Fremtidens svin skal parteres efter CT-scanning

Sådan ser CT-scanneren til fødevarebrug ud. Modellen vil i princippet kunne scanne 600 midterstykker fra svin i timen. Illustration: Teknologisk Institut

Når fremtidens slagtegris er aflivet på slagteriet og skåret op i to halvsider, bliver stykkerne kørt gennem en CT-scanner i kølerummet, så man får et præcist billede af, hvad midterstykkerne af grisen indeholder af fedt, kød, knogler osv.

Ud fra 3D-informationen og en billedanalyse vil slagteriet så bestemme, hvad kødets sammensætning og kvalitet bedst egner sig til. Og ud fra billederne opskærer robotten kødet, så man kan få mest muligt ud af kødet på grisen og til den højeste pris.

Den virkelighed er kommet et skridt nærmere med en ny CT-scanner, som Danish Meat Research Institute, DMRI, på Teknologisk Institut netop har præsenteret.

Kompliceret vej frem til i dag

Ingeniøren har omtalt udviklingen af CT-scanner til slagteribrug flere gange, første gang tilbage i 2007. Men udviklingsarbejdet har været meget kompliceret, fortæller centerchef Holger Dirac på Danish Meat Research Institute til Ingeniøren.

CT-scanneren opererer både med røntgenteknologi, elektronik og teknik, og samtidig skal maskinen fungere i et kølerum, hvor der skal kunne gøres helt rent.

»Og vores udfordring er, at vi skal have et apparat, der kører kontinuerligt og måler hele tiden. Og det har betydning for de røntgeneffekter, som vi kører med, fordi de ikke må blive slidt. Samtidig skal det være strålingssikkert, og vi skal have tilstrækkeligt gode billeder til, at vi kan lave en automatisk billedanalyse og tage beslutninger ud fra billedanalysen,« forklarer Holger Dirac.

»Det er kompliceret, og vi har skullet lave ting om for at få det til at virke. Jeg tror, vi for eksempel er på tredje version af al detektions-elektronik, ligesom vi mekanisk har skullet lave ting om. Og alene at få billeder i god nok kvalitet har også taget tid,« siger han.

Rykket ud af laboratoriet

Billedanalysen er i den forbindelse besværet af, at midterstykkerne på grisen, efter at den er slagtet og skåret op, er relativt flade.

Læs også: CT-scanning af alt fra bilvrag til insulinpenne breder sig i industrien

»Det gør, at man stort set ikke får noget røntgensignal tilbage, så signal-støjforholdet bliver højt. Det er måleteknisk en grundlæggende problemstilling, men også det har vi fået styr på,« siger Holger Dirac.

Nu er CT-scanneren i princippet klar, selv om den ikke er markedsklar.

Hidtil har scanneren stået i et beskyttet laboratorium, men nu er den rykket ud i et produktionslignende miljø, så man for alvor kan teste den i drift i forhold, der svarer til dem på slagteriet. Derigennem håber Teknologisk Institut at opdage børnesygdomme.

Desuden går instituttet også for alvor i gang med at undersøge kødstykker for fedt- og kødfordelingen i svin, som er det primære formål med apparatet. Man vil dog også kigge på anvendelsen i forhold til oksekød, hvor især billeder af fedtmarmoreringen er interessant.

600 midterstykker i timen

CT-scanneren kan gennemlyse cirka 600 midterstykker i timen, hvilket ifølge Danish Meat Research Institute formentlig er nok til de fleste danske slagterier i dag.

Læs også: Slagtesvin scannes på fem sekunder

De kommende testkørsler i produktionsmiljøet skal også tjene til en såkaldt businesscase, så man kan demonstrere, hvordan økonomien bliver, hvis slagterier investerer i en CT-scanner. Målsætningen er en tilbagebetalingstid på 1-2 år, som er nødvendigt i den branche, påpeger Holger Dicar.

Der findes andre teknologiske kvalitetsværktøjer til at undersøge svinekød i dag, men de er ikke så detaljerede som CT-scanneren.

Hvis DMRI får finansieringen på plads, og testkørslerne går som håbet, vil CT-scanneren formentlig komme på markedet inden for 1-2 år, forudser Holger Dirac.