Frida Frost: Drop diskussionen om bløde kontra hårde ingeniører

Taget fra Wiki.

"The American Engineers' Council for Professional Development (ECPD, the predecessor of ABET)[1] has defined "engineering" as:

The creative application of scientific principles to design or develop structures, machines, apparatus, or manufacturing processes, or works utilizing them singly or in combination; or to construct or operate the same with full cognizance of their design; or to forecast their behavior under specific operating conditions; all as respects an intended function, economics of operation or safety to life and property."

Med lidt kreativitet kan man selvfølge putte mange typer af uddannelser ind under ingeniør termen. Jeg synes dog det begynder det at lugte lidt af at "ingeniør" er en populær og ubeskyttet term udsat for misbrug.

Men jeg er da enig i at bredde er godt. Hvordan det skal implementeres er jeg dog usikker på. Spørgsmålet er om der er mangel på ingeniører eller om det er en helt ny titel, der mangler?

Casper

kam? Er det virkelige nødvendigt at have én definition på alle ingeniører? Problemet er jo ikke at de traditionelle ingeniører er for hårde, måske tvært imod. Problemet ligger i at man i virksomheder ikke aner hvad den anden gør! se bare Nokia. Deres bureaukratiske virksomhedsstruktur med uendeligt mange ledelseslag, gjorde i sidste ende at den ene afdeling ikke vidste hvad den anden gjorde. På trods af at man brugte næsten 4 gange så mange penge på udvikling som f.eks. Apple, kom der aldrig noget nyt og spændende ud fra denne virksomhed. For mig at se havde man helt glemt at man havde en af verdens bedste bløde udviklingsafdelinger og gjorde mest brug af sine hårde ressourcer i kampen om at genvinde de tabte markedsandele.

Overhovedet ikke sagt at bløde fag kan stå alene, men at tro at man som traditionel "hård" ingeniør bare kan gå ind og rationalisere sig til en blød løsning på 5 minutter, som en her inde skrev, er jo utrolig naivt.

Det er rigtigt at ingeniør-retninger som Design og Innovation på DTU ER brede, men der læres nu stadig i de traditionelle ingeniørfaglige fag. Den funktion man som "Design-ingeniør" skal udfylde, er først og fremmest at være bindeled mellem de mange ingeniørfaglige, socio-tekniske og antropologiske faggrupper, og samtidig have forståelse for brugeradfærd, kulturelle forskelle og folks forskelligartede faglige og teknologiske rammer. Det er IKKE noget du rationaliserer dig til på 5 minutter! Det har de vidst endelig lært hos Nokia, mens mange andre virksomheder stadig har den lektie til gode.

Vil I ikke nok vaere venlige at lade vaere med at bruge ordene "Haard" og "Bloed"? Som ingenioer maa det da loebe jer koldt ned ad ryggen med brugen af saa vagt og udefininerede udtryk. Hvad Frida med ordet "Ny-Igenioer" vil opnaa ved jeg ikke...

@Per: Hvad er meta-videnskabelighed ?

Kender nogen af jer uddannelserne fra RUC? Det er fantastiske uddanelser, f.x. teknisk-humanistisk, hvilket ofte er hvad industrien raaber op om en ingenioer burde vaere.

Hvad er forskellen paa en teknisk udannet RUC'er og en Produktions og Ledelses Ingenioer fra AUC eller DTU? Personligt, synes jeg, det er svaert at se - og det er her at min IDENTITAET som ingenioer bliver uklar, selvom jeg har stadig respekt for den FAGLIGHED, som alle uddannede mennesker har.

Begrundet i denne identitaet synes JEG at det er vigtigt at bibeholde et vist teknisk og naturvidenskabeligt indhold i ingenioeruddannelsen - hvis en person fra RUC kan paavise dette, kan vedkommende for min skyld kalde sig ingenioer.

Denne andel teknisk og naturvidenskabeligt indhold synes at vaere temaet i denne diskussion. Jeg vil foreslaa at det er noedvendigt for en ingenioer at havde 50% af disse fag i sin portefolie. Resten kan for min skyld vaere Produktion og Ledelse, Antropologi eller hvad ved jeg.

At begrebet "ingenioer" blot betyder jeg er uddannet paa DTU eller AUC (eller en anden ingenioer-anstalt), er vel ogsaa meningloest.

