag Tyskland som eksempel: Både lønninger og indkomstskat er tilsyneladende lavere. Men det er kun fordi arbejdsgiveren betaler en solid del af kagen direkte til staten. Tager du forholdet imellem arbejdsgiverens samlede betalinger og hvad der ender på arbejderes bankbog ligger Danmark faktisk bedre end Tyskland.

Uden der skal gå alt for megen værdipolitik i den, men så alligevel: Kan du komme med bare et enkelt eksempel på en privatisering der har gavnet menigmand på den lange bane?

Vi kan se på flere områder, bl.a. tech-giganterne, at fuldstændig deregulering bare betyder at det ikke er en demokratisk regering der bestemmer, men en eller få virksomheder.

Det er ikke kun monopoler der er problematiske. Prøv at se det USA'nske sundhedssystem, det er privat, det har mange spillere og er alligevel kørt fuldkommen i hegnet.

Det amerikanske sundhedssystem er broken af mange grunde. Men de fleste steder er der kun en eller to udbydere og så er det i praksis monopolistisk. Men ja, der er mange andre grunde til at ting ikke virker end monopoler. Både her og i USA og andre steder.

Vi trænger til at gøre op men illusionen om at deregulering og markedskræfter gavner menigmand - det er en liberal kæphest der simpelthen ikke stemmer overens med eksperimentelle data.

Bortset fra lande der lever af at suge olie op fra undergrunden, så er alle de rigeste lande på Alle de rigeste lande på jorden har markedsøkonomi (bortset fra dem der hiver olie op af undergrunden). Deregulering har i de fleste tilfælde gavnet forbrugeren men selvfølgeligt er der eksempler på det modsatte.

Nåhh ja, og hvis vi så samtidig kunne gøre op med illusionen om at lavere skatter gør os alle rigere, så er ville vi måske snart værer hvor vi kan håbe på en fremtid for det Danske velfærdssamfund.

Lavere topskat i Danmark vil gøre samfundet rigere. Det er de fleste økonomer enige i - fx. det økonomiske råd (fx. vismændene). Og nej, det kan ikke sammenlignes med USA eller resten af OECD.

Læg mærke til at det samlede skattetryk i Danmark ligger under OECD gennemsnit - hvad siger det om politikere der påstår det modsatte?

Det er ikke tallene viser - tallene handler ikke om skattetryk. Du kan i øvrigt med fordel læse teksten ved siden af tallene: "However, it should be recognised that this measure may be less than the true labour costs faced by employers because, for example, employers may also have to make non-tax compulsory payments". Dette rammer specielt Danmark som ikke har den slags.

De rigtige tal fra OECD finder du fx. her: https://www.oecd.org/tax/tax-policy/revenue-statistics-2522770x.htm ... hvor Danmark desværre igen ligger på førstepladsen blandt OECD lande når man ser på skat i forhold til BNP (dvs. skattetryk).

Der er kun en ting der er værre end et offentligt ejet monopol og det er et privat ejet monopol. For et offentligt monopol er i det mindste nødt til at lytte til flertallet af vælgerne

Det er ikke kun monopoler der er problematiske. Prøv at se det USA'nske sundhedssystem, det er privat, det har mange spillere og er alligevel kørt fuldkommen i hegnet.

Vi trænger til at gøre op men illusionen om at deregulering og markedskræfter gavner menigmand - det er en liberal kæphest der simpelthen ikke stemmer overens med eksperimentelle data.

Nåhh ja, og hvis vi så samtidig kunne gøre op med illusionen om at lavere skatter gør os alle rigere, så er ville vi måske snart værer hvor vi kan håbe på en fremtid for det Danske velfærdssamfund.

Apropos lavere skatter: Nogle der ikke kender denne:

https://www.oecd.org/tax/tax-policy/taxing-wages-brochure.pdf

figur på side 6!

Læg mærke til at det samlede skattetryk i Danmark ligger under OECD gennemsnit - hvad siger det om politikere der påstår det modsatte?

Carsten Jensen har ret. Hvad var det lige skete fra at krediforeningerne var et rockstabilt system, hvor man eks fik sit indbetalte lille bidrag tilbage når en låneserie lukkede ned - selvfølglig minus de udgifter låneserierien havde haft på ikke vedligeholdte lån. De hvilede i sig selv og skulle ikke trække penge ud til overskud.

Ikke en pengemaskine men en fornuftig foranstaltning til at håndtere en af livets store udgifter: boligkøb.

Og nu er det en pengemaskine pludselig ejet af de financielle institutioner. Det er bare ikke iorden og lugter meget ilde.

OG trækker bare penge op af mine lommer og forærer til andre.

If its not broken dont fix it. gjalt ikke her - shame on de skyldige.

