Den danske flyvekontroltjeneste Naviair betalte 1,3 milliarder kroner, inklusiv bygninger og andre fysiske installationer, for det nye kontrolsystem, der hjælper flyvelederne med at gennemføre en sikker afvikling af al lufttrafik over Danmark.
Til sammenligning har politikerne afsat en samlet ramme på 24 milliarder kroner (projektet er budgetteret til 18 milliarder kroner med en tvungen reserve på 6 milliarder kroner til eventuelle budgetoverskridelser) til det kommende kontrolsystem - de nye signaler - der skal garantere en sikker afvikling af togtrafikken.
Fremtidsforsker og tidligere medarbejder i jernbanebranchen Uffe Palludan finder det mystisk, at jernbanens kontrolsystem skal være så meget dyrere end flytrafikkens, når antallet af bevægelige enheder, som systemet skal kontrollere, er nogenlunde ens. I spidsbelastningen er der 143 tog i drift på fjernbanenettet, og de færreste vil vel påstå, at sikkerheden er ringere i luftrummet end på jernbanen.
»Man spørger unægteligt sig selv, om det ikke ville være en idé at lade den danske flykontroltjeneste overtage opgaven med at styre den danske jernbane,« siger Uffe Palludan.
Dybt konservativ branche
Forklaringen på de store prisforskelle bunder ifølge fremtidsforskeren i, at jernbanebranchen er dybt konservativ og præget af rigide sikkerhedsdogmer og vanetænkning. Konsekvens: Branchen kommer til at betale overpris for teknologiløsninger, der er langt mere komplicerede end nødvendigt, fordi man ikke udnytter de store potentialer i ny teknologi.
Og indkøbet af ny signalteknologi er ifølge Uffe Palludan et godt eksempel på, at flyindustrien er frontløber, når det gælder om at udnytte de teknologiske muligheder, mens banebranchen er en teknologisk bagstræber. Han er godt klar over, at hans kritik af mange vil blive betegnet som letkøbt, idet kravene til de kommende signalanlæg jo i vidt omfang bliver defineret af fælleseuropæiske standarder og specifikke sikkerhedskrav.
»Men det ændrer jo ikke ved hovedkonklusionen om, at hvis hele banebranchen blev enig med sig selv om at gøre sig fri af gamle sikkerhedsdogmer, ville det være muligt at gøre tingene langt smartere og billigere end i dag,« siger han og fortsætter:
»Den kommende signalteknologi er nok digital teknologi, javel. Men den er anvendt til en videreudvikling af det eksisterende og gammeldags styringssystem på dets præmisser i stedet for at bryde med den.«
Uffe Palludan anklager den nye signalteknologi for fortsat at være baseret på central styring. Det er forsat kernen i styringssystemet, at alle informationer skal samles centralt på to fjernstyringscentraler, som skal overvåge driften på hele banenettet.
»Det er hul i hovedet, for det er jo netop decentral styring, som er det helt store potentiale i de nye digitale teknologier, der har revolutioneret store dele af vores samfund. Dette potentiale ønsker man slet ikke at udnytte i jernbanebranchen. Men systemerne bliver meget dyrere, når man baserer sig på de centralistiske principper,« siger Uffe Palludan.
Billigere og hurtigere løsning
Han ønsker at gøre op med forestillingen om, at Danmarks jernbane er en meget kompliceret organisme med uoverskuelige og komplekse trafikmønstre, som er svære at styre og derfor kræver komplekse og skræddersyede teknologiløsninger.
Virkeligheden er ifølge Uffe Palludan helt modsat. Han peger på, at hvis sikkerhedsstyringen på den danske jernbane skulle opfindes helt forfra, ville det være oplagt at udvikle et GPS-baseret system, som samlet set ville koste en brøkdel af den pris, vi ser i dag.
»Det ville ikke blot være langt billigere - det ville også kunne implementeres længe inden 2021 til stor glæde for passagererne, der i dag plages af forsinkelser som følge af de mange signalfejl,« fremhæver Uffe Palludan.
