Fremtidens virksomheder skal have en hjertesag

I et overflodssamfund vil vidensarbejderne søge mod virksomheder, der har et ærinde ud over at tjene penge. Der skal åbnes op for etik, moral og det hele menneske. Og det kræver en ny ledelsesstil.

Sådan ser fremtidsscenariet ud i bogen "All Dressed Up", som psykolog Thomas Geuken og cand.scient.pol. Gitte Larsen fra Instituttet for Fremtidsforskning har skrevet.

Drevet af fælleskabet på internet vil de unge have lov til at oprette reelle fælleskaber. De vil ikke ensrettes. De vil have lov at have deres særpræg. Derfor opererer fremtidsforskerne med "sociale selskaber", der er båret af ideologi, politik eller en sag - ud over det at tjene penge. Her er det menneskernes talent og relationer, der skaber værdi.

»Det er en ny forretningsmodel, som løser op for nogle af de koder, vi kender i traditionelle virksomheder. Ved at mikse det vi kender fra græsrødder, der virkelig har tag i folk, og de fællesskaber, vi ser på nettet, sørger vi for, at virksomheder bliver et projekt,« siger Thomas Geuken.

I dag ser vi allerede, at de mest fremsynede virksomheder ikke er så protektionistiske. Linux og open source er eksempler på, at virksomheder forærer noget væk gratis. De giver et bidrag til verden.

Bogen beskriver tre forretningsmodeller: Den gængse konventionelle forretningsmodel, hvor business er business. Dernæst modellen "All Dressed Up", som er de virksomheder, der hele tiden jagter det, der er cool. Og endelig de sociale selskaber, der appellerer til de unge, som er vokset op i et medieboom, med projektet "mig" og gode uddannelser.

»De professionelle unge vil skubbe verden fremad. De vil opbygge fællesskaber, hvor de beskytter og former hinanden. Det er ægte work-life-balance. Arbejdet bliver en del af tilværelsens projekt. Der skal være ægte fleksibilitet og tolerance over for hinanden,« forklarer Thomas Geuken.

Rebellen er en stjerne

Bogen giver nogle bud på, hvordan virksomhederne skal klare den HR-udfordring. De skal give slip og se, hvad der driver vidensarbejdere. Den økonomiske logik er for snæver, så strukturerne skal løsnes. Og virksomhederne skal være åbne for andre dimensioner end profit, for eksempel videnskab, kunst eller ideologi, så der skabes plads og rum til den enkelte.

»Viden skal i system, men med rum for den enkeltes "eneståenhed". Der skal være åbent for dem, der tidligere er set som destruktive kræfter. I fremtiden er alle forstyrrelser kilden til nytænkning. Rebellen, der udfordrer præmisserne og selv skriver drejebogen, er en stjerne,« siger fremtidsforskeren.

Det kræver et skift i ledelsesform. Det er slut med, at dirigere.

»Ledelse vil blive langt mere improvisatorisk. Nu er der mere "rock?n roll on the spot". Det handler om at fastholde medarbejdernes lyst til at fortsætte i virksomheden,« siger Thomas Geuken, der også peger på, at de unge vil anerkendes, høres og skabe deres egne muligheder.

Superflex gør det allerede

Kunstnergruppen Superflex er et eksempel på en virksomhed, der kører efter nogle af de principper, som fremtidsforskerne præsenterer i "All Dressed Up". Der er ingen egentlig ledelse, og virksomheden kører efter et værdigt grundlag, samt efter hvad de tre ejere interesserer sig for - Ikke efter en bundlinje.

Superflex er et miks mellem kunst, erhverv og videnskab og har for eksempel i samarbejde med teknikere fra Tanzania og Danmark arbejdet med udviklingen af biogasanlæg til fattige.

Ideen var båret af en kritik af, at der ikke bruges ret mange ressourcer fra den kommercielle verden på at udvikle simple og nyttige produkter tllpasset for eksempel en borger i Afrika.

»Det er en gåde for os, at der ikke er flere virksomheder der tænker i at udvikle produkter, der er tilegnet den fattigere del af verdens befolknings behov. Især når man tænker på, hvor interesserede de mennesker er i at investere, hvad de har for at få et bedre liv,« siger Jakob Fenger, den ene af de tre ejere af Superflex.