Vi bevæger os jo hurtigt i samme retning her i landet. Kreditforeningerne er afskaffet og omdannet til banker som udbetaler udbytte. elforsyningen er privatiseret. varmeforsyningeen er overtaget af firmaer. Gennem de seneste 40 år har vi systematisk ødelagt arvesølvet i form at forsyningsselskaber og kreditforeninger. For mit vedkommende betyder det at jeg for et lån i såkaldt kreditforening, betaler 0,07% i rente til de personer som har lånt penge ud til mig. og 2,5% til firmaet som administrerer lånet, og det er med en gældsprocent på under 30. Før smarte finanslobyister fik gennemført verdenshistoriens største tyveri ville betalingen for administration af lånet kun være de faktiske omkostninger. De faktiske omkostninger for udsendelse af 4 opkrævninger årligt er næppe 11250 kr.

Der er kun en ting der er værre end et offentligt ejet monopol og det er et privat ejet monopol. For et offentligt monopol er i det mindste nødt til at lytte til flertallet af vælgerne.

Man kan så diskutere hvilke dele af energibranchen der udgør et monopol. Det er de færreste der har mere end en elledning ind i deres hus. Det synes også klart at selve distributionsnettet er et monopol. Og når ramp-up hos (nogle) el-producenter tager timer mens forbruget kan skifte markant på sekunder, så er der i praksis et midlertidigt monopol på produktion af el. Når samtidigt omkostningerne ved at etablere sig som signifikant producent af el (dvs. på kraftværksniveau) er enorme og tidshorizonten lang, så er vi langt fra et frit marked.

Jeg er en meget stærk tilhænger af markedsøkonomi og stor modstander af statslig indblanding men markedsøkonomi virker kun når der findes et frit market. Måske kan vi ende der hvis alle har deres eget batteri der kan dække timers forbrug. Indtil da er det et marked der har brug for kraftig regulering.

02 til myndighederne i Texas for deres tilgang til liberalisering.

Det er ikke "myndighederne" men politikerne der har skylden.

Hvis man havde brugt samme principper for deregulering indenfor luftfart, ville det luftfartsselskab med mindst sikkerhed have vundet markedet. Indtil - selvfølgelig - den dag, hvor der kom lig på bordet.

Jeg er svæveflyvepilot, og vi hader myndighedernes indgriben i vores sport, fordi vi selv er topmotiverede for at tænke sikkerhed ind overalt. Men det giver mening at have myndigheder til at regulere liberale markeder bl.a. ved at stille lige krav til sikkerhed til alle aktører. I dette tilfælde: Aftestet fall back kapacitet.

02 til myndighederne i Texas for deres tilgang til liberalisering.

Det vildste er, at de profiterende ikke en gang besidder et minimum af moral og almindelig medmenneskelig forståelse: https://theintercept.com/2021/02/23/texas-winter-storm-gas-prices-executives/

USA er karakteriseret af store virksomheder, der ofte vokser ved at købe de små. På nogle områder, banker, har der tidligere været lovgivning som begrænsede størrelsen. Mon ikke nogle af de store it-virksomheder Google, Facebook, Microsoft, Netflix og mange andre OGSÅ er så store, at de er too big to fail.

Måske var der sunde principper, ud over tro på frit marked, bag dereguleringen i Texas. Men øjensynlig ikke en helt gennemtænkt plan. Og det er gået "godt" i 30 år, hvilket er lang tid. Et rationale kan være, at det værste der kunne ske var "ingen aircondition", som mennesker trods alt kan overleve. Nu skete det modsatte.

Men måske skal vi, i vores lille andedam, tænke på andre "services" som vi ikke gerne vil undvære ..... tænk på vores internet og e-mail, er det beskyttet og driftsikkert ?, eller kan een eller anden trække stikket ?

Som med så megen Republikansk politik i USA handlede det nok ikke om at giver de "små" forbrugere en fordel - men om at pleje særinteresser i industrien der har gjort store profitmarginer uden ansvar muligt...

Det meste af året er det ikke nødvendigt at varme husene op, så i Texas har de fleste elvarme - og det er ikke varmepumper men 1:1 "afbrænding" af elektricitet.

Derfor kan nogle få dage med hård frost i sig selv give større regning.

De rullende blackouts, og i visse tilfælde flere dage uden strøm, førte også fx frostsprængte rør. Man var ganske enkelt ikke forberedt.

Vi kan se på flere områder, bl.a. tech-giganterne, at fuldstændig deregulering bare betyder at det ikke er en demokratisk regering der bestemmer, men en eller få virksomheder.

Der er en fundamental fejlantagelse i højreorientere principper, og det er at mennesket er frit.

Det passer bare ikke, vi skal have visse behov dækket; mad, medicin, etc, aktuelt elektricitet. Du kan ikke vælge disse ting fra hvis du synes de er for dyre.

Det bliver udnyttet, hvis det ikke er reguleret/socialiceret.

At deregulering og privatisering, ville resulterer i at firmaerne ville prioritere fortjeneste over alt andet?