Den her diskussion er kørt af sporet fordi stort set alle der deltager ikke har nogen grundlæggende viden om hvad der karakteriserer blødt og hårdt, og derfor heller ikke forstår at man ikke kan tale om det på den måde.

Det er en lang perlerække af misforståelser og mangel på indsigt i det centrale i diskussionen, nemlig hvordan ingeniørens meta-videnskabelighed skal forme sig i dag og i fremtiden.

Endelig kunne det jo også tænkes at virksomheden havde lavet sin administration så tung at det har hængt den pågældende ud af halsen at lave sin tilbagemelding?

Ingeniørerne presses ofte i deres job, og har alt for meget, de skal nå. Selvom de måske godt vil rapportere, og kommunikere, så er deres erfarring, at det vil tage en stor del af deres tid. Mange ingeniører, vil blive mere bløde, hvis de stresses mindre, får færre jobs, og ikke skal nå så meget. Men det vil jo så medføre behov for, at ansætte dobbelte antal ingeniører.

Sammenlignes debatsiderne på Internet, så ses tydeligt, at ingeniører netop er meget aktive, og gode til at kommunikere. Jeg tror derfor ikke, at det er et problem. Problemet er arbejdsstress og de samme ingeniører har måske intet problem med at kommunikere når det er udenfor jobbet.

I stedet for, at gøre alle ingeniører "bløde" - vil så ikke være relevant, at gøre de "bløde humanister" hårdere? Ingen tvivl om, at vi behøver folk, med både bløde og hårde kompetancer. Men, er det ingeniørerne der skal gøres bløde? Eller humanisterne, der skal gøres hårde?

Jeg mener, at det rette vil være, at tilføje flere "ingeniørelementer" på de bløde uddannelser.

Vi har ikke problem, med efterspørgslen på ingeniører. Derimod, er problem med efterspørgslen på dem, med blød uddannelse. Tilføjes ingeniørelementer til de bløde uddannelser, vil de måske blive mere attraktive, og få en bedre forståelse for teknologi og naturvidenskab.

Jens Arne

Omvendt kan man måske overveje hvis nu den pågældende ingeniør kun havde haft tværfaglige kompetencer og en gruppeeksamen bag sig så havde kunden måske stået i den situation at der slet ikke fandtes nogen der kunne løse hans problem?"

Jeg er næsten enig med dig - blot ville jeg skrive:

"Omvendt kan man måske overveje hvis nu den pågældende ingeniør OGSÅ havde haft tværfaglige kompetencer og en gruppeeksamen bag sig så havde kunden måske stået i den situation, at der slet ikke fandtes nogen der kunne løse hans problem?"

Jeg ser det ikke som et "enten/eller" - men som "et både og" - og jeg anser det for en selvfølge, at den tekniske del af uddannelsen vejer mest - i alle henseender !

Selvfølgelig kan man lære at melde tilbage - bedre sent end aldrig ...

Endelig kunne det jo også tænkes at virksomheden havde lavet sin administration så tung at det har hængt den pågældende ud af halsen at lave sin tilbagemelding?
Det er vist ikke ualmindeligt, og det afhjælpes nok ikke ved ændre på ingeniøruddannelserne?

At administratorerne også mangler bløde kvalifikationer synes jeg ikke bør friholde ingeniøreruddannelserne for at tage deres part af de nødvendige holdnings- og praksisændringer.

mvh søren

Det viste sig at omtalte K......en hamrende dygtig ingeniør havde ordnet problemet dagen før ....
Denne "lille" detalje havde han bare ikke meddelt hverken kunde eller servicekoordinator :-(
Havde man spurgt HAM om psykologi burde være en del af ingeniøruddannelsen, havde man fået et fnys som svar....

Omvendt kan man måske overveje hvis nu den pågældende ingeniør kun havde haft tværfaglige kompetencer og en gruppeeksamen bag sig så havde kunden måske stået i den situation at der slet ikke fandtes nogen der kunne løse hans problem?

Og hvis man ikke kan melde tilbage hvad man har lavet så hjælper alverdens uddannelser ikke!

Endelig kunne det jo også tænkes at virksomheden havde lavet sin administration så tung at det har hængt den pågældende ud af halsen at lave sin tilbagemelding? Det er vist ikke ualmindeligt, og det afhjælpes nok ikke ved ændre på ingeniøruddannelserne?

