Fribyttere gik planken ud

Illegale servere på fire kollegier ved DTU gav beboerne adgang til et slaraffenland af ulovligt kopierede filer. Nu truer erstatningskrav i millionklassen. Beboerne fortæller her for første gang deres version af sagen mellem multimedie-industri
og kollegiepirater
Bagest i køkkenskabe eller diskret placeret på kollegieværelser stod de - de små computere proppet med billige harddiske, der fungerede som servere.
De hed blandt andet Cokeland, K1800, Maxibon og Mooze.
De blev drevet af en lille gruppe anonyme entusiaster og leverede en lind strøm af nye spil, musik cd'er og film til kollegiebeboere på SU.

Og så var de ifølge dansk lov om ophavsret hamrende ulovlige.
Fra de personlige computere på kollegieværelserne kunne beboerne frit undersøge og vælge varer på hylden i en særdeles velassorteret cyber-butik med software, film og ny musik fra danske og udenlandske kunstnere.
Screenshots fra en beboers computer påviser blandt andet, at der er foregået organiseret indsamling blandt brugerne til at opgradere Cokeland.
Nu eksisterer serverne ikke længere. Alle spor er slettet bortset fra en stribe udskrifter, som er det centrale bevis i en sag om påstået systematisk svindel for en værdi af 57 millioner kroner på fire kollegier omkring DTU i Lyngby. De fire kollegier
er Paul Bergsøe, Professor Ostenfeldt, P.O. Pedersen og Kampsax.
Kampsax Kollegiet blev af multimedie brancheforeningernes advokat Niels M. Andersen udpeget som nervecentret. På blot en enkelt uge er der på Cokeland serveren hentet filer svarende til 5000 musik cd'ere, skriver musikbranchens kontrollant i rapporten
om piratkopieringen.

Ikke systematisk misbrug
Rasmus Thomsen på 25 år og Nicolai Hanssing på 24 har begge boet på Kampsax i godt fire år. De er begge medlemmer af beboerrådet og net-gruppen på Kampsax og begge ingeniørstuderende på DTU.
Vi mødte dem på Kampsax, hvor de ikke uden stolthed viste de legale netværk, som i kraft af de studerendes egen indsats for få år siden blev lagt ind og forbundet med kabler til naboen DTU og i dag drives af frivillige net-kyndige blandt beboerne.
Mindre stolte er de af det ry, som kollegiet og beboerne har fået i offentligheden den seneste tid efter afsløringen af ulovlig organiseret kopiering og distribution af musik, film og software.
De færreste beboere var sandsynligvis uvidende om strømmen af MP3 filer - Internettets populæreste lydformat - på piratserverne, erkender Rasmus og Nicolai. Men de tilføjer, at for den almindelige bruger har der ikke været tale om systematisk misbrug.
- Vi kan selvfølgelig ikke acceptere ulovligheder. Men holdningen har været, at det ikke gik ud over nogen. Musikbranchen har ikke lidt et tab, for folk herude har alligevel ikke råd til at købe al den musik, de har kunnet lytte til på serverne, siger
Nicolai.

Lammende erstatningskrav
Sagen tog fart for knap en måned siden.
Et lukket punkt på et bestyrelsesmøde på Kampsax Kollegiet den 12. januar vakte den første undren hos Rasmus. Han og den anden beboerrepræsentant blev bedt om at forlade mødet uden videre forklaring.
De fandt hurtigt ud af, at det samme scenarie havde udspillet sig på de tre andre kollegier.
Blandt de studerende rettede mistanken sig mod musikbranchens højlydte kampagne mod piratkopiering.
- Vi havde jo set og hørt om det i medierne, og så kunne vi begynde at gætte, siger Rasmus.
Bekræftelsen kom en uge senere den 19. januar. De illegale servere havde haft besøg af kontrollanter fra musikbranchen.
Tilsammen var der kopieret og distibueret ulovlige filer for skønsmæssigt 57 millioner kroner, mente brancheforeningerne.
For Kampsax alene lød vurderingen på 25 millioner kroner. Erstatningskrav og eventuel retsforfølgelse ville blive udløst, hvis ikke kollegierne indgik forlig.
Af frygt for lækage var sagen på opfordring af Niels M. Andersen blevet holdt hemmeligt for beboerne i ugevis.
Beskeden og især beløbet blev mødt med vantro i kollegiekøkkenerne blandt de nervøse beboere på i alt syv kollegier, som er sluttet sammen i netværket K-Net.
57 millioner lød uvirkeligt for de studerende.
For dem havde kollegiemiljøet med Rasmus' ord fungeret som en lille isoleret ø med sin egen fribyttermentalitet. Man havde lullet sig ind i en overbevisning om, at det nok ikke var særlig ulovligt, så længe man ikke selv tjente penge på at fabrikere og
videresælge. Så længe det ikke gjorde ondt på nogen, forklarer Rasmus.
- Det har været fuldstændig i stil med et bibliotek eller en form for internetradio. I stedet for at gå ned i Fona for at lytte til en ny cd har man kunnet gøre det fra sin egen computer, siger han.
Samtidig har holdningen været, at musik- og softwareindustrierne i forvejen tjener styrtende summer.

