Frit brændselsvalg presser udbygning af biogas

Med forslaget om frit brændselsvalg til de helt små kraft-varme-værker risikerer regeringen at sabotere sine egne tiltag for at fremme biogassen. Det vurderer en erfaren energipolitiker og flere eksperter.

Humlen er nemlig, at de små gasfyrede kraft-varme-værker netop er biogassens aftagere, og hvis de nu får mulighed for at skifte til langt billigere flis eller halm, så vil biogasleverandøren blive udsat for krav om at levere gassen meget billigere til værket.

Det vil true både de eksisterende og kommende biogasanlæg, som skal finde aftagere til biogassen, og som i forvejen har en meget stram økonomi. Det vurderer blandt andre lektor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen:

Både eksisterende og kommende biogasanlæg kan blive truet af planerne om frit brændselsvalg for små kraft-varme-værker. (Arkivfoto) Illustration: Lemvig Biogas

»Frit brændselsvalg rummer en klar risiko for, at biogassen vil blive presset væk fra de små kraft-varmeværker, fordi de i stedet vil vælge den langt billigere løsning kun at producere varme,« siger han.

Dermed risikerer regeringen at sætte en kæp i hjulet for flere biogasanlæg - og dermed mindske chancen for at realisere sit eget mål om, at 50 procent af husdyrgødningen skal blive til grøn energi om bare ni år.

»Det virker meget lidt gennemtænkt, det her,« siger SF'eren Anne Grete Holmsgaard.

25 mio. kr. til ekstra rør

At regeringen måske godt selv har en fornemmelse af, at der kunne blive problemer, fremgår af ét af de mange biogasinitiativer i Energistrategi 2050. Det er et tilskud på 25 mio. kr. til eksisterende biogasanlæg, så de kan lægge rør hen til andre steder, hvor gassen kan aftages.

Formand for Foreningen af danske Biogasanlæg, Aksel Buchholt, er ellers rigtig glad for biogaspakken i energistrategien og for de 25 millioner ekstra kroner til de eksisterende biogasanlæg. Men han er meget nervøs for det frie brændselsvalg:

»Vi kan jo ikke afsætte biogassen, når vi skal konkurrere med flis og halm. Udvejen kan være at afsætte biogassen til naturgassystemet, men så skal gassen først opgraderes, og det er dyrt. Så vi er ærlig talt ret bekymrede for, om for eksempel Dong Energy mon er interesseret i at betale for at købe den dyre biogas,« siger han.

Civilingeniør og partner i Ea Energianalyse Hans Henrik Lindboe deler Buchholts bekymring:

»Hvis gassen skal sælges uden om de decentrale anlæg og ind i naturgasnettet, så hænger økonomien ikke sammen. Når jeg regner alle initiativerne på biogas sammen, så giver det nemlig en dårligere betaling for gassen, end anlæggene kan få i dag. Så jeg frygter, at det her vil sætte mange projekter i bero og hæmme udviklingen ganske gevaldigt,« siger han.

Lindboe forklarer, at biogas, der brændes på små effektive værker, i dag modtager et tilskud på 75 kr./GJ sammenlignet med naturgas. Den samlede effekt af regeringens oplæg betyder godt nok, at favoriseringen over for naturgas stiger med ca. 10 kr./GJ, altså med 13 pct.

Men da alternativet med frit brændselsvalg nu ikke mere er naturgas på de små værker, men det langt billigere halm og flis, så kan krav om genforhandling fra fjernvarmeværkerne nemt føre til prisfald på langt mere end de 10 kr./GJ.

Som noget nyt kan biogassen også opnå samme favorisering, hvis den fødes ind i naturgasnettet. Men da omkostningerne til at opgradere biogassen er meget høje (25-30 kr./GJ), så kan biogasproducenten heller ikke her opnå samme pris som tidligere, vurderer Hans Henrik Lindboe.

Lykke Friis afviser mismatch

SF's Anne Grete Holmsgaard finder, at regeringens udspil gør nødvendigheden af en samlet national strategi for biogassen endnu mere tydelig:

»Vi må have en plan, hvor man intelligent samtænker biogassen med det øvrige energisystem,« siger hun.

Klima- og energiminister Lykke Friis (V) mener dog slet ikke, at det frie brændselsvalg vil skade udbygningen med biogas:

»Den risiko har vi netop taget højde for med de nye initiativer i strategien, som gør det muligt, at vi nu også kan få biogas ind i både naturgasnettet og i industrien, så der bliver flere afsætningsmuligheder. Og vi lægger jo op til en række forbedringer af rammerne for biogas, som vil øge interessen for biogas,« siger hun.

Hun nævner den nye pulje på 25 mio. kr., der - som allerede omtalt - skal bruges til biogasledninger, så netop de biogasanlæg, der bliver berørt af frit brændselsvalg, lettere kan få biogassen til et større kraft-varme-værk.

I Danmark er der 20 fællesanlæg til gylle og 50-60 gårdbiogasanlæg, der omsætter 5 procent af den samlede mængde husdyrgødning i Danmark. Ifølge Energistyrelsen var der i maj 2010 12 større projekter undervejs.