Industribygninger og boligbyggeri i forstæderne behøver snart ikke længere være variationer over samme triste kasse. I stedet kan morgendagens standardboligkarré komme til at sno sig gennem landskabet, have store buer og hvælv og ligne nutidens arkitektoniske prestigebyggerier.
Når dette scenarium kan blive en realitet, skyldes det en ny teknologi udviklet af ingeniør og docent ved Institut for Byggeri og Anlæg, DTU, Kristian Hertz.
»Jeg mener, at mit koncept kan føre til et paradigmeskift inden for betonbyggeri, fordi det pludselig gør det lige så billigt at bygge i buer og kurver som at bygge firkanter og rette linjer - eller billigere. På den måde sætter det arkitekturen fri, da arkitekterne pludselig får mulighed for at lave de kurver, som byggeherren ellers tidligere sagde, var for dyre,« siger han.
Hans nye såkaldte superlette betonkonstruktioner vejer op mod 50 procent mindre end nuværende stål- og betonkonstruktioner, og derfor reduceres byggeomkostningerne i forbindelse med produktion, transport og opførelse betragteligt.
Når buer og hvælv pludselig kan blive mere omkostningsrigtige og comme il faut, skyldes det, at de nye superlette konstruktioner lader betonen adoptere - og hvis det ønskes, tage form efter - de tryk- og trækmønstre, som konstruktionen kræver.
Hvis en betonkonstruktion som f.eks. en bro skal tage tryk fra oven, vil den udgøres af en kerne af sammensatte, opadvendte buer, som består af almindelig stærk beton eller højstyrkebeton.
Rundt om denne kerne vil konstruktionen bestå af en bløddel af letbeton, som fordeler trykket ud over kernen og beskytter den. Da letbetonen vejer betydeligt mindre end almindelig beton, vil den nedbringe den samlede vægt af betonkonstruktionen betragteligt.
Alt ikke Månebase Alpha
Selvom den nye, superlette betonteknologi åbner op for mere varieret og spændende arkitektur til en sædvanlig lav- eller standardpris, egner det sig stadig til at bygge firkantet - bare med væsentlige besparelser og andre fordele. Alt kommer ikke til at ligne Månebase Alpha. Men brugen af den superlette betonkonstruktion kan reducere prisen på råhuset med op til 50 procent samt mindske dets vægt og dermed reducere krav til fundamentets størrelse og pris. Samtidig vil det også gøre det muligt at bygge højt i områder, hvor jorden ikke kan bære dagens betonkonstruktioner.
Alt det får Søren Larsen, divisionsdirektør for Byggeri og Project Management i Grontmij Carl Bro, der sammen med DTU skal bringe den nye, superlette teknologi fra DTU's laboratorium og ud på markedet, til at spå opfindelsen en stor fremtid.
»Byggebranchen har i 10-15 år talt om effektivitets- og produktivitetsforbedringer. Nu har vi fået en ny teknologi, der koster det halve og på en og samme tid kan forbedre effektiviteten, nedbringe spild og skabe nye muligheder for arkitekturen. Jeg har svært ved at se, at det ikke skulle kunne fænge an,« siger Søren Larsen.
Og formanden for Dansk Beton, Erik Stoklund Larsen, er da også positivt stemt over for det nye koncept.
»Jeg synes, det er utroligt positivt, at der kommer nyudviklinger fra universitetsverdenen både hvad angår materialer og det konstruktionstekniske. Jeg tror dog ikke, det vil revolutionere den danske betonbranche over én nat. Den slags tager tid. Det har vi set med fiberbetonen. Den har været 20 år undervejs, men nu kan vi se, at entreprenørerne er begyndt at efterspørge den.«
Hertz' opfindelse har også fordele for klimaet. Foreløbige beregninger viser f.eks., at der ved opførelse af et 90.000 m2 stort indkøbscenter kan spares op mod 5.000 ton CO2 ved brug af superlette konstruktioner.
Letbetonen isolerer de nye konstruktioner godt og er mere modstandsdygtig over for brand, jordskælv og eksplosioner end de nuværende. Det ved Kristian Hertz alt om, da det var ham, der tilbage i 1980'erne opdagede, at højstyrkebeton ofte eksploderer ved ekstrem opvarmning, da dens kerne indeholder vanddamp under 250 atmosfæres tryk.
Opfinderen er i det hele taget lidt af en Mr. Beton, og det var bl.a. ham, der knuste konstruktionsudfordringerne ved at skabe et nyt konstruktionsprincip til Saudi Arabiens udenrigsministerium, tegnet af Henning Larsen.
På DTU skal der etableres et forsknings- og udviklingscenter i samarbejde med Grontmij Carl Bro til implementering og videreudvikling af den nye teknologi.