Per Hansen:

Jeg er helt enig med dig ! Nu er jeg bare en dum tekniker, men i mit mere end 30-årige virke som sådan har jeg mødt mange teknikere og ingeniører som slet ikke forstår hvad det vil sige at kommunikere med andre - det være sig kunder, andre faggrupper eller hinanden. Jeg arbejdede engang i en gruppe af serviceteknikere og blev sendt ud til en kunde for at reparere noget udstyr. Jeg går i gang og konstaterer at fejlen er udbedret og at reparationen er helt ny. Derefter spørger jeg kunden om ikke der har været en anden tekniker før mig ? "jooo .... K.....han var her godt nok i går ...men ....." Det viste sig at omtalte K......en hamrende dygtig ingeniør havde ordnet problemet dagen før .... Denne "lille" detalje havde han bare ikke meddelt hverken kunde eller servicekoordinator :-( Havde man spurgt HAM om psykologi burde være en del af ingeniøruddannelsen, havde man fået et fnys som svar....

Der spildes ufattelige samfundsressourcer fordi ingeniører og teknikere nægter at personlige og interpersonelle faktorer har nogensomhelst med deres virke at gøre....

Så bare kom i gang ;o)

Med mine antropologiske briller - og hang til hardcore naturvidenskab, kan jeg se rigtig mange projekter, hvis livskvalitet kunne ha været stærkt forbedret, ved at inddrage kulturelle og 'menneskelige' aspekter. Et godt eksempel er at læse 'latest news' fra Fukushima, hvor det er tydeligt at læse, at en stor del af katastrofen skyldtes inkompatibilitet mellem teknologi og kultur. Mange elendige - special 'tunge' softwareapplikationer er svært brugelige fordi programmørerne mangler grundlæggende forståelse for (virksomheds)kultur og psykologi. Så kom bare i gang ;o)

at hele 40% (fra afstemningen på forsiden) ikke har forstået at den gamle ingeniør med rene tekniske kompetencer hører fortiden til. Der er foretaget undersøgelser af ingeniørers arbejdsdag og hvad de laver i mange årtier.

De viser alle at det er under 10% der sidder med matematik, fysik eller kemiske problemstillinger i hverdagen. Langt de fleste er beskæftiget med projektarbejde, økonomi og planlægning, og har langt mere kontakt til andre mennesker end til deres skrivebord.

Derudover kommer et meget stort antal til at sidde i rådgivende virksomheder, hvoraf en stor del rådgiver i organisations- og forretningsudvikling, og dermed har direkte med mennesker at gøre som profession.

Der kan være mange interesser i at forsøge at forsvare den gamle ingeniør. De kan være af politisk, ideologisk eller helt enkelt af beton-agtig karakter.

Ingen tvivl om at ingeniører skal have tekniske kompetencver. Og det får ALLE ingeniørtyper også. Det der er problemet er, at måden en ingeniør tænker og arbejder på ganske enkelt ikke er fulgt med tiden og de opgaver som ingeniører i dag varetager, set i forhold til for bare 20-30 år siden. Og her har den tekniske ingeniør simpelthen stået stille.

Sociologi og antropologi lyder sikkert virkelig fremmed og for nogen fælt skurende i ørerne. Men jeg er sikker på at det gør det kun, fordi de ikke ved hvad det er, og derfor heller ikke ved hvad de går glip af.

Og det kan da ikke passe at ingeniører er bange for nye ting!??

Vores undersøgelser viser dog, at de såkaldt 'bløde ingeniører', som jeg foretrækker at kalde de 'nye ingeniører', har lidt sværere ved at få job end de klassiske ingeniører. Det er ikke, fordi de er dårligere, men fordi erhvervslivet har svært ved at gennemskue deres profil og kompetencer.

Selv om "varedeklarationen" er i orden, så de unge ved hvad de kan, er det da ikke givet, at der er købere til den vare, de kan tilbyde.

nææ, det gælder jo for alle uddannelser, der er ingen jobgaranti efter endt uddannelse... Men hvis kunden søger tomater og du kommer og sælger æg, så er det jo ret vigtigt at vide hvad forskellen er... Skal det bare smides efter den lokale politiker, så kan begge produkter formentlig anvendes og det ene har hvisse fordele som det andet ikke har...

Søger kunden tomater og du ikke ved hvordan æg adskiller sig fra tomater, eller om de begge kan løse samme opgave, så nytter det jo ikke noget...

Selv om "varedeklarationen" er i orden, så de unge ved hvad de kan, er det da ikke givet, at der er købere til den vare, de kan tilbyde.