Teknologiske virkemidler
Det GPS-baserede togkontrolsystem ville ifølge Uffe Palludan sagtens kunne forsyne lokomotivføreren med de nødvendige sikkerhedsoplysninger. Lokomotivføreren har brug for at vide, om der er tog på sporet de næste par kilometer. Han har brug for 'et par elektroniske briller', der kan give ham disse informationer. Ikke mere. Disse elektroniske briller skal til gengæld være pålidelige, men det er ret beset kun denne begrænsedeopgave, som GPS-sikkerhedssystemet skal kunne løse.
Opgaven kan ifølge Uffe Palludan løses med følgende teknologiske virkemidler:
En GPS i alle togvogne, der fortæller det enkelte tog, hvilken nøjagtig position det har.
Oplysningerne om position beskrives sammen med togets elektroniske oplysninger om kørselsretning, hastighed, opbremsning og acceleration ved hjælp af nogle få tal, som med en almindelig SMS sendes til andre tog og eventuelt en overvågningscentral.
I det enkelte tog tegner en pc oplysninger om de andre tog ind på et kort over det samlede banelegeme, som ligger på pc'en.
De samlede oplysninger om det enkelte tog og de tog, der er i nærheden, det vil sige på den givne strækning, er nok til, at lokomotivføreren kan køre toget med fuldt overblik over trafikken på sporet foran.
Det danske jernbanesystem udgør et enkelt og overskueligt system, som let og billigt kan lægges ind på en pc. Alle sporene kan beskrives, da sidesporene er nedlagt. Samtidig kan de mellem 100 og 200 togs positioner opgøres med stor nøjagtighed med en almindelig GPS. Oplysninger om togenes placering på skinnerne og deres bevægelser kan for eksempel via SMS'er sendes til en central computer og derfra videresendes til det enkelte tog eller sendes direkte til de nærmeste tog og deres computere.
»Et sådant system vil kunne udvikles for nogle få tusinde kroner pr. tog og være i drift længe inden 2021. Så længe man har præcise info om togenes position og deres hastighed, har man informationer nok til at skabe en sikker afvikling af trafikken,« siger Uffe Palludan og fortsætter:
»Dette forslag vil banebranchen rutinemæssigt afvise som useriøst. Man vil pege på, at GPS-teknologi slet ikke er sikkert og pålideligt nok til at spille en rolle i varetagelsen af styringen af togtrafikken. GPS'en har udfald, og mobilnettet er heller ikke pålideligt nok, og desuden er GPS-positionering ikke præcist nok. Men det er i mine øjne blot gode undskyldninger for ikke at overveje tanken nærmere. Man kan for eksempel sagtens lave tilstrækkelige backup-systemer, som kan sikre systemerne,« siger Uffe Palludan.
Systemet skal dobbeltsikres
Det store spørgsmål er naturligvis, hvor sikkert systemet vil være - dels hvad angår risikoen for ulykker, dels forsinkelser. Med andre ord: Hvordan sikrer man sig mod udfald fra en GPS, og hvordan sikrer man sig mod, at en SMS ikke når frem?
»Systemet kan selvfølgelig gøres mere sikkert ved at dobbeltsikre det med flere GPS'er på togene og brug af forskellige telenet parallelt, herunder også mobilt bredbånd, samt kommunikationssatellitter. Det vil også være muligt at købe sig til prioritet hos teleoperatørerne,« siger Uffe Palludan.
Han mener, at sandsynligheden for systemnedbrud vil være ganske lille. Hvis der alligevel skulle komme udfald, kan pc'en i toget beregne, hvor de andre tog kan være nået hen og om nødvendigt standse toget. Systemet kan også sikres således, at når et tog sender informationer til andre tog, så modtager det en SMS, der bekræfter, at informationerne er nået frem. Og hvis informationerne ikke er nået frem, standser toget øjeblikkeligt. Tilsvarende vil de andre tog automatisk kunne registrere, at informationer ikke er nået frem til dem på det ventede tidspunkt og bringes til standsning.
»På den måde vil tog i et område kun kunne køre, hvis alle relevante informationer er på alle tog. Dermed er der fuld sikkerhed mod ulykker. I øvrigt er der ingen sikkerhed for, at det system, man er på vej til at investere i, ikke også vil have udfald. Man kan næsten sige, at risikoen for komplikationer og problemer er proportional med, hvor stort og kompliceret systemet er,« siger Uffe Palludan.
