Fremtidsforsker: 3D-print bliver den tredje industrielle revolution
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fremtidsforsker: 3D-print bliver den tredje industrielle revolution

Internettet og de sociale tjenester er godt på vej til at vende op og ned på samfundet, som vi kender det, og det vil kun fortsætte og lede mod en ny renæssance, spår fremtidsforskeren Rolf Jensen i en ny bog, der netop har titlen 'The New Renaissance'.

Ud over udbredelsen af de sociale tjenesters betydning spår Rolf Jensen, at 3D-printeren vil indlede en ny industriel produktion.

»Det er den tredje industrielle revolution. Den første var fra værkstedet ind i fabrikken, og den anden var introduktionen af samlebåndet, og nu kommer 3D-printeren, hvor helt små og mellemstore virksomheder igen kommer til at spille en central rolle,« siger Rolf Jensen.

MakerBots printere anvender et plastmateriale kaldet PLA (Polylactic acid), et majs-baseret biologisk nedbrydeligt materiale. PLA fås i et utal af farver.

Efter hans opfattelse vil især den danske fordeling af virksomheder i mange små og mellemstore virksomheder og kun få store give de danske virksomheder en unik mulighed.

»Vi missede jo en stor del af den industrielle produktion, der baserede sig på samlebåndsproduktion. Se bare på bilfremstillingen. Der er produceret masser af smukke prototyper i Danmark, men der er aldrig kommet gang i bilproduktionen, men med et nyt produktionsmønster kan de danske virksomheder for alvor komme på banen i en global sammenhæng,« siger fremtidsforskeren.

Han erkender, at der her og nu ikke er den store efterspørgsel på 3D-printere til køkkenbordet, men sammenligner situationen med forestillingen om, at man skulle have en computer derhjemme, der også blev afvist i starten, men som siden er blevet hvermandseje.

»Det behøver ikke være sådan, at man selv skal fremstille et helt produkt. Der findes allerede fællesskaber, hvor man individuelt fremstiller enheder, der indgår i en større sammenhæng. Men fremstiller man et produkt på køkkenbordet, så kan nettet være med til at brede produktet ud på et globalt marked, hvor blandt andet bedre profilværktøjer, som man kender dem fra Amazon.com, kan være med til at fange potentielle kunders interesse,« fortæller Rolf Jensen.

Individet i centrum

Når mindre serier, som er en naturlig konsekvens af 3D-printede produkter, kan blive kommercielt interessante, skyldes det ifølge Rolf Jensen ikke mindst udviklingen, der i langt højere grad sætter individet i centrum.

»Holdningsdriveren er individualitet. Tidligere var vi tilfredse med at komme med på gruppebilledet, men i dag vil vi have et selvportræt. Folk ønsker i langt højere grad individuelle produkter, der er skræddersyet til den enkelte, og vender sig bort fra det massefremstillede,« vurderer han.

Danmark bør fokusere mere forskning på området

Selv om 3D-printere er en kendt teknologi og har været på markedet i årtier, forventer Rolf Jensen alligevel, at det er nødvendigt med en forbedring af teknologien.

»Teknologien er fin og har været der længe, men der er en udfordring med 'blækket' så at sige. Det ville det være rart, hvis man kunne forbedre det, så det var stærkere, eller det blev muligt at arbejde i metaller. Dertil kommer, at der er konkurrerende teknologier, hvor man eksempelvis skærer bort, så det er også et spørgsmål om, hvad der kommer til at vinde.«

Han undrer sig i øvrigt over, hvorfor forskningen inden for 3D-print ikke er mere synlig i Danmark.

»Det ville være fint, hvis der var større fokus på udviklingen af denne teknologi på vores universiteter,« siger han.

Ud over 3D-printeren og de sociale tjenester peger Rolf Jensen i sin bog på en ny tendens, hvor tilliden til alle autoriteter er på vej ned. Det gælder eksempelvis de samfundsbærende institutioner, som de store dagblade, fagbevægelsen, de politiske partier og folkekirken, der alle oplever faldende tilslutning.

»Vi vil være vores egen autoritet,« fastslår Rolf Jensen.

Dokumentation

Dreamcompany

Kommentarer (12)

Jeg er ikke i tvivl om at 3D print bliver stort..
Men skal det virkelig blive stort vil det vel også kræve gode 3D scannere?

Det er jo ikke alle som kan lave en præcis model af en dims de ønsker at kopiere.

Hvorfor hører man ikke noget om det?

  • 0
  • 0

Jeg er ikke i tvivl om at 3D print bliver stort..
Men skal det virkelig blive stort vil det vel også kræve gode 3D scannere?

Det er jo ikke alle som kan lave en præcis model af en dims de ønsker at kopiere.

Hvorfor hører man ikke noget om det?

Nej, det er jeg ikke enig i. Først og fremmest vil man hente de emner man er interesseret i på Internettet. Her vil det komme til at flyde med cad-filer med alt hvad hjertet må begære.

Hvis man måtte have lyst til at kopiere en dims, en unik dims som man er nødt til at scanne ind selv, så er det en anden sag, og det vil der selvfølgelig også opstå et marked for. Men den egentlige revolution kommer til at bestå i, at et hav af forbrugsvarer vil kunne downloades og fremstilles uden om den traditionelle fremstillingsindustri.

Et af de selskaber der kan blive hårdt ramt, må da være Lego, var? Dem tænkte jeg på som noget af det første, for de har jo netop et både funktionelt og materialemæssigt simpelt produkt. Det risikerer vel at blive samme dilemma, som musikindustrien kom til at stå i da fildeling kom til.

  • 0
  • 0