Etiske diskussioner
Med trusler om erstatning og retsforfølgelse er billedet imidlertid krakeleret, og det har for mange været en brat opvågnen, fortæller de.
Det synlige resultat er, at alle ulovlige filer nu er reduceret til elektroniske minder. Men der foregår også en selvransagelse blandt beboerne. Mange erkender nu, at det var gået for vidt.
Men man skal forstå omstændighederne, forklarer Rasmus og Nicolai.
På kollegierne har man via højhastighedsnetværk unikke muligheder for at udveksle enorme mængder filer. Det meste sker i studiesammenhæng og er fuldt legalt. Folk sender eksempelvis rapporter til hinanden.
Men kollegierne omkring DTU er især beboet af unge ingeniørstuderende med en betydelig kompetence inden for IT. Og en betydelig lyst til at afprøve mulighederne, eksperimentere og lege sig frem og bruge nettet som kompetenceudvikling, fortæller de.
Det er præcist den type arbejde, som flere efter endt uddannelse vil beskæftige sig med i deres videre karriere i private firmaer, anfører Rasmus.
Med fremkomsten af formatet MP3 filer, som begyndte at flyde frit tilgængeligt på Internettet omkring 1997, opstod nye muligheder, som løb alle over ende, fortæller Nicolai.
- Vi har nok ikke haft den store juridiske indsigt. Men vi har løbende haft etiske diskussioner, hvor vi har diskuteret, at det var vigtigt også at købe cd'ere og dermed støtte kunstnerne, siger han.

Pilotprojekt for fremtidens net
For kollegiernes vedkommende, det vil sige bestyrelse, beboerråd og de ansvarlige for det officielle og legale netværk K-Net, er sagen for så vidt afsluttet nu.
Som man kan læse på side 8 i Ingeniøren i dag, erkendte rettighedshaverne, at kollegierne ikke kunne stilles kollektivt til ansvar.
Søgelyset er nu rettet mod enkeltpersoner, de ansvarlige bagmænd for den ulovlige kopiering og distribution. De skal melde sig frivilligt, hvis de vil undgå retsforfølgelse.
Rasmus og Nicolai er ikke i tvivl om, at brancheforeningerne bag erstatningskravet vil have syndebukke og statuere et eksempel for at skræmme folk i fremtiden.
- Vi kan ikke klandre brancheforeningerne for deres handlemåde.
Det er selvfølgelig beklageligt, at der er foregået noget ulovligt, men et tal som 57 millioner er helt ude af proportioner og grebet ud af den blå luft, siger Nicolai.
Så meget mere ærgrer de sig over, at der ikke har været forsøgt en aftale mellem kollegier og brancherne. Netværket på kollegierne kunne nemlig være et ideelt pilotprojekt for mulighederne i fremtidens net, mener de.
- Med så mange brugere på et højhastighedsnetværk kan man eksempelvis afprøve film og musik som pay on demand. Vi har dog ikke selv gjort noget forsøg på at kontakte dem, fortæller Nicolai.
For de to er den værst tænkelige udgang på sagen, at rektoratet på DTU vil reagere voldsomt og kappe opkoblingen til Internet og DTU's databaser.
For de har selv været med til at skabe det. Nico lai og Rasmus har monteret stik på værelserne, trukket kabler i kilometervis gennem spindelvævet i krybekældrene og splejset fibre med lup og tålmodighed.
Men det var før fribyttermentaliteten flyttede ind på Kampsax.
n s Nicolai Hanssing og Rasmus Thomsen er begge ingeniørstuderende med adresse på Kampsax Kollegiet. De fortæller, at selvom de færreste kollegianerne sandsynligvis var uvidende om, at der blev kopieret musik, var holdningen, at det ikke gik ud over
nogen.

Sløseri afslørede meddeler
En beboer på et kollegie tilknyttet netværket K-Net omkring DTU er blevet afsløret i sin rolle som meddeler for musikbranchen.
I den rapport fra musikbranchen, som dokumenterer den omfattende piratkopiering på Kampsax, har efterforskerne forsømt at dække personens identitet.
- Det er meget uheldigt, og det kunne, efter hvad jeg hører, teknisk nemt være undgået, siger forretningsfører Jens Ole Lyngby fra Polyteknisk Kollegie Byggeselskab, som administrerer kollegierne.
Ifølge Ingeniørens oplysninger blev beboeren i slutningen af sidste år, efter anmeldelse fra multimediebranchen, anholdt og sigtet for ulovlig kopiering af cd'er til eget brug og videresalg.
Kontrollanter fra spil- og musikbrancherne afsøger rutinemæssigt nettet for ulovligt salg af spil og musik. I den følgende efterforskning samarbejdede beboeren med en kontrollant, oplyser advokat Niels M. Andersen, der repræsenterer seks
brancheforeninger.
- Det er dybt beklageligt, at materialet er kommet videre. Oplysningerne skulle være behandlet strengt fortroligt, siger Niels M. Andersen.
Da de to Kampsax-beboere, Nicolai Hanssing og Rasmus Thomsen, som er beboerrepræsentant i bestyrelsen, fik adgang til rapporten, tog det blot et halvt minut at afsløre, hvor dokumenterne stammer fra. For computerudskriften sladrede om hans elektroniske
adresse.
- Vi opsøgte ham med det samme, fordi vi var rasende over, at han for selv at score penge nu er skyld i, at så mange risikerer at blive ristet over ilden af nogle aggressive advokater og hænge på en stor gæld i årevis. Vi er kun nogle få, der kender
hans navn, og vi har aftalt, at det ikke skal ud, for folk er virkelig vrede, siger Nicolai Hanssing.
Derfor sørgede de for at dække personens identitet, før rapporten blev lagt ud på nettet på Kampsax.
Beboeren kan nu se frem til såvel et retsligt efterspil som en klækkelig bøde for overtrædelse af lov om ophavsret. n