Frida Frost: Drop diskussionen om bløde kontra hårde ingeniører
Der findes ikke bløde danske ingeniører.
Sådan lyder det fra IDAs formand Frida Frost efter diskussionen om ingeniørfaglighed og bløde kontra hårde kompetencer, der er fulgt i kølvandet på sagen om de 26 forskere, der har forladt DTU til fordel for AAU efter uenighed med DTU-ledelsen om de faglige prioriteringer.
»Alle danske ingeniøruddannelser er blevet akkrediteret og indeholder derfor en grundkerne med 70 procent naturvidenskab og teknik. Derfor giver det ingen mening at tale om 'bløde uddannelser'. De studerende, der vælger at specialisere sig i f.eks. sundhed eller ledelse har også været igennem kernestoffet inden for matematik og fysik. De nye typer af overbygninger ser jeg som en naturlig og nødvendig udvikling af uddannelsen, ligesom vi for 15 år siden så miljø- og informatikingeniører dukke op,« siger Frida Frost.
Ingeniører i spændingsfeltet
*****IDA har proklameret, at I arbejder for at gøre ingeniøren til fremtidens helt. Gælder det også 'socioingeniøren'?*
»Ja, naturligvis. Alle ingeniører arbejder i spændingsfeltet mellem naturvidenskab, design og forretningsforståelse. Nogle arbejder i midten af feltet, mens andre har specialiseret sig i en af de tre retninger, og der er brug for alle tre typer, hvis vi skal udvikle konkurrencedygtige produkter.«
Kritikere vil hævde, at ingeniøruddannelsen risikerer at blive udvandet, når den skal favne så bredt. Er du uenig?
»Det vil ikke ske, så længe vi sikrer, at grundelementerne med de 70 procent matematik og fysik er på plads. Vores undersøgelser viser dog, at de såkaldt 'bløde ingeniører', som jeg foretrækker at kalde de 'nye ingeniører', har lidt sværere ved at få job end de klassiske ingeniører. Det er ikke, fordi de er dårligere, men fordi erhvervslivet har svært ved at gennemskue deres profil og kompetencer. Universiteterne bør blive bedre til at lære dimittenderne, hvad deres kompetencer er. De skal sørge for, at kandidaterne kommer ud med en klokkeklar varedeklaration på, hvad de kan, så de kan sælge sig selv over for erhvervslivet.«
Er der en grænse for, hvad der kan integreres i ingeniøruddannelsen?
»Det kan jeg ikke give et entydigt svar på. I dag ser vi ingeniører arbejde i brancher, som vi for 20 år siden ikke havde drømt om, f.eks. inden for sygehussektoren. Det samme vil ske i fremtiden, og vi er nødt til at have rummelige uddannelser, der følger med samfundets behov. I mine øjne er der flere måder at skabe den rummelighed på. Enten ved at det tekniske universitet samarbejder med andre videnskaber på andre universiteter, som DTU foretrækker - eller ved at integrere andre videnskabelige retninger i den tekniske uddannelse, som f.eks. samfundsvidenskabelige discipliner på AAU's ingeniøruddannelse.«
Hul i hovedet at konkurrere
**Er den stigende konkurrence om de ingeniørstuderende en fordel eller en ulempe?
»Det er rigtigt, at vi i dag ser en stigende konkurrence om de studerende på grund af taxameterfinansieringen. På den ene side, er det fint, at universiteterne profilerer sig med hver deres brand
for at tiltrække studerende, som både DTU og AAU gør det. Nye fagområder inden for ingeniøruddannelsen kan under alle omstændigheder ikke være repræsenteret på alle tekniske universiteter, dertil er miljøerne for små. Hvis forskerne sidder for spredt, vil de ikke kunne nå tilstrækkelig høj faglighed. På den anden side mener jeg, at universiteterne burde blive bedre til at arbejde sammen og udveksle studerende ved at skabe mere fleksible uddannelsesstrukturer. I så lille et land som vores er det hul i hovedet at bruge kræfterne på at konkurrere, når vi har så hårdt brug for at få flere til at læse til ingeniør og skabe fagligt stærke studerende. Universiteterne burde tænke på den samlede produktion af kandidater.«
Er det et realistisk ønske?
»Det vil kræve, at vi får skabt et andet finansieringsgrundlag end det nuværende. Det bliver spændende at se, hvordan universiteterne reagerer i efteråret, når det politiske arbejde med taxametersystemet skal i gang. Jeg håber, at de ligesom erhvervslivet ser fordelene ved at arbejde sammen, så vi kan se en større udveksling af studerende alt efter kompetencer og interesser med det formål at få skabt den stærkest mulige kandidat. Det ville være til gavn for både den studerende, universitetet og samfundet,« siger Frida Frost.
